2021-05-19 05:30Pressemeddelelse

Ikano Bolig ansætter tekstforfatter

Ikano Bolig opruster endnu engang og udvider med en ny funktion med ansættelsen af Helene Bonne, der skal styrke fortællingen om brandets koncept og værdier. Hun er glad for at blive en del af holdet bag Ikano Bolig og glæder sig til at være med til at styrke Ikano Boligs skriftlige kommunikation.

”Det bliver spændende at skrive tekster, der formidler Ikano Boligs koncept og gør boligkøbet og hverdagen tryg og enkel for potentielle- og eksisterende kunder. Jeg glæder mig meget til at sætte endnu mere fokus på Ikano Boligs koncept og værdier,” fortæller Helene Bonne.

Helene Bonne har mange års erfaring som tekstforfatter og har både været ansat på reklamebureau og i en inhouse funktion hos Jobindex, hvor hun de seneste 5 år har været en del af marketingafdelingen.

Hun ser frem til at bruge sine erfaringer og bidrage med gode og kreative ideer, der skal være med til at gøre Ikano Bolig brandet synligt blandt forbrugerne.  

Ikano Bolig bygger og udvikler funktionelle boliger til de mange mennesker, hvor fællesskab, det gode naboskab og social bæredygtighed er omdrejningspunktet. Danskerne skal ændre deres måde at bo på - ligusterhæk og uudnyttede kvadratmeter hører til fortiden. Denne tilgang er en del af Ikano Boligs koncept, som også ligger til grundlag for selskabets vækstrejse i Danmark, hvor de for nyligt har investeret et trecifret millionbeløb i Ballerup.

Vil sætte fortællingen om Ikano Bolig i centrum

Boligudvikleren er klar til at tage det næste skridt og fokusere endnu mere på fortællingen om selskabets boligområder samt værdier og koncept.

”Vores boliger sælger godt, og vi har flere investeringsmuligheder i pipeline. Vi kan mærke, at vores koncept er attraktivt, og branchen og kunderne tager godt imod det. Nu skal vi fokusere mere på at kommunikere vores koncept og opbygge vores brand. Vi er glade for at byde Helene velkommen, og jeg er sikker på, at hun er den helt rette til at løfte vores skriftlige kommunikation både digitalt og på print, og hjælpe os videre på vores rejse,” siger Magdalena Misiak, som er marketing- og kommunikationschef i Ikano Bolig.

Helene Bonne er uddannet cand.mag. i engelsk og kommer fra en stilling som tekstforfatter i marketingafdelingen hos Jobindex.


Om Ikano Bolig

Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber. Ikano Bolig er en del af Ikano-gruppen, som i Danmark også tæller Ikano Bank. Læs mere på www.ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Magdalena Misiak
Kommunikations- og marketingchef
Magdalena Misiak