2020-08-14 19:38Pressemeddelelse

OnRobot udvider produktkapaciteten og giver kunderne mulighed for i større omfang at bruge værktøjer i applikationer

null

Med lanceringen af en softwareopdatering til det populære visionssystem 'Eyes' til robotter demonstrerer OnRobot sit engagement i løbende produktforbedringer i højt tempo. Opdateringen er en del af en bred, anvendelsesfokuseret strategi, der skal give OnRobots kunder løbende forbedringer på tværs af produktporteføljen.

Traditionelle single-purpose-industrirobotter mister terræn til mere prismæssigt overkommelige og brugervenlige robotter samt tilbehør, der fleksibelt kan omkonfigureres til en bred vifte af anvendelser. Dette giver producenterne mulighed for at opnå endnu større produktivitetsstigninger gennem deres investeringer i automatisering. Med lanceringen af en ny softwareopdatering til virksomhedens populære kamera-baserede 2.5D-visionssystem Eyes øger OnRobot sit engagement i den løbende styrkelse af kundernes frihed.

”Traditionelle tilgange til industriel automatisering har produktet i centrum, hvilket resulterer i dyre, overkomplicerede løsninger på enkle automatiseringsproblemer,” fortæller Enrico Krog Iversen, administrerende direktør hos OnRobot. ”OnRobots tilgang er mere praktisk og anvendelsesfokuseret. Det betyder, at vi giver vores kunder brugervenlige værktøjer, der er skræddersyet til specifikke behov. Men det betyder også, at vi giver kunderne større magt og frihed gennem opdateringer af eksisterende produkter, der muliggør brug inden for nye anvendelsesområder.”

De nye funktioner, der gør det muligt at indsætte Eyes i kvalitetsinspektion og mobile konfigurationer, omfatter detektion af flere objekter i ét billede (one-shot detection), detektion af farver og klatter samt automatiske værktøjer til kalibrering af pejlemærker, der er designet til at reducere cyklustiden for mobile robotkonfigurationer.

”OnRobot er stolte af, at vi indgår i en meningsfuld dialog med vores kunder, samt det faktum at vi besidder den nødvendige fleksibilitet til at reagere på denne dialog hurtigt gennem nye lanceringer og produktopdateringer,” udtaler Iversen. ”Vores kunder har fortalt os, at de elsker Eyes' brugervenlighed, men at de gerne vil se nye funktioner, der er skræddersyet til almindelige opgaver inden for kvalitetsinspektion. Dagens opdatering af Eyes leverer netop denne funktionalitet.”

Nye funktioner til visuel inspektion giver reduceret cyklustid og hurtig ROI

Eyes' nye inspektionsfunktioner gør det muligt for systemet nemt at sortere, inspicere, eller udføre pick & place blandt ustrukturerede emner ved hjælp af detektion af farve og konturer – en egenskab, der ligger ud over, hvad de fleste, konkurrerende visionssystemer kan klare. Denne detektionsmetode kræver ingen indlæring om emnet, og emnerne lokaliseres på baggrund af input om farve og størrelse fra operatøren. Eyes' inspektionsfunktioner kan f.eks. bruges til at inspicere dele, der er udtaget fra CNC-maskiner, eller til at kontrollere IMM-dele for overdreven eller utilstrækkelig materialemængde, når delene er blevet støbt. Værktøjerne understøtter desuden manuelle inspektioner, idet operatørerne kan sætte et kamera og et inspektionsprogram op, manuelt placere et emne inden for synsvidde og gennemføre inspektionen. Der kræves ingen robot.

Opdateringen giver desuden brugerne mulighed for at detektere flere objekter ud fra ét billede (one-shot detection), hvilket gør det muligt for systemet at plukke samtlige emner på blot dette grundlag. Dette reducerer kompleksiteten for brugerne og forbedrer cyklustiderne. Opdateringen indeholder værktøjer, der giver brugerne mulighed for at anmode om specifikke emnetyper og specificere parametrene for godkendelse af gripperen.


Eyes føjes til mobile robotter

En ny Landmark-funktion er blevet føjet til Eyes' stærke værktøjskasse, og denne gør det muligt let at indsætte Eyes på mobile robotter samt konfigurationer med vogne, bakker og paller. Landmark-funktionen gør det nemt at programmere mobile robotter til at bevæge sig fra station til station ved hjælp af brugerdefinerede pejlemærker. Pejlemærkerne i Landmark-funktionen kan desuden bruges til at starte specifikke robot-handlinger: når Eyes registrerer, at en mobil vogn fyldt med dele til plukning ankommer til dens arbejdsstation, kan den f.eks. nemt skifte til pick & place-drift.

”Flere og flere producenter ønsker at implementere robotarme på mobile platforme, som kan bruges til forskellige formål på både fabrik og lager. Dagens opdatering giver vores kunder mulighed for at montere 'Eyes' på mobile robotter – og det endda uden at ofre den brugervenlighed, der gør vores produkter til så overbevisende en investering for producenter af alle størrelser,” siger Iversen.


Om OnRobot

OnRobot leverer et fuldt sortiment af Plug & Produce end-of-arm-værktøjer (EoAT) til kollaborative applikationer. Vores innovative gribere, sensorer og værktøjsomskiftere gør det muligt for producenterne at udnytte fordelene ved kollaborative og letvægts-industrirobotter til fulde: brugervenlige, billige og sikre at anvende ved siden af menneskelig arbejdskraft.