2020-02-20 08:30Pressemeddelelse

Viva Cruises tilbyder flodkrydstogt med god samvittighed på helt nyt skib, VIVA ONE fra juni 2021

VIVA Cruises, et af verdens førende selskaber indenfor eksklusive flodkrydstogter, kan fra sommeren 2021 tilbyde sejladser med et helt nyt skib bygget efter selskabets nyeste designlinje og brug af avanceret hybridteknologi, der sikrer den mest miljøvenlige rejseform på Europas floder. Skibet vil tilbyde 95 hyggelige kahytter og suiter, tre forskellige restauranter og et stort udbud af faciliteter under rejsen langs den naturskønne Donau-flod. 

Skibet, allerede døbt VIVA ONE, slutter sig til selskabets flåde af i forvejen 10 eksklusive krydstogtskibe, og det følger efter den nylige relancering af VIVA TIARA, og kommer som det blot andet skib i den eksklusive krydstogtfamilie til at sejle under VIVA Cruises eget flag.

Skibets jomfrurejse foregår på den smukke Donau-flod fra 26. juni til 3. juli. Der lægges fra kaj i Frankfurt og undervejs besøges Miltenberg, Würzburg og Nuremberg inden maleriske Passau som er endestationen for skibets første rejse. Jomfrurejsens pris starter fra ca. 9.000 kr.

Skibet har 87 rummelige kahytter og otte suiter, alle indrettet i lette lyseblå og grønne nuancer og med moderne møbler. Gæsterne forkæles med skønhedsprodukter fra det luksuriøse kosmetikmærke Rituals, ligesom et velindrettet spa- og velværeområde med sauna og dampbad samt fitnessfaciliteter og et boblebad på dæk, sikrer passagererne optimale vilkår.

Skal et krydstogt være rigtigt vellykket skal maden selvfølgelig også være i top, hvilket VIVA ONE’s tre restauranter sikrer. Alle restauranterne indgår i krydstogtpakken som tilbydes i VIVA All-Inclusive pakken. Riverside bliver skibets hovedrestaurant med fleksible åbningstider og servering både morgen, frokost og middag. Moments serverer specialiteter i topklasse ledsaget af let underholdning og endelig tilbyder VIVA Bistro en afslappet atmosfære og et bredt udvalg af snacks og lette retter som sandwich, salat og burger. Det vil også være menuer med vegetariske og veganske muligheder.

Vi er særdeles begejstrede for vores kommende skib og glæder os til at vise vores kunder resultatet af selskabets nyeste idéer indenfor koncepter og design, som bliver fuldt integrerede med VIVA ONE, og som vi er overbeviste om vil fuldende oplevelsen af et europæisk flodkrydstogt i eksklusiv topklasse, forklarer VIVA Cruises direktør Andrea Kruse, der samtidig lover, at der kommer mange flere lignende skibe til rederiets flåde i fremtiden.

VIVA ONE med sit overordnede skandinaviske design vil umiddelbart fange danskernes interesse. De bæredygtige elementer som er tænkt ind i skibets natur helt fra start sammen med brugen af avanceret hybridteknologi og brug af svovlfrit GTL-brændstof der reducerer CO2-udslippet markant. Reduktion af forbruget af plastik ombord og brug af mere miljøvenlige materialer peger også i den helt rigtige retning.

Flere oplysninger om VIVA Cruises på www.viva-cruises.com/en

 

Til redaktionen           

VIVA Cruises inviterer dig til at opleve det bedste af Europa, netop sådan som det bedst opleves – nemlig i godt selskab og med behagelig sejlads gennem de smukkeste landskaber krydret med prisvindende service og faciliteter.                            Vi ved, at vore gæster ikke er ens og derfor nødvendigvis heller ikke har samme ønsker. Derfor er det VIVA Cruises vigtigste mission at sikre vore gæster mulighed for størst mulig fleksibilitet ligesom vi samtidig vil gøre det let og enkelt at træffe de for dem helt rigtige valg.  Vi har årtiers erfaring med krydstogter til Europas populæreste destinationer og kan derfor med stolthed tilbyde krydstogtoplevelser som ingen andre. Rejser ad de smukkeste og mest kendte europæiske vandveje som Donau, Elben, Rhone, Seinen og Main-Donau kanalen såvel som besøg i hjertet af tidløse byer og landsbyer og verdens mest blomstrende hovedstæder vil uden tvivl kunne berige og inspirere de fleste.                                                                                                                  Ombord på vores moderne krydstogtskibe kommer store rejseoplevelser til live. Langs floderne er der hele tiden nye vidundere at opleve og hvert øjeblik ombord bringer nye lækkerier at nyde.

 



Om United Spirit Nordic

United Spirit Nordic vil som repræsentationsbureau inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå vort mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.


Kontaktpersoner

Christine Engen
CEO & Creative Director
Christine Engen