2019-03-26 05:35Pressemeddelelse

Star Clippers føjer nye havnedestinationer til Asien, Europa og Cambodja i 2020

Star Clippers udvider sine havnedestinationer til sommer 2020. Sejladser i Europa vil nu inkludere Stintino på Sardinen, Propriano i Korsika samt Vis, Krk og Zadar i Kroatien. I Sydøstasien har Star Clippers for første gang sammensat sejladser, der omfatter Cambodja, samtidig med, at mange af ruterne langs de thailandske, malaysiske og indonesiske øriger også byder på nye havne.

Rederiet driver tre storslåede sejlskibe, der drager på sejladser i Caribien, Middelhavet og Sydøstasien samt på transatlantiske sejlture om foråret og efteråret.

Den majestætiske, Royal Clipper, vil igen sejle i det vestlige Middelhavsområde over sommeren 2020, med sejladser fra Venedig til Rom (Civitavecchia), der lægger til i Slovenien, Kroatien, Montenegro, Grækenland og Italiens øer og kystlinje.

De to mindre søsterskibe, Star Flyer og Star Clipper, vil sejle i det østlige Middelhavsområde og Sydøstasien i sommeren 2020. Star Flyer vil lægge til ved de græske øer og Tyrkiet. Star Clipper vil igen sejle i Indonesien, Thailand og Malaysia, med mange nye havnedestinationer på programmet. Skibene vil bl.a. kaste anker helt tæt på uberørte strande og idylliske øer.

Som noget helt nyt byder 2020 på sejladser til Cambodja. Her besøger Star Clipper Koh Rong, et dyrelivsparadis med tætte skove og 61 km med himmelske strande samt, Sihanoukville, en kystby med en næsten uafbrudt streng af strande. Der bliver også mulighed for ekskursioner til dem, som ønsker at besøge templerne i Angkor Wat.

For booking kontakt dit rejsebureau eller Star Clippers på info.monaco@starclippers.com, tlf. +377 97978400, www.starclippers.com

Om Star Clippers

Star Clippers driver i dag tre af verdens største sejlskibe og har yderligere et under opbygning. Samtlige skibe kan kaste anker i små bugter og besøger ofte havne, hvor de store krydstogtskibe ikke kan lægge til. Hvert skib tilbyder gæsten bekvemmeligheder og en atmosfære som på en privat yacht.

Service af høj standard tilbydes af et imødekommende mandskab, og alle tre skibe har teaktræsdæk, swimming pool, en uformel restaurant, en indbydende Tropical Bar på dæk og en hyggelig Piano Bar. Skibene er store nok til at tilbyde førsteklasses indkvartering og måltider.

De to mindre skibe, Star Flyer og Star Clipper, kan hver rumme 170 gæster og har et mandskab på 74, mens Royal Clipper tager 227 gæster og har et mandskab på 106

Description

@starclipperssailings

 



Om United Spirit Nordic

Som repræsentationsbureau er vores mål at inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale mærker inden for bl.a. turisme, hotel, livsstil og luftfart med at nå dette mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring, fremhæver vi dine fordele, styrker dit omdømme og øger din forretning. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.