2023-05-08 07:45Press release

Karneval på St. Maarten: Farvestrålende parader og lækker mad

Fra i dag, 14. april til d. 3. maj 2023 fejres der karneval på St. Maarten for 52. gang. På den hollandske del af denne ø i Det Caribiske Hav er det allerede sommer. Om dagen kan du nyde de hvide koralstrande eller et af de luksuriøse kurbade, og om aftenen kan du hænge ud blandt de lokale og se live optrædener af (inter)nationale kunstnere. Besøg St. Maarten under karnevalsugerne og oplev uforglemmelige koncerter i verdensklasse, farverige parader og kulinariske lækkerier - en unik oplevelse, du aldrig vil glemme.

Oplev kulturen på St Maarten

I årtier har karnevallet på St. Maarten været en kombination af en kulinarisk, kulturel og musikalsk festival, som både lokale og besøgende nyder sammen. Lokalbefolkningen ser frem til denne begivenhed og begynder at designe deres festkostumer mange måneder i forvejen. Der er noget nyt at opleve hver dag i karnevalsperioden. Den ene dag er det en skønhedskonkurrence, den næste dag en optræden af en international hiphop-kunstner. Når du fester på St. Maarten, kommer du automatisk i snak med venlige folk  som gerne fortæller om traditionerne.

Lyt til en koncert i Carnival Village

Er du til musik, skal du besøge Carnival Village om aftenen. Dette stadion-lignende område er epicentret for St. Maartens karneval. På ingen anden caribisk ø finder du et sådant område, der er specielt designet til et karneval. I centrum af området er der en stor scene, hvor du kan opleve live koncerter om aftenen. Musikgenrerne varierer fra reggae til latin og fra soca til hiphop. Hvert år optræder mindst fem internationalt kendte kunstnere. Andre koncerter udføres af lokale kunstnere og kunstnere fra naboøerne. Det er en fantastisk og farverig oplevelse, og festen fortsætter ofte til langt ud på formiddagen.

Nyd mad fra hele verden

Omkring den centrale scene i Carnival Village er der 79 sammenhængende boder, og nogle af dem er barer hvor farverige drinks matcher de besøgendes festtøj, og hvor du kan smage lokalt produceret øl. Nogle af standene er også restauranter - her tilberedes retter fra hele verden - noget for enhver smag. I standen med St. Maartens specialiteter bages blandt andet "Johnny cakes" (en slags stegt sandwich), bbq chicken og dumplings.  Andre boder tilbyder delikatesser fra for eksempel Surinam, Indien eller Trinidad. I Carnival Village finder du også boder med lokalt producerede produkter, børnelegetøj og lotterier, og der er endda en politistation.

Besøg de farverige parader

Karnevalets højdepunkt på St. Maarten er naturligvis at se en farvestrålende karnevalsparade. Under paraderne står gennemsnitligt 25.000 mennesker langs gaderne for at heppe på de farverige optog, der er på vej til Carnival Village. Til hvert karneval går en parade gennem byen, med grupper på op til 500 smukt udklædte deltagere. På en 12 meter lang karnevalsvogn spiller et band fængende musik, der kan høres over hele øen. Paraderne varer cirka syv timer, hvorefter festen fortsætter i landsbyen. I år kan du også opleve en parade med deltagere, der har produceret kostumer med indbygget lys, som vil tiltrække mange besøgende. Og har du børn med, er der også en separat parade for børn.

Find din favorit blandt deltagerne

I karnevalsperioden afholdes der fire konkurrencer om titlen som karnevalsdronning. Kvinder fra forskellige alderskategorier deltager, og deltagerne begynder at forberede deres kostumer mange måneder før festivalen starter. Op mod to tusinde besøgende kommer normalt for at heppe på deres favorit, og selvom du ikke selv deltager, er det et spændende arrangement.

Om St. Maarten Tourism Bureau

St. Maarten Tourism Bureau er det officielle marketing- og turistbureau for den caribiske ø Sint Maarten, etableret for at informere rejsende om øen, øge bevidstheden om øen og fremme forskellige aktiviteter på øen for både turister og beboere. Sint Maarten er verdens mindste område, der er opdelt i to lande: Øen har haft en hollandsk og en fransk del siden 1648, hvilket har resulteret i en særlig blanding af kulturer. St Maarten Tourism Bureau er ansvarlig for at promovere den hollandske del.

 

For mere information om feriedestinationen St. Maarten, se her.


About Sint Maarten

St. Maarten is a beautiful and versatile destination with a rich culture, white sandy beaches, lots of greenery, tropical atmospheres and a mix of all kinds of different cuisines. Located in the Carribbean, Sint Maarten is the Dutch part of the small island, and makes geographically makes up the 44% of the divided island (the remaining 66 % being Saint Martin - the french part).


Contacts

Lotte Kühn Laugesen
PR Executive
Lotte Kühn Laugesen

Related links