2021-06-14 05:00Pressemeddelelse

Ikano Bolig opruster med ny projektudvikler

Ikano Bolig vokser og har derfor hentet Oskar Ketels ind som projektudvikler i en nyoprettet stilling. Og netop Ikano Boligs vækst og ambitioner har været afgørende for Oskar Ketels.

 

Ikano Bolig har investeret et trecifret millionbeløb i et tidligere industriområde i Ballerup, som er et område, der skal omdannes til attraktive boliger. Projektet i Ballerup dog er blot det seneste udviklingsprojekt, og Ikano Bolig har flere investeringer i pipeline. Derfor har ejendomsudvikleren hentet ekstra forstærkninger i form af Oskar Ketels.

 

”Det er spændende at blive en del af et selskab, der vækster, og som har så store ambitioner, som Ikano Bolig har. Ikano Bolig har nogle unikke værdier, som jeg ser fem til at blive en del af. Jeg glæder mig til at udvikle nye projekter og blive en del af denne spændende udvikling,” siger Oskar Ketels.

 

En del af en større plan

 

”Vi har en voksende portefølje af udviklingsprojekter i området omkring København. Vi har et stærkt fundament og en langsigtet strategi, som gør det muligt at fokusere på investeringer og udvikling. Derfor ser vi også hele tiden på, om der dukker attraktive investeringsmuligheder op. For at løfte den opgave har vi brug for ekstra hænder, og vi er meget glade for at byde Oskar velkommen,” udtaler Henrik Ankersen, som er senior projektudvikler i Ikano Bolig.

 

Oskar Ketels har 4 års erfaring som ejendomsmægler og har senest været ansat som junior erhvervsmægler hos Newsec. Han har erfaring med salg og udlejning af boliger og kontorlejemål, men nu glæder han sig til at prøve kræfter med projektudvikling.

 

”Det bliver interessant at arbejde med en anden del af ejendomsbranchen, end jeg har været vant til. Jeg ser frem til at bruge mine erfaringer i udviklingen af nye projekter,” siger han.

 

Oskar Ketels kommer fra en stilling hos Newsec, hvor han beskæftigede sig med Dades portefølje som en del af erhvervsudlejningsteamet.


Om Ikano Bolig

Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber. Ikano Bolig er en del af Ikano-gruppen, som i Danmark også tæller Ikano Bank. Læs mere på www.ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Magdalena Misiak
Kommunikations- og marketingchef
Magdalena Misiak