M. Goldschmidt Ejendomme har netop igangsat udlejningen af 95 lejligheder i den nye ejendom Kirsebærgården på Frederiksbro, og de nye boliger er allerede blevet mødt med overvældende interesse.
I Hillerøds nye bydel er endnu en udlejningsetape skudt i gang, og det er nu muligt at leje en bolig i den nye ejendom Kirsebærgården. Her står 95 lejligheder klar til indflytning i marts 2027.
Søndag blev der afholdt VIP åbent hus for medlemmer på interesselisten, hvor mange benyttede muligheden for at opleve prøveboligerne og reservere en bolig før den officielle udlejningsstart.
- Vi har set frem til at påbegynde forhåndsudlejningen af Kirsebærgården på Frederiksbro, en ejendom hvor vi virkelig har arbejdet med indretning, lys og fine detaljer. Til gårsdagens VIP åbent hus oplevede vi en overvældende interesse med mange besøgende, og hele 77 familier ønskede at reservere en bolig, siger administrerende direktør Søren Bjørn Hansen.
Boligerne i Kirsebærgården er 1-4-værelses lejligheder i størrelsen 35-117 m2 med flotte køkkener og badeværelser samt store altaner eller terrasser. Derudover får de kommende beboere glæde af et hyggeligt grønt gårdmiljø med plads til afslapning og nabofællesskab og med smuk udsigt til Svanesøen og de grønne arealer. Under bygningen er også en parkeringskælder, hvor der er mulighed for at leje en fast parkeringsplads.
Kirsebærgården er den første ejendom i Frederiksbros etape B, som udspiller sig i området vest for Svanesøen. Udviklingen af områdets resterende byggefelter fortsætter, og i sommeren 2028 vil endnu en ejendom med 101 lejligheder at stå klar til indflytning.
Åbent hus hver søndag i Kirsebærgården
Udlejningen af lejlighederne i Kirsebærgården sker i samarbejde med home, som hver søndag kl. 10:00 står klar til at fremvise to færdigindrettede prøveboliger. Her er det muligt at se nærmere på materialer og indretning samt at gå en tur i området og opdage de mange fælles faciliteter på Frederiksbro.
Læs mere om Kirsebærgården her
M. Goldschmidt Ejendomme er et dansk, familieejet ejendomsselskab, der udvikler og investerer i attraktive, velbeliggende bolig- og erhvervsejendomme. Med mottoet "Styrken, viljen og evnen til at gøre en forskel" fokuserer virksomheden på langsigtede investeringer, hvor kvalitet og ordentlighed er omdrejningspunktet.