2024-02-22 07:20Pressemeddelelse

Vattenfall og Fristads fortsætter samarbejde om at reducere miljøpåvirkningen

Fristads skal igen levere arbejdstøj til Vattenfalls over 4.000 medarbejdere i Sverige.

Fristads skal igen levere arbejdstøj til Vattenfalls over 4.000 medarbejdere i Sverige. Aftalen markerer en fælles indsats fra de to virksomheder for at reducere deres miljøpåvirkning og øge bæredygtigheden.

"Vi har valgt Fristads igen, fordi de leverer produkter af høj kvalitet, som kan modstå de forhold, vores medarbejdere arbejder under. De ligger også helt i front i forhold til bæredygtighed, og det er afgørende for os i Vattenfall," siger Mats Lövström, Strategic Purchaser hos Vattenfall.

Vattenfall anvender omkring 300 forskellige produkter fra Fristads' sortiment, hvoraf ca. 30 er blevet udviklet i fællesskab i løbet af de seneste år. Tøjet, hvoraf størstedelen er såkaldt multinormtøj, beskytter brugerne mod forskellige risici, herunder lysbue, strålevarme og højspænding.

"Vi er meget glade for og stolte over, at Vattenfall vælger at forlænge vores samarbejde. Vattenfall har ligesom os et stærkt fokus på bæredygtighed, og vi har flere spændende fælles projekter i gang på det område. For os er det et bevis på, at vores fokus på at hjælpe vores kunder med at reducere deres miljøpåvirkning gennem deres valg af arbejdstøj er den rigtige vej at gå," siger Peter Hilmersson, Key Account Manager hos Fristads.

Fokus på bæredygtighed
Fristads prioriterer bæredygtighed højt og sigter mod at halvere sin klimapåvirkning inden 2030. For at nå dette mål arbejder Fristads med bæredygtighed over en bred front – fra valg af materialer og produktionsmetoder for et produkt til, hvordan det kan genanvendes efter endt brug, f.eks. gennem downcycling. Et af Fristads' aktuelle pilotprojekter sammen med Vattenfall og Vattenfall Services, som har fået navnet Reuse, involverer indsamling af brugt arbejdstøj fra midlertidigt ansatte hos Vattenfall. Tøjet gennemses og repareres om nødvendigt, hvorefter det genbruges.

"Hos Vattenfall Services har vi sammen med Fristads netop startet et pilotprojekt i forbindelse med Reuse, hvor vi undersøger muligheden for at genanvende yderbeklædning. Fristads sikrer, at tøjet er af en kvalitet, der gør, at det kan genanvendes, og som en bonus sænker vi samtidig vores omkostninger ved køb af arbejdstøj," fortæller Ronny Hjalmarsson, Unit Manager Stations hos Vattenfall Services.

"Vi mener, at alle skal have adgang til godt og bæredygtigt tøj, både hjemme og på arbejdet, men det skal ikke belaste klimaet mere end højst nødvendigt. Derfor skal vi turde tænke anderledes i forhold til at finde nye produktionsmetoder og måder at forlænge levetiden for eksisterende produkter på. Og her er det utrolig værdifuldt at samarbejde med kunder, der også prioriterer bæredygtighed højt," siger Frida Avasalu, Global Solutions Director hos Fristads.

Om Vattenfall
Vattenfall er et europæisk energiselskab med ca. 20.000 medarbejdere, hvis primære markeder er Sverige, Tyskland, Holland, Danmark og Storbritannien. Forretningsområdet Vattenfall Services udvikler, bygger og vedligeholder energiløsninger til private virksomheder og offentlige organisationer. I over 100 år har Vattenfall elektrificeret industrier, leveret energi til folks hjem og moderniseret vores livsstil gennem innovation og samarbejde. Vattenfall arbejder for en fossilfri fremtid.
Få mere at vide på www.vattenfall.com.



Om Kort om Fristads Kansas

Fristads Kansas A/S distribuerer arbejdstøjsbrandet Fristads og herunder kollektionen Kansas i Danmark. Formelt er selskabet ejet af svenske Fristads AB og del af den internationale koncern, Hultafors Group. Hultafors Group er en af Europas største aktører indenfor arbejdstøj, fodtøj, hovedbeskyttelse, håndværktøj, værktøjsbælter og stiger til professionelle. Fristads Kansas har til huse i Odense og sælger sine produkter via webshop og forhandlernetværk. Læs mere om os her: www.fristads.com


Kontakt

Maja Lundgreen
Marketing Manager, Denmark
Maja Lundgreen