2022-09-23 08:53Pressemeddelelse

Fristads vil være tøjbranchens miljøduks: For kunderne er det en gamechanger

 

Danske virksomheder efterspørger i stigende omfang bæredygtigt arbejdstøj. Det oplever de hos Fristads, som netop har lanceret en helt ny miljøvaredeklareret Fristads Green-arbejdstøjskollektion. Samtidig håber Fristads, at de kan inspirere andre tøjproducenter med deres nyudviklede miljøvaredeklaration (EPD), som viser et produkts miljømæssige fodaftryk.

 

Kan vi vælge arbejdstøj, der er bedre for miljøet? Det spørgsmål stiller flere og flere danske virksomheder, når de køber tøj til deres medarbejdere. Hos den svenske arbejdstøjsproducent Fristads, der i Danmark forhandles via søsterselskabet Kansas, kan de faktisk svare bekræftende på spørgsmålet, og det vækker begejstring hos kunderne.

 

Det er i høj grad blevet et parameter for danske virksomheder. Kunderne efterspørger i stigende grad bæredygtighed, og i mange handler er det direkte en gamechanger, at Fristads er så ambitiøse i forhold til miljøet,” siger Kim Hansen, Sales Director hos Kansas A/S.

 

 

Bæredygtigt arbejdstøj til alle

Derfor er ambitionen hos Fristads også, at de vil kunne levere bæredygtigt arbejdstøj til alle brancher. Den nye Fristads Green-kollektion er lavet med fuld 4-vejsstretch fra biomateriale og genbrugsmaterialer og er en såkaldt High Visibility-kollektion, der er ideel til vejarbejdere, byggeri- og anlægsbranchen samt transport og logistik.

 

Dermed har Fristads i alt lanceret fire miljøvaredeklarerede kollektioner og kan dermed levere bæredygtigt arbejdstøj til håndværkere, vejarbejdere, byggeri- og anlægsbranchen, transport og logistik samt service og industri.

 

Her stopper ambitionerne dog ikke, for Fristads vil levere bæredygtigt arbejdstøj til alle brancher, ligesom de internt har sat som mål at halvere deres udledning af drivhusgasser inden 2030.

 

Vi vil føre an i tekstilbranchens forsøg på at reducere klimaaftrykket. Derfor vil vi gerne med Fristads Green kunne levere bæredygtigt arbejdstøj til alle brancher, ligesom vi internt har et ambitiøst mål om at halvere vores udledning af drivhusgasser inden 2030. Tøjindustrien står overordnet for 4-8 procent af verdens udledning af drivhusgasser, så derfor kan det mærkes, hvis vi og branchen sænker vores klimaaftryk,” siger Anders Hülse, Managing Director i Fristads.

 

 

Ønsker at skubbe til hele tekstilbranchen

For at kunne nå de ambitiøse mål, har Fristads udviklet en miljøvaredeklaration (EPD), som viser den miljømæssige påvirkning af Fristads Green-produkterne.

 

EPD’en er udviklet sammen med det svenske forskningsinstitut RISE og måler på materialeindhold, vandforbrug, energiforbrug, klimapåvirkning og affaldsmaterialer fra produktion samt transport af produkterne. Certificeringen er baseret på ISO 14025 og kontrolleres og verificeres ifølge kravene i det internationale EPD-system.

 

Når vi siger, at vi vil gå forrest, er det vigtigt, at man rent faktisk kan måle og dokumentere den miljømæssige påvirkning af et tekstilprodukt i alle led af produktionskæden. Vi ønsker at øge gennemsigtigheden i produktionen og sætte et grønnere fodaftryk, men vi ønsker også at skubbe til producenter, leverandører og slutbrugere i tekstilbranchen, så vi alle tager et ansvar,” siger Lena Bay Højland, Product Director i Fristads.

 

 

Fakta om Fristads:

Siden 1925 har Fristads AB udfordret og drevet udviklingen af slidstærkt og funktionelt arbejdstøj - altid med de professionelle fagfolk i tankerne og med innovation og bæredygtighed som drivkraft. Sortimentet af arbejdstøj omfatter klassisk såvel som moderne arbejdstøj til en bred vifte af brancher og er lavet til at opfylde de højeste standarder, når det kommer til kvalitet, sikkerhed og komfort. Fristads er en del af Hultafors Group, som er ejet af Investment Latour AB og tilbyder en bred portefølje af produkter og mærker til professionelle fagfolk. I Danmark distribueres Fristads af søsterselskabet Kansas A/S.

 

 

Fakta om Fristads Green High Visibility:

Fristads’ nye Green-kollektion er den anden High Visibility-kollektion med en EPD. Samlet efterkommer de to kollektioner, kaldet GPLU og GSTP, en stor efterspørgsel indenfor transport- og håndværkerindustrien. De er også ideelle for folk indenfor vejarbejde, byggeri- og anlægsbranchen samt service.

 

Fristads GPLU-kollektion er lavet af økologisk bomuld og polyester fra genbrugte PET-flasker. GSTP-kollektion er lavet i 4-vejsstretch fra biomateriale og genbrugte materialer og er tilgængelig i tre forskellige farvekombinationer samt i mange størrelser, og der findes adskillige modeller til kvinder.

 

Læs mere om Fristads Green og beregn hvor meget, du kan nedsætte dit miljømæssige fodaftryk ved at vælge bæredygtigt arbejdstøj med Fristads’ Green Calculator på https://www.fristads.com/da-dk/green-calculator.


Om Kort om Fristads Kansas

Fristads, Kansas og Leijona er blandt de førende mærker inden for arbejdstøj til byggeri og konstruktion, industri og service på deres respektive markeder i Sverige, Danmark og Finland. Derudover eksporteres de tre brands til Europa. Fristads, Kansas og Leijona har over 600 ansatte og en samlet årlig omsætning på ca. 1,2 mia. svenske kroner. Arbejdstøjet fra de tre brands er af høj kvalitet og er udviklet i tæt samarbejde med slutbrugerne og altid med fokus på innovation og bæredygtighed.