Odense, Danmark, 12. november 2020: OnRobot har lanceret 2FG7, som er en, omkostningseffektiv, brugervenlig, og renrums-egnet parallel gripper. 2FG7 er designet til at gøre det muligt for virksomheder i alle størrelser at opsætte applikationer til uden store omkostninger. Den kan implementeres på få minutter og er specielt designet til at håndtere store payloads – selv på trange steder. Den nye 2FG7-gripper er ideel til produktion med lav volumen og stort produkt mix og muliggør hurtig ROI i mange forskellige anvendelser, herunder maskinpasning, materialehåndtering og montage.
“Vores kunder bad om en parallel gripper, der kunne håndtere payloads på over 6 kg, uden at gå på kompromis med den brugervenlighed de forventer af OnRobots produkter. Ved at kombinere styrke, funktionalitet og nem programmering i en lille størrelse er 2FG7 netop den slags kraftfulde, produktionsklare gripper,” siger Enrico Krog Iversen, CEO for OnRobot.
Med en maksimal payload på 11 kg, et ydre grebsområde på op til 74 mm og en gribekraft på mellem 20 og 140 N kan den alsidige 2FG7 let håndtere tunge, voluminøse payloads. Den er mindre end OnRobots RG2- og RG6-grippere – og alligevel kraftigere end begge. 2FG7’s dimensioner (156 x 158 x 180 mm) gør den til den perfekte gripper til brug i små arbejdsområder, hvilket er en stor bonus i travle produktionsanlæg, hvor plads er en kostbar mangelvare, og i applikationer med begrænset plads til manøvrering.
“Omkostningerne til robothardware-komponenter er faldet i de senere år, men det er ikke kommet mindre produktionsvirksomheder til gode, fordi langt de fleste industrielle robotenheder fortsat er uoverkommeligt komplekse og tidskrævende at implementere,” forklarer CEO Iversen. “Det ændrer OnRobot på.”
2FG7 integreres problemfrit med OnRobots produktsortiment, er kompatibel med alle større kollaborative robotter og lette industrielle robotarme og giver producenter med alle typer af færdigheder mulighed for at opsætte gripper-applikationer hurtigt og nemt. 2FG7’s brugervenlighed sikrer synlighed under implementeringsprocessen, hvilket i høj grad reducerer behovet for specialdele og reducerer tilbagebetalingstiden. Samtidigt forenkler intelligente feedbackfunktioner, bl.a. detektion af greb og mistet greb, implementeringsprocessen yderligere.
2FG7 Gripper
Certificeret til renrum
2FG7 er en produktionsklar gripper, der er bygget til at modstå barske produktionsforhold og anvendelser. Udover at være IP67-certificeret har 2FG7 opnået renrumscertificering (ISO-klasse 5), hvilket er nødvendigt i mange håndteringsanvendelser i medicinal- og elektronikindustrien. Den overholder desuden ISO/TS 15066 vedrørende risikovurderinger af kollaborative robotceller.
2FG7 drives af en integreret elmotor, som giver flere fordele i forhold til pneumatikbaserede grippersystemer. 2FG7-brugere kan nemt programmere indstillinger for kraft, hastighed og slaglængde gennem en intuitiv softwaregrænseflade. Dette gør gripperen ideel til produktion med højt mix/lav volumen, da den giver mulighed for hurtige og nemme justeringer af indstillinger, afhængigt af de dele der håndteres.
Præcisionen fra 2FG7’s elmotor gør det muligt for gripperen at give en fingerpositionsopløsning på 0,1 mm og en gribetid på 200 mm/s. For slutbrugerne giver muligheden for at foretage præcise justeringer af slaglængde, område og fingerposition fleksibilitet på tværs af en lang række anvendelser.
Derimod giver pneumatiske grippere begrænset kraftkontrol med lav opløsning gennem lufttryksjusteringer. Desuden giver pneumatiske systemer ikke intelligente funktioner til detektion af greb og kan have en negativ indvirkning på luftkvaliteten ved at frigive forurenende stoffer til arbejdsmiljøet.
“OnRobot eksisterer for at demokratisere automatisering ved at tilbyde producenter i alle størrelser billige, brugervenlige produkter, der giver dem nye muligheder uden yderligere tilpasning. 2FG7-parallelgripperen er en kraftfuld tilføjelse til OnRobots demokratiserende Plug and Produce-produktfamilie,” siger CEO Iversen.
OnRobot leverer et fuldt sortiment af Plug & Produce end-of-arm-værktøjer (EoAT) til kollaborative applikationer. Vores innovative gribere, sensorer og værktøjsomskiftere gør det muligt for producenterne at udnytte fordelene ved kollaborative og letvægts-industrirobotter til fulde: brugervenlige, billige og sikre at anvende ved siden af menneskelig arbejdskraft.