2023-11-20 12:33Pressemeddelelse

Rejsenyt fra United Spirit Nordic

Muscat by night

Det er november, og endnu en gang er det koldt og vådt i Danmark. Så er det dejligt at kunne drømme sig væk til varme og solskin, eller endda til hygge og julestemning.

Vi er igen klar med de seneste nyheder og inspiration fra vores udvalgte destinationer. I denne pressemeddelelse præsenterer vi fascinerende steder og oplevelser, som vil interessere rejsende sjæle.

Vi starter med en overraskende romantisk perle, Oman, hvor du vil opdage en perfekt blanding af eventyr og romantik. Derefter præsenterer vi wellness-krydstogter om bord på VIVA Cruises, som byder på afslapning og forkælelse.

Saudi-Arabien byder også på spændende oplevelser, såsom Riyadh Season, som er fyldt med imponerende aktiviteter, der helt sikkert vil tryllebinde dine læsere. Endelig dykker vi ned i Caribiens historie ved at udforske St Martins salte fortid og give et indblik i øens rige kulturarv. Læs videre og lad dig inspirere.

Romantik i Oman 

Oman er måske ikke det første der springer i hovedet når du tænker på bryllupsrejse eller kærestetur? Men det burde det faktisk være.

Der er nemlig den perfekte blanding af eventyr og romantik.

I Oman venter en bred skare af oplevelser, der kan strikkes sammen til en helt unik bryllupsrejse eller bare et getaway med kæresten. 

I kan tage på privat middag under stjernerne i ørkenen og forkæle ganen med traditionelle retter fra Oman. 

I må naturligvis ikke glemme at sprinkle lidt Dhow cruising i programmet, for at krydre turen med en både natur- og kulturrig oplevelse på vandet. 

Dhow Cruising ved solnedgang er desuden så romantisk, som var det taget ud af en Julia Roberts film.

Der er også masser af muligheder for det aktive par; 

  • Ekskursioner på havet; 
  • Ud at snorkle, dykke, se hvalhajer (i sæsonen), spotte delfiner eller 
  • Besøge Daymaniat-øerne. 
  • Der er også mange udflugter der kan tages på land - såsom at campere enten i ørken eller i bjergene - stort set alle steder er det muligt at campere i Oman.

Hvis I er mere til kul- en na-tur, er der dagsudflugter til UNESCO verdensarvsteder, eller hvad med at lære om Omans historie på Bait Al Ghasham museet uden for Muscat?

I Muscat er der også masser af se. Hvad med en tur i operaen i? Og for natteravnene, måske en Muscat by Night guidet tur?

Alt i alt er der noget for enhver smag i Oman, hvilket før det  at man garanteres en uforglemmelig og unik kærlighedsrejse hvis man vælger denne unikke destination som bryllupsrejse.

Wellness ombord på VIVA Cruises 

Har du hørt om de designerede wellness-cruises som VIVA Cruises tilbyder? 

Det er en uovertruffen rejseform for de kunder, der bare trænger til at koble fra og lade al stress og jag blive hjemme, men samtidig ikke vil slippe de sunde vaner - og faktisk vil komme hjem med mere energi og afslappet krop og sind. 

Ikke nok med du bliver transporteret på VIVA One, et af VIVAs nyeste luksusskibe, fra havn til havn på Rhein-floden, så har du også all-inclusive mad og drikke.

Den eksklusive wellness menu inkluderer friskpressede juicer, smoothies og bowls, så du er sikker på at få fyldt op på vitaminer og mineraler, samtidig med at du er på ferie.

Der er også mulighed for at få specielle kulhydratfattige retter, med fokus på lette måltider og det sunde liv. Som prikken over i’et er der professionelle massører ombord på skibet, og mulighed for forskellige behandlinger i spa-området.

Skriv til os for at høre mere om de mange spændende rejser, VIVA Cruises tilbyder.

Der er muligheder for individuelle presseture, så tag bare kontakt med Lotte Laugesen 

Saudi Arabien

I lørdags d. 28. Oktober åbnede Riyadh Season, så der er masser af grunde til at anbefale en tur til Saudi Arabien her i efteråret.

Ridyadh Season skydes i gang med et brag af et event på Boulevard Riyadh City, der inkluderer en heavyweight boksning kamp der også blev sendt live verden over. Det er et af de mest ekstraordinære events på året i Saudi Arabien.

Alene lokationen er imponerende; Boulevard Riyadh City blev bygget på kun 60 dage og rummer 200.000 kvadratmeter, og har plads til op til 40.000 gæster.

I Boulevard City, det mest populære område til Riyadh Season, finder du blandt andet et Barbie-land, og et Disney slot, i anledning af Disney’s 100 års jubilæum, samt forestillinger baseret på Disney’s figurer og historier. 

I Boulevard City er der også mulighed for at opleve den nyeste teknologi i for eksempel Hype House som er et mekka for Virtual Reality, samt et springvand ulig noget du har set før.

Desuden er der etableret et fodboldmuseum, et dedikeret Cristiano Ronaldo museum, en café for katte (!). Sidst men ikke mindst en bokseklub etableret i samarbejde med Mike Tyson, som er den første ‘striking gym’ i Riyadh.

Sæsonen løber vinteren over, og finder sted på 11 forskellige zoner rundt om i byen blandt andet foodtruck-markedet, zoologisk have, og andre steder. Tag selv et kig på denne video der viser lidt af hvad du kan forvente.

Udover sæsonen, kan man også besøge mange andre spændende seværdigheder i Riyadh:

For eksempel kan du tage på shopping i det ikoniske Sky Bridge Kingdom Tower i Riyadh, som huser Al-Mamlaka shopping Mall, og Four Season Hotellet i Riyadh.

Moskeen på 77. etage er den højest beliggende moske i verden, og udsigten fra toppen af tårnet er spektakulær. Der er desuden en food court i kælderetagen, så man kan gøre det til en udflugt for hele familien.

Har man brug for en pause fra alt det storslåede og nye, kan det være en ide at smutte blot 15 minutter uden for Riyadh til det historiske sted Diriyah, hvor Al Turaif UNESCO World Heritage Site er beliggende. 

Eller hvad med en ørkensafari i Dahna ørkenen, som er kendt for sit røde sand, der giver et unikt og smukt landskab. Turen er komplet med en omgang sand-surfing ved solnedgang!

Riyadh Red Dunes Safari er også en uforglemmelig oplevelse. Soft Dune Bashing, som er 4x4 kørsel i sandet med en erfaren chauffør, giver dig adrenalin i blodet når i kører op og ned af sandbankerne. 

St Martin’s salte historie

Er dine læsere også interesserede i at vide mere om deres rejsedestination end blot valutaen og vejret? Caribien har en rig historie fyldt med koloniseringer og pirat-legender - krige over guld og mineraler. Men kender du historien bag St Martin?

Caribiske St. Martin har en historie, der går længere og dybere end da de forskellige europæiske stormagter begyndte at kolonisere øen. Det oprindelige Arawak folk, der beboede øen, kaldte den for ‘Soualiga’, som kan oversættes til salt-landet.

I det 16. århundrede, en æra fyldt med pirater og søfarere - havde flere nationer kig på landets saltreserver. Hollænderne var de første kolonimagter der opdagede Great Bay salt dam, og da de første hollandske familier slog sig ned her, startede St Martin’s salt-økonomi. 

Salt blev dyrket på den franske del af øen ved Grand Case, Chevrise og Quarter d’Orléans, og eksporteret til Frankrig, Canada, USA og Caribien.

Det var en eftertragtet vare brugt til at konservere torsk og kød, og det var hårdt arbejde at høste, som involverede både slaver, frie borgere, børn og ældre. Salt blev produceret på St Martin op til 1960'erne.

I dag er dele af The Great Bay Pond blevet fyldt og bebygget i takt med at Phillipsburg er vokset,  hvilket man bliver mindet om i gadebilledet af vejnavne såsom Pondfill road, og Salt-Pickers Monument. Ved Grand Case findes stadig mindre saltdamme, f.eks. nær L’Esperance lufthavn.

Den oprindelige saltpresse der blev brugt i produktionen, findes stadig udstillet i Grand Case, og overfor denne, bærer en udsøgt fransk restaurant, Le Pressoir, navnet inspireret af denne.

Hvis du har brug for inspiration, rejsetips, eller bare en god rejsehistorie, så tøv ikke med at kontakte Lotte. Hun står klar til at besvare jeres henvendelser på vegne af vores destinationer, og sender gerne gode billeder og information til udarbejdelsen af rejseartikler.


Om United Spirit Nordic

United Spirit Nordic vil som repræsentationsbureau inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå vort mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.


Kontaktpersoner

Lotte Kühn Laugesen
PR Executive
Lotte Kühn Laugesen