2024-03-01 10:42Pressemeddelelse

Rejsenyheder fra United Spirit Nordic

Nujuma, Red Sea Project, Saudi Arabien

JW Marriott Tampa Water Street

JW Marriott Tampa Water Street kombinerer moderne luksus med den sofistikerede energi fra Tampa Bay’s pulserende centrum; Tampa Riverwalk, Amalie Arena og andre attraktioner er lige ved siden af. Efter en dag med byvandring kan du slappe af i JW Marriotts værelser med skøn udsigt over byen og vandet, moderne indretning og elegante detaljer.

Den står på afslapning og forkælelse i Spa by JW®, med luksuriøse behandlinger og massager. 

JW Marriott Tampa Water Street kan du slappe af under Florida-solen ved pools, der har private cabanaer og smuk udsigt over vandet; nyde en fantastisk solnedgang på den udendørs terrasse eller prøv lækre, lokalt inspirerede retter fra et af hotellets seks spisesteder. Der findes både indendørs og udendørs siddepladser. 

St Martin

Les Temps de Cerises  er et jeansmærke, underligt nok, - MEN - med deres helt eget unikke boutique hotel placeret perfekt på stranden i Grand Case. Her er virkelig stilfuldt, og den franske elegance kan mærkes ned til mindste detalje. 

Selvom vejret ikke ligefrem er til jeans på St. Martin, så har de også en badetøjskollektion i butikken. 

De otte charmerende værelser har alle udsigt over havet og en smagfuld indretning, designet til at få dig ned i gear og ind i den fransk-caribiske vibe.

Læs mere her.

Oman:

Oman er en unik og fortryllende destination, som stadig opdages af flere og flere rejsende. Det kan være en givende oplevelse at søge modl de mere skjulte perler i Oman, især hvis man foretrækker at undgå overfyldte turiststeder. Dette gælder især for par på romantiske rejser, der ønsker at nyde deres oplevelse uden at blive forstyrret af store turistgrupper.

For dem, der søger en mere intime oplevelse, kan det være en idé at undlade besøg i de velkendte skildpadde områder og kvægmarkedet i Nizwa. I stedet kan vi anbefale det nyligt åbnede Oman Across Ages Museum.

Dette museum formidler på en moderne måde Omans rejse fra sin glorværdige fortid til nutiden og ind i en lovende fremtid. Besøgende kan fordybe sig i dette narrativ gennem interaktive og audiovisuelle udstillinger.

Unikt ørken-resort i Oman

Der er masser af unikke hoteller i Oman også. For eksempel Kan man besøge Dunes by Al Nahda, et luksuriøst ørken-resort med autentiske detaljer inspireret af Omans rige historie og tradition. Beliggende i den sydlige Batinah-region i Sultanatet, er Dunes by Al Nahda det nærmeste ørkenresort til hovedstaden, kun 50 minutter sydvest for Muscat. 

Hotellet ligger ved Wadi Al Abyad -  og hver af dets 50 oktogonale telt-villaer har aircondition, private badeværelser og private udendørs siddeområder, hvorfra man kan nyde udsigten over tilsyneladende endeløse sandklitter. 

Den unikke oplevelse begynder ved ankomsten, hvor gæster bliver budt velkommen med en ceremoni.

Personalet ifører sig lokale dragter og spiller på omanske trommer, inden de bliver ført til deres telt. Teltene er dekoreret med traditionelle detaljer såsom hængende lanterner, dybe lænestole, og teaktræsmøbler. 

Gæsterne kan prøve kræfter med vilde ørken-aktiviteter som dune-bashing og kamelsafari eller benytte sig af det lille fitnesscenter på resortet, swimmingpoolen eller nyde Uru Spa. Sidstnævnte har den specielle behandling, der indebærer at få dækket halvdelen af kroppen med solbagt ørkensand, og virker meget afslappende.

Restauranten på resortet serverer arabisk morgenmad og afholder grillaftener regelmæssigt. 

Læs mere her.

VIVA Cruises

Kan du forestille dig noget mere romantisk end at cruise ned af floden med din elskede, mens i nyder et glas bobler, solnedgangen, og den friske forårsluft? Det er lige netop hvad VIVA kan tilbyde på deres mange forårs-cruises.

Og du behøver ikke tage langt væk for at mærke eksklusiviteten ved et all-inclusive krydstogt. VIVA Cruises har ruter der starter og slutter i Düsseldorf, som du nemt og bekvemt kan komme til enten med fly, bil eller tog, afhængig af hvor i Danmarkdu bor. 

DSC_2403

Ruterne fra Düsseldorf går enten ad Moselle-grenen mod Cochem og Trier/Riol, eller sydpå ad Rhinen mod Strasbourg. På de 7 dage cruiset varer, lægges der til kaj i mange små og og mellemstore havne, hvor bylivet og den lokale kultur kan udforskes, indtil der igen løftes anker.

Er man til Østrig og de store klassiske byer, så kan det betale sig at flyve til Wien og derfra tage det fantastiske cruise “Donau’s Great Cities” hvor man kommer gennem både Budapest og Bratislava, foruden den østrigske hovedstad. 

Læs mere om VIVA Cruises her.

Indien - Kerala

For at blive lidt i krydstogt-ånden, springer vi let og elegant videre til Blue Jelly Luxury Cruises & Resort som også tilbyder unikke - og i den grad romantiske - overnatningsmuligheder.

Blue Jelly udlejer nemlig eksklusive husbåde, som refereres til som flydende paladser. 

Yachten Blue Jelly Opal med 3 soveværelser, er designet i Kerala-stil som aristokraterne indrettede sig i sin tid, med smukke træ-detaljer og smuk finish udenpå som indeni. Gulvet er for eksempel smukt belagt i mønster med brunt teaktræ og med lyse onyx-sten som kontrast.

I kan føle jer som vaske ægte aristokrater når I flytter ind på Blue Jelly Opal, som er i kategorien (ikke mindre end) Ultra Luxury!

Her kan I sejle afsted på Vembanad Søen og lægge alle problemer bag jer. Som et romantisk getaway finder man næppe noget mere perfekt.

Saudi Arabien

Vi har før omtalt Red Sea Project og de mange nye hoteller, der står til at åbne der. 

Nu er det endelig muligt at booke “Nujuma” by Ritz Carlton, et luksuriøst hotel med smukke villaer designet som 'pods'. Nujuma består af 63 villaer med panoramavinduer, åbne opholdsområder og en swimmingpool med havudsigt. 

Dette hotel er særdeles unikt, da villaerne er designet til at skabe en form for ‘community’ stemning blandt beboerne, mens der stadig er værnet om privatlivet ved hver enkelt villa. Idyllisk beliggende på en ø med lavt vand og hvide sandstrande, kan dette hotel skabe de perfekte rammer for vandaktiviteter og udendørslivet. 

Seks års arbejde er gået forud for åbningen af denne avantgardistiske klynge af ‘pods’.

Vand-aktiviteter som dykning og snorkling i det omkringliggende store hav er naturligvis centrale, men der venter meget mere. Det lyse interiør, der minder om et moderne strandhus, smelter sammen med den vidtstrakte horisont i det åbne indendørs-udendørs boligkoncept. 

På ø-resortet finder man også en spa, shopping, swimmingpools og restauranter.

Kan bookes med besøgsdato fra slut maj. Læs mere her.

EVENTS 

Her kommer en oversigt over hvad som sker rundt om i verden hos vores destinationer:

Saudi-Arabia

Sint Maarten / St. Martin 

Tampa Bay 

Oman

12279246_807534179358995_7531606503354101863_n.jpg


Om United Spirit Nordic

United Spirit Nordic vil som repræsentationsbureau inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå vort mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.


Kontaktpersoner

Lotte Kühn Laugesen
PR Executive
Lotte Kühn Laugesen