2026-04-20 11:12Pressrelease

Kvinderne er forrest, når VIVA Cruises døber nyt boutique-skib i Paris

VIVA BEYOND

Når champagneflasken rammer skroget på VIVA Cruises nye boutiqueskib VIVA BEYOND i hjertet af Paris, er det ikke kun en fejring af et nyt skib. Det er en markering af kvindeligt lederskab og en målrettet satsning på et nordisk marked i vækst.

VIVA BEYOND markerer lanceringen af VIVA Boutique – en eksklusiv udvidelse af VIVA Cruises, der kombinerer flodens ro med atmosfæren fra et eksklusivt boutique-hotel. Skibet stævner ud fra Paris med tre kuraterede ruter, der dykker ned i fransk kunst og historie, madscenen og i det hele taget alt det gode den nordlige del af Frankrig byder på.

VIVA Paris - Seine Shoot

Dåbsarrangementet i Paris bæres frem af tre kvinder, der på hver deres måde repræsenterer erfaring, synlighed og visioner – i og uden for branchen: CEO & Co-Founder hos VIVA Cruises Andrea Kruse, som moderator og vært den danske journalist, foredragsholder og forfatter Annamette Fuhrmann og som gudmor til VIVA BEYOND norske Cecilie Kopperud, head of Ocean Cruise Departement hos ESCAPE TRAVEL i Norge.

Et nordisk fokus og feminin empowerment
Valget af de involverede profiler er ikke tilfældigt, men en direkte forlængelse af VIVA Cruises strategiske satsning i et voksende nordisk marked, hvor efterspørgslen peger mod mere personlige og kulturelt funderede oplevelser.

Andrea Kruse

Andrea Kruse, CEO og Co-Founder for VIVA Cruises: ”Med VIVA BEYOND tager vi flodkrydstogter skridtet videre. Vi har skabt et rum, hvor æstetik og nærvær er i fokus, og hvor vi som virksomhed tør vise en tydelig retning. For mig personligt er det en stor professionel stolthed at se vores vision for VIVA Boutique blive vakt til live her i Paris, omgivet af stærke kvinder der hver dag rykker grænser i deres respektive felter og naturligvis VIVA Cruises fantastiske og dedikerede medarbejdere.”

Kvinders ret til at føre an
Dagens moderator og vært, Annamette Fuhrmann, er kendt for sin evne til at sætte dagsordener med fokus på kvindeliv og bringe sig selv i spil, hvilket hun trækker direkte paralleller til i forbindelse med skibsdåben:

Annamette_Fuhrmann  beskåret

”Jeg sagde ja, fordi jeg tror på feminin empowerment og kvinders synlighed i verden – også på vandet. Med dåben af dette skib, VIVA BEYOND, fejrer vi ikke bare et skib, men også symbolsk kvinders ret til at fylde, føre og lede vejen. Vi har endda et ord for det: leadership – og det kunne ikke være mere aktuelt lige nu. For mig er noget af det smukkeste, når et skib sejler ud og viser retning. Og tanken om, at skibe bærer hunkøn, gør det kun endnu stærkere.”

Skibets gudmor er norske Cecilie Kopperud som har en mere end imponerende karriere i rejsebranchen. Cecilie har været på banen siden 1980’erne, og som ansvarlig for flodcruises hos Escape Travel og Cruise i Norge, repræsenterer hun den dybe faglige indsigt og kærligheden til vandturisme:

Cecilie Kopperud - ny baggrund

”At være til stede i Paris i maj og lov til at være gudmor for VIVA BEYOND er en stor ære. Jeg har dedikeret det meste af mit arbejdsliv til vandet og rejseoplevelser, der flytter folk. At se, hvordan vi nu kan tilbyde det nordiske publikum noget så gennemført som VIVA Boutique, er helt ekstraordinært og et løft af et produkt som i forvejen er blandt de aller bedste. Det er også fantastisk at se, hvordan VIVA Cruises gør flodkrydstogter mere relevante og attraktive – også for en yngre målgruppe.Jeg glæder mig til selve dagen og selvfølgelig alt hvad fremtiden bringer for VIVA Boutique og VIVA Cruises.” siger Cecilie Kopperud.

Om VIVA BEYOND og VIVA Boutique
VIVA BEYOND adskiller sig ved sin indretning, hvor næsten halvdelen af kahytterne er suiter, herunder ti Master Suites med panoramaudsigt.

Sidst, men bestemt ikke mindst, har VIVA Boutique-gæster fornøjelsen af at opleve udsøgt gastronomi på Michelin-niveau i VIVA BEYONDs fine dining-restaurant MOMENTS. Den tyske Michelin-kok David Görne og hans kolleger sikrer, at både standarden og atmosfæren altid er i top, når gæsterne nyder det klassiske franske køkken med et twist.

VIVA Seine Shoot 2024 (35)

Målet med VIVA Boutique er at tilbyde gæsterne alle de faciliteter og den personlige atmosfære, man kender fra et førsteklasses boutique-hotel, men med flodens skiftende landskaber som bagtæppe og nye inspirerende byer hver dag.

VIVA Cruises



About UNS Danska

United Spirit Nordic vil som repræsentationsbureau inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå vort mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.


Contacts

Christine Engen
Director of PR & Communication
Christine Engen