2019-08-09 13:15Pressemeddelelse

Ny CEO for Ras Al Khaimah Tourism Development Authority besøger Norden

Raki Philips, RAKTDA’s nye CEO, kommer til Nordens fire hovedstæder på et Media Roadshow for særligt inviterede presse.

I juli overtog Raki Phillips posten som ny CEO for Ras Al Khaimah Tourism Development Authority (RAKTDA) fra Haitham Mattar. Raki Phillips kommer med en stor faglig ballast fra hospitality-branchen. Han har tidligere arbejdet for nogle af verdens mest berømte, globale brands på området, som blandt andet Ritz-Carlton Hotels, Fairmont Hotels & Resorts og Universal Studios i Orlando.

Raki Phillips overtager nu ansvaret for at levere RAKTDA’s destinationsstrategi 2019-2021, der sigter mod at tiltrække 1,5 millioner besøgende til emiratet i 2021 og 3 millioner i 2025. Hans udnævnelse markerer begyndelsen på ​​en ny fase for emiratets turismeudvikling.

Nordisk Media Roadshow

Til september besøger Raki Phillips for første gang nogensinde Nordens fire hovedstæder, Stockholm, Helsinki, Oslo og København, på et eksklusivt Media Roadshow. Et udvalg af håndplukkede medier er blevet inviteret til dette intime roundtable presseevent, hvor Raki Phillips vil uddybe strategien for Ras Al Khaimah som rejsedestination samt indvie pressen i vigtige nøgletal for RAKTDA. Raki Phillips vil samtidig stå til rådighed for individuelle presseinterviews til dem, som er interesserede.

United Spirit Nordic har siden 2018 repræsenteret RAKTDA i Norden, og i april 2019 fornyede de kontrakten. Sverige, Finland, Norge og Danmark har derfor udsigt til endnu flere spændende aktiviteter, hvor Ras Al Khaimah er i hovedsædet. Foruden Nordens første Ras Al Khaimah Media Roadshow for pressens særligt udvalgte, inviterer RAKTDA ligeledes til et stort Nordic Roadshow for rejseagenter, -bureauer og turoperatører senere i september.

Om Ras Al Khaimah

Ras Al Khaimah er den nordligste af de syv Emirater, der udgør De Forenede Arabiske Emirater. Det er kendt for sin rige historie, der går 7.000 år tilbage og sit mangeartede landskab, som byder på 64 km uberørte strande, terracottafarvede ørkener og imponerende bjerge. Emiratet er hjemsted for det højeste bjerg i UAE, Jebel Jais, som har verdens længste zipline, næsten 3 km lang.

Læs mere her

Om Ras Al Khaimah Tourism Development Authority

Ras Al Khaimah Tourism Development Authority (RAKTDA) blev grundlagt i maj 2011 under ​​Ras Al Khaimah’s regering. For at tiltrække tæt på 1,5 millioner besøgende i 2021 og 3 millioner besøgende i 2025 sigter RAKTDA mod at udvikle Emiratets turistinfrastruktur og etablere Ras Al Khaimah som en destination i verdensklasse til fritids- og forretningsrejser, skabe bæredygtige investeringsmuligheder og forbedring af livskvaliteten for beboerne. For at nå sine mål har RAKTDA et regeringsmandat til at licensere, regulere og overvåge Emiratets turisme.

Læs mere her

Description

#UnitedSpiritNordic #InspireTraveling

 



Om United Spirit Nordic

Som repræsentationsbureau er vores mål at inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå dette mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring, fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.