2025-05-02 08:18Pressemeddelelse

The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius: En ny æra af tidløs glamour

The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius - ude fraThe St. Regis Le Morne Resort, Mauritius

En ny æra af tidløs stil og glamour på øens ikoniske halvø: Den 6. maj 2025 er legendariske St. Regis Hotels & Resorts på Mauritius en realitet, når The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius slår dørene op.

Med det dramatiske Le Morne Brabant-bjerg, som er på UNESCOs verdensarvsliste, kombineret med stejle klipper som bagtæppe til Det Indiske Oceans mest eftertragtede strande, bringer resortet brandets legendariske traditioner, topklassegastronomi og signaturprogrammer for familier til øens absolut bedste adresse lige på stranden.

“Udviklingen af The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius afspejler brandets dedikation til at løfte verdens mest eksklusive destinationer – og vores engagement i udvidelsen af St. Regis’ resortportefølje, så vi glæder os til at skrive næste kapitel.” siger Helen Leighton, Vice President, Luxury Brands, Europa, Mellemøsten og Afrika.

Rebranding og nye fortolkninger
Som led i rebrandingen fra JW Marriott Mauritius Resort til The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius, har hele det eksklusive suite-resort gennemgået nøje tilrettelagte opgraderinger – herunder en nyfortolkning af signaturrestauranten Le Manoir, hvor smagfulde og velkomponerede mauritiske karryretter med lokale ingredienser spiller hovedrollerne. Den franske-inspirerede La Patisserie er også renoveret, med fokus på håndlavede kager – bl.a. Signature Exotic.

Senere i år genopstår resortets strandvilla som The St. Regis Grand Beachfront Villa. Med sine 1.659 m² bliver den en af de største villaer i Det Indiske Ocean med plads til op til 16 gæster. Villaen har direkte adgang til stranden, fire separate soveværelser med egne terrasser, både indendørs og udendørs opholdsrum, tre plunge pools og en infinity-pool.

The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius - exterior

Gamle og fine traditioner
På The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius kan gæster naturligvis også opleve brandets klassiske tradition med sabrering af champagne klokken syv hver aften, præcis når solen går ned bag horisonten og himlen bliver gylden. 

Et andet tilbud er Afternoon Tea by the Sea, enten direkte på stranden eller i skyggen af den store veranda ved La Patisserie. Eller smage en lokal version ”L’île Mary” af den verdenskendte cocktail Bloody Mary, blev skabt i 1934 på King Cole Bar i The St. Regis New York.

St. Regis Butler Service – brandets ikoniske, personlige service, som har været et kendetegn i over 100 år – sikrer, at hver gæsts præferencer bliver imødekommet med omhu og sikker stil.

Aktiviteter
Resortet tilbyder nøje tilrettelagte oplevelser, der introducerer gæster for lokal kultur, natur og køkken. Som en del af Family Traditions-programmet kan børn og voksne få magiske oplevelser ved at sende farvestrålende drager til vejrs langs Le Mornes strand. Andre aktiviteter inkluderer private kitesurf-lektioner og rideture ved vandet.

Har man mere eventyr i blodet, tilbydes guidede vandreture op ad Le Morne-bjerget hvor man kan nyde forfriskninger ved det første plateau og ikke mindst udsigt over den frodige natur og azurblå hav. De mest erfarne kan fortsætte til toppen. 

Kulinariske workshops inkluderer Chef’s Table – en privat middagsoplevelse inspireret af lokale råvarer.

The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius: Chef's Table Culinary Experience

Senere på året lanceres The St. Regis Le Morne Pirogue – en smukt renoveret traditionel mauritisk båd, der sejler ud på familievenlige fisketure, private laguneudflugter og romantiske solnedgangscruise med forfriskninger.

Le Morne-halvøen er et af de mest fascinerende steder i Mauritius for vandsportsentusiaster – og et hotspot for verdenseliten inden for kitesurfing. Her kan man kaste sig ud i det legendariske One Eye-bølgespot – eller vælge de mere rolige bølger i området. For dem, der foretrækker stille oplevelser på vandet, venter snorkling og kajakture i Le Mornes turkise lagune.

“Mauritius er kendt for sin betagende natur, og vi er begejstrede for at åbne The St. Regis Le Morne Resort og byde på en ny og sofistikeret version af kystluksus,” siger Mathieu de Tonnac, General Manager, The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius. Med en enestående placering på Le Morne-halvøen – øens bedste adresse – og en bred, gylden sandstrand, tilbyder vi ikke blot en fantastisk beliggenhed, men også forbedrede gastronomiske oplevelser og nøje udvalgte signaturritualer, hvor hvert eneste element hylder øens skønhed og St. Regis’ stolte traditioner.”

Om The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius
The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius er et luksusresort beliggende ved den ikoniske Le Morne-strand på Mauritius – med det UNESCO-fredede Le Morne-bjerg som dramatisk bagtæppe. Resortet består udelukkende af suiter og tilbyder dedikeret butlerservice i kolonialinspirerede rammer kombineret med moderne komfort og forkælelse. Her mødes St. Regis’ stilfulde arv med eksklusive spaoplevelser, signaturgastronomi og tidløse traditioner tilsat nutid. Med fokus på diskret ekspertise og ikoniske øjeblikke er The St. Regis Le Morne Resort det foretrukne valg for den kræsne rejsende, der søger det sjældne, det udsøgte og det uforlignelige.

The St. Regis Le Morne Resort, Mauritius er en del af Marriott Bonvoy’s globale portefølje af ekstraordinære hotelbrands.

Priser fra $5.985 for 7 nætter i en Junior Suite inkl. morgenmad.


Om United Spirit Nordic

United Spirit Nordic vil som repræsentationsbureau inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå vort mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.


Kontaktpersoner

Karen Østerbye
Head of PR & Communication
Karen Østerbye