Det danske børnetøjsmærke Pompdelux endte i en konkurs tidligere i år, da corona og større tilbageholdenhed hos forbrugerne ikke fik skabt den nødvendige vækst. Virksomhedens lager og hovedkontor med mere end 80 arbejdspladser skal sælges hos Auktionshuset dab. Varelager og brand er solgt.
Man kan næsten ikke finde et klædeskab på et børneværelse, hvor der ikke er et stykke tøj fra Pompdelux. Det danske mærke, som startede i 2006, har været kendt og brugt blandt de danske børnefamilier, og de har gennem tiden opnået 150.000 følgere på Facebook.
Det har været muligt at købe Pompdelux-tøj igennem deres webshop og i forskellige butikker og stormagasiner, men de blev især kendt for deres social shopping, hvor en konsulent kom på besøg i folks private hjem og viste tøjet frem. Pompdelux har stået for kvalitet og bæredygtighed, da det har været muligt at mikse og matche tøjet fra forskellige kollektioner imellem.
Mere end 900 aktiver fra Pompdelux skal under hammeren
Der vil være to onlineauktioner fra Pompdelux. En del med kontorinventar, IT, kantine og havemøbler, og en del to med lagerreoler, pallereoler, pakkeudstyr m.m. Begge auktioner slutter den 13. august, hvor den første del udløber fra kl. 9:00 og anden del fra kl. 12:00. Mere end 900 aktiver, herunder 111 HAY-møbler, Sonos-højtalere, kontorstole fra Håg, storkøkkeninventar, pendler fra Muuto og meget mere kommer under hammeren.
Onlineauktionen henvender sig både til privat- og erhvervskøbere, og skulle man være interesseret i at besøge det tidligere hovedkontor og dermed også besigtige aktiverne, inviterer Auktionshuset dab til eftersyn den 12. august i tidsrummet kl. 9:00 – 12:00.
Læs mere om auktionen og ikke mindst alle effekterne på www.auktionshuset.dk
For yderligere spørgsmål er I velkomne til at kontakte Auktionshuset dab: tlf.: 86 22 22 09 og e-mail mail@auktionshuset.dk
Fakta om auktionen over Pompdelux
Auktionshuset dab er et 100% online auktionshus med hovedkontor i Hasselager, syd for Aarhus. Med fokus på konkurs- og overskudsauktioner er vores online auktionsplatform førende i Danmark. Med afdelinger i store dele af Jylland samt på Sjælland kan vi dække hele landet med auktioner. Vi har store ambitioner om at give gamle varer et nyt liv, og i foråret 2023 blev Auktionshuset dab en del af TBAuctions, en af Europas største B2B-auktionsplatforme, der tilbyder end-to-end auktionsservices til industri- og erhvervskunder, så vi, sammen med de andre brands i organisationen (Trostwijk, Klaravik, Auksjonen, BMA, PS Auction og Vavato), bidrager til den cirkulære økonomi.