København 29. januar 2021
United Spirit Nordic (USN), med hovedkontor i København, er for nylig blevet valgt af St. Maarten Tourist Bureau (STB) som deres nye PR- og marketingbureau for det nordiske marked.
Mange Grunde til at Vælge USN
Erfaring, en klar strategi med kreative ideer og et bredt netværk i medie- og rejsebranchen var de afgørende faktorer da STB valgte United Spirit Nordic som partner.
Sint Maarten som destination
United Spirit Nordic bliver ansvarlig for positioneringen af St. Marteen som en spændende, eventyrlig og sikker destination. De skal fokusere på at skabe mere opmærksomhed på alt, hvad destinationen har at tilbyde, og give inspiration for fremtidige gæster til at besøge øen på deres næste ferie.
Turistbureauets valg
Udtalelse fra: May-Ling Chun, direktør for St. Maarten Tourist Bureau: ”Vi er meget glade for at være tilbage i Skandinavien og Finland og ser frem til at blive introduceret til markedet igen. United Spirit Nordic overbeviste os med sin kreative præsentation, om at de var det rette bureau for denne opgave, og vi ser frem til vores samarbejde i 2021 ”.
United Spirit Nordic ser muligheder
Christine Engen, administrerende direktør for United Spirit Nordic udtaler: “St. Maarten er en smuk og alsidig destination med en rig kultur, hvide sandstrande, masser af grønne områder, tropisk atmosfære og en spændende blanding af madkulturer fra forskellige dele af verden. Vi er meget glade for at få til opgave at hjælpe STB med at øge sine markedsandele på det nordiske marked og tilbyde St. Maarten til lokale partnere såvel som at inspirere medierne til at besøge denne caribiske perle ”.
Om St. Maartens Turistbureau (STB) St. Maarten Tourist Bureau er det officielle marketing- og turistbureau for den caribiske ø Sint Maarten, de har til opgave at markedsføre øen, øge bevidstheden og fremme forskellige aktiviteter for både turister og beboere. Sint Maarten er det mindste område i verden som er opdelt i to lande: øen har en hollandsk og en fransk del siden 1648, hvilket har resulteret i en helt unik kombination af kulturer. STB er ansvarlig for markedsføringen af den hollandske del. For mere information om St.Marteen: https://www.vacationstmaarten.com/