2021-03-17 07:00Pressemeddelelse

Ikano Bolig har fart på: Ansætter salgs- og udlejningschef

Ikano Bolig har godt gang i salget samt flere store projekter i støbeskeen og har derfor ansat Louise Schaldemose som salgs- og udlejningschef. Hun glæder sig til at komme med på Ikano Boligs vækstrejse og bidrage til at skabe fællesskab og tryghed blandt køberne.

”Det bliver spændende at være med til at etablere en helt ny funktion hos Ikano Bolig og bygge et stærkt team op. Jeg glæder mig til at skabe tillidsfulde relationer og følge køberne på hele deres rejse – fra potentielle købere til etablerede boligejere”, fortæller Louise Schaldemose.

Louise Schaldemose har arbejdet som ejendomsmægler i 8 år, hvor hun blandt andet har været med til at opbygge en helt ny afdeling med fokus på projektsalg, nybyg og udlejning, som hun siden 2015 har været leder for.

Hun ser frem til at bringe sine erfaringer i spil og bidrage til den fortsatte vækst hos Ikano Bolig, som for nyligt har investeret 300 mio. kr. i selskabets projekter i henholdsvis Greve og Hillerød. Derudover har Ikano Bolig 100.000 kvadratmeter nye boligbyggerier i sin pipeline, hvorfor Ikano Bolig forventer at igangsætte flere nye investeringsprojekter i 2021.

”Ikano Bolig er på en spændende vækstrejse, som kræver flere hænder. Vi er glade for at få Louise med ombord, og vi er sikre på, at hun er den helt rette til at løfte opgaven”, udtaler René Brandt, som er administrerende direktør i Ikano Bolig.

Louise Schaldemose er uddannet ejendomsmægler og kommer fra en stilling som leder for projektafdelingen hos Home.

Om Ikano Bolig

Ikano Bolig er en del af Ikano Group, der består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion, forsikring m.m. Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien.

Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab.

For yderligere information, kontakt:

Kommunikations- og marketingchef, Magdalena Misiak
Telefon: +45 23675542
magdalena.misiak@ikanobolig.dk


Om Ikano Bolig

Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber. Ikano Bolig er en del af Ikano-gruppen, som i Danmark også tæller Ikano Bank. Læs mere på www.ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Magdalena Misiak
Kommunikations- og marketingchef
Magdalena Misiak