2019-03-27 07:00Pressemeddelelse

Tag børnene gratis med til Maldiverne

Maldiverne er ikke længere synonymt med honeymoons og romantiske parrejser. Det lille ørige er blevet familiens feriedestination.

Familien indtager paradis
Maldiverne er et slaraffenland af 5-stjernede luksusresorts i Det Indiske Ocean. Mere end 100 overdådige resorts dækker Maldivernes atoller, som hver har sin egen lille ø. Der er dog overnatningsmuligheder i flere prisklasser, hvilket gør Maldiverne attraktivt for Nordens turister, som er garanteret stabile, tropiske temperaturer på omkring 28-30 grader året rundt.

I dag er Maldiverne dybt afhængige af turisme, som er den vigtigste indtægtskilde efterfulgt af fiskeri. 28 procent af Maldivernes samlede indtægter tilskrives turismen. Derfor er familierne en væsentlig ressource at lokke til og fastholde som segment.

Èn time fra lufthavn til villa
Et af Maldivernes luksuriøse og familievenlige resorts dukkede op i 2017: Grand Park Kodhipparu, Maldives. Dette én-ø-et-resort ligger kun 20 min. i speedbåd fra Male Internationale Lufthavn, på Nord Male Atoll. På max 1 time, fra man står af flyet i lufthavnen, kan man åbne ind til sin private villa og tage fat på ferien. Den favorable tidshorisont og super lette transfer gør Grand Park Kodhipparu, Maldives til et oplagt familieresort. Ingen unødvendig ventetid, og ingen ustadige børn. 

Resortet bryster sig af alt-i-et, med fremragende børnefaciliteter; udendørs og indendørs legeplads til familiens mindste, hvor det venlige personale lærer børnene sjove, nye ting. De større børn kan snorkle i det frodige koralrev, som omgiver øen. Masser af vandsportsaktiviteter kan også underholde familien eller vedligeholde konditionen, mens man har det sjovt. Der er mulighed for at ”parasaile”, ro i kajak, stå på jetski eller paddle board, og man kan lære at dykke med certificerede dykkeinstruktører.

Børn bor gratis
Lige nu tilbyder Grand Park Kodhipparu, Maldives at indlogere op til to børn, i samme villa, helt gratis. Tilbuddet giver mulighed for at medbringe enten to børn under 9 år eller ét barn over 9 og under 12 år, og samtidig få tur-retur transfer for børnene.

Rejseperioden gælder fra 01. maj til 30. september 2019.

Hvis du som rejsebureau eller -agent vil vide mere om tilbuddet, kan du kontakte Jonas Sehestedemail eller tlf. +45 22622363.

Om Grand Park Kodhipparu, Maldives
Grand Park Kodhipparu, Maldives er en del af Grand Park Group og hotelkædens første luksusresort. Resortet åbnede i juni 2017 og ligger kun 20 min. i speedbåd fra Maldivernes internationale lufthavn. Dette ”én-ø-ét-resort”-koncept tilbyder sine gæster i alt 120 idylliske Strand- og Poolvillaer, ”Overwater Villas” samt ”Grand Residence Villas” med to soveværelser. Alt er designet af Hirsch Bedner Associates.

Resortet byder på tre spændende spisesteder, prisvindende spafaciliteter, infinity pool, strandklub, fitnesscenter og børneklub samt dykker- og vandsportsaktiviteter. Læs mere her

 



Om United Spirit Nordic

Som repræsentationsbureau er vores mål at inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale mærker inden for bl.a. turisme, hotel, livsstil og luftfart med at nå dette mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring, fremhæver vi dine fordele, styrker dit omdømme og øger din forretning. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.