2019-08-07 10:00Pressemeddelelse

United Spirit Nordic udvider – Velkommen til Pepita

Det nordiske repræsentationsbureau, United Spirit Nordic, ansætter ny projektmedarbejder til events, leisure og MICE.

United Spirit Nordic byder Pepita Pedersen velkommen som Project Manager til at varetage events, leisure og MICE. Hun bliver hovedansvarlig for South African Tourism, hvilket passer Pepita perfekt, da hun selv er født og opvokset i Sydafrika. I 2012 flyttede hun til Danmark, hvor hun har boet lige siden.

Pepita er garvet i alle aspekter af rejsebranchen med ekspertise i både Sydafrika og Danmark. I sin karriere har hun udviklet rejseprodukter til det internationale marked, og hun er en haj til at opbygge relationer med nye og eksisterende kunder gennem messer, workshops og møder.

Hun taler engelsk til perfektion og endda noget afrikaans, mens hendes danske er blevet finpudset de sidste 7 år.

Nye kunder – flere hænder
I forsommeren landede United Spirit Nordic to nye kunder: Amazing Morocco og Arabian Adventures.

Amazing Morocco er Marokkos absolutte high-end DMC, og med dette samarbejde ser United Spirit Nordic et stort potentiale for aktive rejser, golfture og projekter med prominente, lokale samarbejdspartnere.

Arabian Adventures blev føjet til United Spirit Nordics kundeportefølje som en udvidelse af kontrakten med deres eksisterende kunde, Destination Asia, under DNATA Travel. Som førende DMC i de Forenede Arabiske Emirater er Arabian Adventures et sikkert, trygt og nemt valg for Nordens rejsende, der vil opleve Mellemøsten.

Nye kunder betyder mere business, og blandt andet derfor udvider bureauet nu medarbejderstaben med denne internationale rejseprofil.

Pepita startede hos United Spirit Nordic den 1. august 2019. Senest kom Jonas Sehested til bureauet som Director of Sales & Marketing i februar 2019.

Om Amazing Morocco
Amazing Morocco er en veletableret DMC og event manager inden for high-end leisure og dækker hele Marokko. Alt, hvad de gør, er skræddersyet fra bunden til kundernes behov. De er yderst kreative, professionelle og tilbyder flersproget personale. De er specialister i at skabe reklamekampagner, modeshows, MICE og andre store begivenheder. Læs mere om Amazing Morocco her

Om Arabian Adventures
Arabian Adventures er den førende DMC i de Forenede Arabiske Emirater. De tilbyder personlig service og ægte arabisk gæstfrihed. De er de mest garvede tur- og safarioperatører i regionen og formår at gøre kundernes oplevelser unikke med sjove insights og fakta. Læs mere om Arabian Adventures her

Kontakt
Pepita Pedersen
Project Manager - Event, Leisure & MICE
Email: pepita@unitedspiritnordic.com
Tlf: +45 31402279

Description

#unitedspiritnordic #inspiretraveling



Om United Spirit Nordic

Som repræsentationsbureau er vores mål at inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå dette mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring, fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.