Caribien er et unikt paradis uanset, hvor du kigger hen. Talrige øer og steder at opleve. Ombord Star Clippers’ sejlskibe er det perfekte sted at begynde eventyret. Men hvor skal sejladsen føre dig?
Star Flyer sætter sejl og skyder gennem bølgerne mellem vulkanøer i et hav, der kun kan være det caribiske, fordi vandet er så utrolig blåt. Caribien er kendt for sit herlige sejlervejr, som gør hver en sejlads til en behagelig fornøjelse. Det eneste, du skal vælge, er ruten.
Regnskove og jungleudflugter
På en sydlig sejlads med Star Flyer kommer du omkring Leeward Islands og St. Maarten. Du kan gå i land på Dominica, som frister med vandreruter gennem regnskove i Cabrits Nationalpark. Her risler floder og vandfald og appellerer til de udflugtslystne. På ruten kommer du også forbi Guadeloupe, øen, der er formet som en sommerfugl. Her venter jungler og sprudlende fumaroles i Nationalparken.
På Nevis, kan du opleve en ægte plantage og det berømte Montpelier House, hvor historiske monumenter og et luksuriøst hotel smelter sammen.
En uforglemmelig oplevelse venter på Antigua, hvor du kan møde de store, blide pilrokker i Stingray City. Du får lov at fodre pilrokkerne i det lave, krystalklare vand og svømme med dem i deres naturlige element, som byder på hvid sandbund og et rigt koralrev.
26. januar 2019, 7 nætters sejlads med Star Flyer til Leeward Islands, fra €1.740 pr. person i delt dobbeltkahyt.
Fit temasejlads
Er en temasejlads mere dig, kan du fx fokusere på formen og sundhed med fitness- eller yogalektioner ombord. Stå tidligt op til motion på soldækket, hvor instruktøren vil indgyde ny energi og hjælpe dig til at blive smidigere. Mærk, hvordan kroppen bliver stærkere dag efter dag med vejledning og praktiske råd. Øvelserne tilpasses dit niveau.
Sig goddag til morgensolen, få sved på panden og påbegynd dagen med nye kræfter. Tag for dig af den store morgenmadsbuffet efter træningen, hvor du kan fortsætte den sunde bølge med friske juicer, frugter, yoghurter og meget andet.
23. marts 2019, 7 nætters temasejlads med Star Flyer til Leeward Islands, fra €1.740 pr. person i delt dobbeltkahyt.
Landet med turtelduerne
Tortola er den største ø i de Britiske Jomfruøer og er kendt blandt de lokale som ”Landet med turtelduerne”. Palmestrande og det rige marineliv blender her sammen med en spændende historie. Du går i land i en fredfyldt, tropisk bugt, omgivet af frodige bjerge. Havnebyen summer af markeder, butikker og restauranter, der gør et stop mindeværdigt.
White Bay Beach er kåret til en af verdens bedste strande, hvor du kan opleve hvide strækninger med blødt sand og et blomstrende rev lige for foden. Her får du alletiders rammer for afslapning, vandsport og -aktiviteter og prisvindende strandbarer til at krydre oplevelsen.
16. marts 2019, 7 nætters sejlads med Star Flyer til Treasure Islands, fra €1.740 pr. person i delt dobbeltkahyt.
3-dages minisejlads
Sæt sejl fra Philipsburg på St. Maarten på en sejlads spækket med indtryk og intensitet. Denne smuttur tager dig forbi Gustavia på St. Barts, der gemmer på sine karakteristiske, røde hustage og et hyggeligt havnemiljø med gourmetrestauranter, kunstgallerier og tax free shopping.
Glæd dig til at se Fort Gustave og det rød-hvide fyrtårn, hvorfra udsigten går over havet og det smukke landskab. Nogle af Caribiens bedste strande venter dig også på denne vidunderlige sejlads. Billedskønne åndehuller, hvor du kan lade op.
6. marts 2019, 3 nætters sejlads med Star Flyer til Treasure Islands, fra €745 pr. person i delt dobbeltkahyt.
Lad dit caribiske eventyr begynde!
Alle priser er eksklusive havneafgifter og fly til og fra sejladsen.
For booking kontakt dit rejsebureau eller Star Clippers på info.monaco@starclippers.com, tlf. +377 97978400, www.starclippers.com
Om Star Clippers
Star Clippers har i dag tre af verdens største sejlskibe. Det fjerde kommer om lidt, Flying Clipper. Det bliver verdens største femmasters sejlskib. Samtlige skibe kan lægge til i små havne, hvor de store krydstogtskibe ikke kan komme ind, dette kan derfor tilbyde gæsten oplevelsen af at være på en privat yacht.
Service af høj standard tilbydes af et imødekommende mandskab, og alle tre skibe har teaktræsdæk, swimming pool, uformel stemning, en hyggelig Tropical Bar på dækket og en Piano Bar. Skibene er store nok til at tilbyde førsteklasses indkvartering og måltider. De to mindre skibe, Star Flyer og Star Clipper, kan hver rumme 170 gæster og har et mandskab på 74 personer, mens Royal Clipper har plads til 227 gæster og har et mandskab på 106 personer.
Som repræsentationsbureau er vores mål at inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale mærker inden for bl.a. turisme, hotel, livsstil og luftfart med at nå dette mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring, fremhæver vi dine fordele, styrker dit omdømme og øger din forretning. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.