Arbejdstøjsproducenten Fristads - som er Kansas' svenske søsterbrand - har siden 2018 reduceret sine klimaemissioner med næsten 40 % i STICA's anvendelsesområde 1 og 2. Det viser virksomhedens årlige bæredygtighedsrapport, som publiceres i dag. Energieffektivisering af lokaler og en transition mod mere grøn energi ligger til grund for størstedelen af reduktionen.
"Tøjproduktion bør ikke belaste klimaet mere end nødvendigt, og det er netop på produktionsniveau, at størstedelen af udslippet sker. Takket være vores arbejde med at udvikle en Miljøvaredeklaration (EPD), har vi kortlagt vores klimapåvirkning på produktniveau og kan derfor prioritere de handlinger, der vil have den største positive effekt. Dette kunne fx være at optimere vores lager og produktion, men også optimering af planlagte transporter," siger Anders Hülse, administrerende direktør for Fristads.
For første gang indeholder Fristads' bæredygtighedsrapport i år Fristads' klimapåvirkning i det såkaldte anvendelsesområde 3, som involverer udslip af drivhusgasser udenfor virksomhedens egne mure, gennem hele værdikæden - fra købte materialer og leverandørers energiforbrug til transport og bortskaffelse af produkter, når de er slidt op.
"Måling af anvendelsesområde 3 har været både udfordrende og spændende. Vores Miljøvaredeklarationer (EPD'er) har givet os værdifulde indsigter, og nu har vi en proces på plads for denne del af rapporteringen," siger Lisa Rosengren, råmateriale- og udviklingschef hos Fristads.
Siden 2018 har Fristads reduceret sine klimaemissioner med 39,5 %, når man ser på direkte udslip og indirekte udslip fra elektricitet (anvendelsesområde 1 og 2). I anvendelsesområde 3 er Fristads emissioner faldet med 2 % siden grundlinjeåret 2019. Den relativt lille nedgang skyldes primært to faktorer, der er kommet i kølvandet på Covid-19: mere transport foregik med fly i 2021, og så modtog Fristads også mange ordrer for at vedligeholde en højere lagerbeholdning og derved sikre deres kunders ordrer.
"Vi havde håbet på en større reduktion i anvendelsesområde 3, selvom vi anede, at den ikke ville blive så markant. Nu gælder det om at øge hastigheden på vores grønne omstilling, så vi kan nå vores mål om at halvere vores udslip til år 2030," siger Lisa Rosengren.
Emissioner fra brændselsforbrug til varmeproduktion og opvarmning i Fristads egen virksomhed er også blevet reduceret med hhv. 60 % og 27 % siden 2018. Dog er emissioner fra firmabiler gået op med 25 %, hvilket er et resultat af, at virksomheden vokser og indtager nye markeder, ligesom udslippet fra flytransport er forøget med 106 % i 2021 sammenlignet med 2019.
Siden 2018 har Fristads som medlem af STICA (Swedish Textile Initiative for Climate Action), kortlagt sine emissioner af drivhusgasser. Totalt set forårsager tekstilindustrien 4-8 % af alle drivhusgasudslip i verden, og næsten 80 % af disse sker under produktionen.
Fakta: Anvendelsesområde 1, 2 og 3
Anvendelsesområde 1 dækker direkte emissioner af drivhusgasser fra kilder, der kontrolleres af en organisation. Dette gælder blandt andet udslip fra biler og maskiner, som virksomheden ejer eller lejer, om virksomheden opvarmer sine bygninger med olie eller foretager forbrændinger med olie-, benzin eller kul på sine fabrikker.
Anvendelsesområde 2 dækker indirekte emissioner af drivhusgasser fra elektricitet, fx elforbrug og fjernvarme eller -køl.
Anvendelsesområde 3 dækker indirekte emissioner af drivhusgasser, pånær indkøbt energi, som sker udenfor virksomhedens grænser. Dette kan fx være materialebrug, ansatte som pendler, forretningsrejser og produktion af udstyr, men også bearbejdningen, anvendelsen og slutbehandlingen af solgte produkter.
Kilde: Tricorona Climate Partner.
Fristads’ emissioner i anvendelsesområde 1, 2 og 3.
År |
Anvendelses-område 1 |
Anvendelses-område 2 |
Anvendelses-område 3 |
Total |
2018/2019 |
928 |
1.026 |
62.557 |
|
2021 |
678 |
504 |
61.295 |
62.477 |
Reduktion fra grundlinjeår |
-27 % |
-51 % |
-2 % |
|
For 2021-analysen har Fristads ændret andvendelsesområderne til også at inkludere de to brands Leijona og Kansas såvel som produktionen i Riga og Stryi i resultaterne. Dette betyder, at resultaterne kun kan sammenlignes med grundlinjeårene 2018 (anvendelsesområde 1 og 2) og 2019 (anvendelsesområde 3).
Læs mere om Fristads bæredygtighedsarbejde her og download den seneste bæredygtighedsrapport her.
Fristads, Kansas og Leijona er blandt de førende mærker inden for arbejdstøj til byggeri og konstruktion, industri og service på deres respektive markeder i Sverige, Danmark og Finland. Derudover eksporteres de tre brands til Europa. Fristads, Kansas og Leijona har over 600 ansatte og en samlet årlig omsætning på ca. 1,2 mia. svenske kroner. Arbejdstøjet fra de tre brands er af høj kvalitet og er udviklet i tæt samarbejde med slutbrugerne og altid med fokus på innovation og bæredygtighed.