Petra Öberg Gustafsson er blevet udnævnt som ny administrerende direktør for Fristads. Öberg Gustafsson er i øjeblikket administrerende direktør for Teng Tools og har tidligere haft ledende stillinger hos SKF samt flere bestyrelsesposter. Nu tager hun udfordringen op med at drive overgangen til en mere bæredygtig produktion af arbejdstøj og halvere Fristads' emissioner inden 2030.
"Det er både spændende og ærefuldt at få lov til at arbejde med et brand, der er så stærkt forbundet med kvalitet som Fristads," siger Petra Öberg Gustafsson. "Det er inspirerende at se, hvordan Fristads tør udfordre branchen, når det kommer til innovation og bæredygtighed, og jeg ser frem til at bidrage til fortsat vækst og overgangen til en mere bæredygtig produktion sammen med alle de dygtige og kreative teammedlemmer."
Petra Öberg Gustafsson tiltræder stillingen som direktør for Fristads i august og afløser Anders Hülse, som i januar 2023 blev udnævnt til direktør for PPE-divisionen i Hultafors Group. Fristads er en del af Hultafors Group, som er ejet af Investment Latour AB. Öberg Gustafsson vil også være en del af ledelsen for PPE-divisionen i Hultafors Group.
"Petra passer perfekt til jobbet, og jeg føler mig tryg ved at overlade Fristads i hendes hænder. Hendes kompetencer og drive vil være værdifuldt for både Fristads og Hultafors Group PPE fremover," siger Anders Hülse.
Öberg Gustafsson kommer senest fra en stilling som administrerende direktør for Teng Tools AB og bestyrelsesopgaver for H. M. Albretsen Verktøysikring og Uveco AB. Hun har tidligere haft ledende stillinger hos SKF og vil fortsat sidde i bestyrelsen for Ages Industri AB.
Om Fristads bæredygtighedsarbejde
Fristads har et mål om at halvere sine CO2-emissioner inden 2030, og en vigtig brik i puslespillet på vejen dertil har været lanceringen af verdens første miljøvaredeklarerede tøjkollektion. I de seneste år har Fristads udviklet flere banebrydende kollektioner, senest to kollektioner med høj synlighed, hvor alle beklædningsgenstande har en miljøvaredeklaration, eller EPD (Environmental Product Declaration). Fristads har også udviklet en digital tjeneste, Green Calculator, hvor kunderne nemt kan sammenligne miljøpåvirkningen af deres valg af arbejdstøj.
Læs mere om Fristads' arbejde med bæredygtighed på fristads.com.
Fristads, Kansas og Leijona er blandt de førende mærker inden for arbejdstøj til byggeri og konstruktion, industri og service på deres respektive markeder i Sverige, Danmark og Finland. Derudover eksporteres de tre brands til Europa. Fristads, Kansas og Leijona har over 600 ansatte og en samlet årlig omsætning på ca. 1,2 mia. svenske kroner. Arbejdstøjet fra de tre brands er af høj kvalitet og er udviklet i tæt samarbejde med slutbrugerne og altid med fokus på innovation og bæredygtighed.