2021-06-02 05:30Pressemeddelelse

Ikano Bolig vil øge kendskabet med ny brandplatform

Ikano Bolig har gjort sin entré på det danske boligmarked. Selskabet, som er startet af grundlæggeren af IKEA, udvikler og bygger boliger i Danmark og vil ændre danskernes måde at bo på. Det er en stor opgave, og derfor lancerer man i samarbejde med Orbit Red en ny brandplatform for at øge kendskabet til en ny måde at bo på.

 

Er man startet af grundlæggeren af IKEA, skulle man tro, at det er en smal sag at blive kendt. Men når man har et nyt og anderledes produkt, og skal begynde helt fra bunden, kan det være en udfordring.

 

I samarbejde med Orbit Red lancerer Ikano Bolig derfor en ny brandplatform, som fra mandag vil præsentere danskerne for nye boligformer og en ny måde at bo på. Det vil ske med blandt andet film, som bliver vist på både tv og forskellige digitale platforme i den kommende periode.

 

Ikano Bolig - et anderledes produkt

”Målet er at skabe tydelighed omkring Ikano Boligs unikke tilgang til at udvikle stærke, trygge og åbne ’mini-samfund’. Derfor handler filmene ikke blot om husene og deres kvaliteter, men lige så meget om livet mellem, i og omkring husene,” siger kreativ direktør og partner i Orbit Red, Simon Wooller.

 

”Vi er på det danske marked med et meget anderledes produkt, hvor vi aktivt støtter fællesskabet i og omkring vores boligområder. Vi har et reelt ønske om at ændre måden, som danskerne bor sammen på, og det gør vi blandt andet via vores arkitektur, fællesområder og et decideret Nærværshus, som er et sted, hvor beboerne kan mødes til stort og småt. Snart lancerer vi også en app, der styrker dialogen og sammenholdet i nærområdet,” siger Magdalena Misiak, marketing- og kommunikationschef i Ikano Bolig.

 

Viden, ambition og en fælles rejse

I centrum for udviklingen har data og viden om de potentielle beboeres behov og ønsker spillet en central rolle.

 

”Det har været vigtigt for mig at have et stærkt data-fundament, inden vi udviklede brandplatformen. I samarbejde med Orbit Red har vi fået klarhed over, hvordan vi skulle gribe det an. Både på strategisk, taktisk og eksekverende niveau,” siger Magdalena Misiak.

 

”Det er jo altid dejligt at arbejde med et ambitiøst brand. Magdalena ville ikke bare have en kampagne. Hun ville have en integreret tilgang, hvor budskaber og indhold hænger sammen i hele kunderejsen og på tværs af flader. Det synes vi, at vi er lykkes med,” siger Thomas Nolsøe, CEO og partner i Orbit Red.


Om Ikano Bolig

Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber. Ikano Bolig er en del af Ikano-gruppen, som i Danmark også tæller Ikano Bank. Læs mere på www.ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Magdalena Misiak
Kommunikations- og marketingchef
Magdalena Misiak