Fristads lancerer nu verdens første miljødeklarerede arbejdstøjskollektion. Alle produkter i Fristads Green-kollektionen er produceret med tanke på bæredygtighed, og den miljømæssige påvirkning af hvert produkt måles og dokumenteres med en nyudviklet miljødeklaration.
Hos Fristads er de trukket i bæredygtige arbejdsbukser. Og nu kan du gøre det samme, for med Fristads Green kan du bære miljødeklareret arbejdstøj hele året. Fristads Green er nemlig verdens første miljødeklarerede arbejdstøjskollektion, og den er karakteriseret af miljøvenlig tænkning og innovative løsninger i hele produktionskæden for at sikre minimal belastning af miljøet.
Kollektionen er udviklet, fordi Fristads ønsker at gå forrest i kampen for at mindske miljøbelastningen i produktionen af arbejdstøj, og derfor er alle produkterne produceret med tanke på bæredygtighed. Det betyder blandt andet, at der er valgt miljørigtige materialer, at vandforbruget i farvningen er reduceret med 75 procent, at der genanvendes så meget som muligt, at varerne foldes, så der ikke bruges emballage til at pakke tingene ind, og så transporteres produkterne kun i skib og lastbil – ikke i de mere forurenende fly.
”Vi lancerer Fristads Green, fordi vi tager det seriøst, når vi siger, at vi gerne vil belaste miljøet mindst muligt, når vi producerer arbejdstøj,” siger Brian Bebe Andersen, Managing Director
hos Kansas A/S, der distribuerer Fristads på det danske marked. Han tilføjer:
”For os er det vigtigt, at man rent faktisk kan måle og dokumentere den miljømæssige påvirkning af et tekstilprodukt på en meningsfuld og objektiv måde. Og meget gerne i alle led af produktionskæden, som vi nu gør med Fristads Green. Vi ønsker at øge gennemsigtigheden i produktionen og sætte et grønnere fodaftryk. Her er en miljøvaredeklaration et godt værktøj, fordi den kommunikerer gennemsigtigt og sammenlignelig information om produkternes miljøpåvirkning, og samtidig er det uafhængigt verificeret af tredjepart – i vores tilfælde det svenske forskningsinstitut RISE.”
Håber at påvirke hele branchen
Miljøvaredeklarationen, der kaldes en Environmental Product Declaration (EPD), måler på materialeindhold, vandforbrug, energiforbrug, klimapåvirkning og affaldsmaterialer fra produktion samt transport af produkterne. Certificeringen er baseret på ISO 14025 og kontrolleres og verificeres ifølge kravene i det internationale EPD-system.
Hos Kansas A/S håber man, at Fristads Green-kollektionen og miljødeklarationen kan være med til at øge bevidstheden hos hele tekstilindustrien, der historisk set er en af de brancher, der påvirker miljøet mest.
”Vi har et oprigtigt ønske om at gøre vores eget tøj mere bæredygtigt, men vi vil også gerne bidrage til at øge bevidstheden hos producenter, leverandører og slutbrugere. Det er kun sammen, at vi kan ændre tekstilindustriens påvirkning på jorden, og jeg håber, at vores nye kollektion og miljødeklaration kan være første skridt i at ændre tekstilindustrien – med EPD’en giver vi i hvert fald tekstilindustrien et standardiseret værktøj,” siger Brian Bebe Andersen.
Hos Riwal er arbejdstøjet er en del af flere bæredygtige initiativer
Hos Riwal Danmark, der er Danmarks største liftspecialist, er man også meget bevidste om sin grønne profil og ønsker at tage et ansvar i den grønne omstilling. Derfor har man kigget på alle processer og har taget en række bæredygtige initiativer.
Et af initiativerne var at kigge på arbejdstøjet til alle virksomhedens mekanikere og chauffører. Og derfor har Riwal nu valgt at købe arbejdstøj fra Fristads Green.
”Vi har rigtig mange mekanikere, der bruger og slider deres arbejdstøj, og vi er meget bevidste om, at arbejdstøj er en stor synder i forhold til miljøet. Derfor skulle vi ikke betænke os længe, før vi valgte den nye bæredygtige kollektion af arbejdstøj fra Fristads Green. For os var det en oplagt måde at vise et grønt ansvar både indadtil og udadtil,” siger Claus Kromann, direktør i Riwal Danmark.
Ud over det miljødeklarerede arbejdstøj har Riwal også fået det miljødiplom, som Kansas har indført til kunder, der køber den nye Fristads Green-kollektion.
”Miljøet er en fælles sag, og derfor vil vi meget gerne synliggøre de initiativer og det ansvar, som vi tager. Her er miljødiplomet en fin måde at vise, at man gør noget, og hvis det så kan inspirere andre til også at tage et ansvar, er det kun positivt,” siger Claus Kromann.
Læs mere om "Det Grønne Partnerskab".
Fristads Green har foreløbig lanceret en kollektion til håndværkere og en kollektion til service og industri.
Fristads, Kansas og Leijona er blandt de førende mærker inden for arbejdstøj til byggeri og konstruktion, industri og service på deres respektive markeder i Sverige, Danmark og Finland. Derudover eksporteres de tre brands til Europa. Fristads, Kansas og Leijona har over 600 ansatte og en samlet årlig omsætning på ca. 1,2 mia. svenske kroner. Arbejdstøjet fra de tre brands er af høj kvalitet og er udviklet i tæt samarbejde med slutbrugerne og altid med fokus på innovation og bæredygtighed.