Karen skal styrke PR-indsatsen og kommunikationen, og i samarbejde med det øvrige team, promovere og formidle United Spirit Nordics unikke og spændende kunder på de nordiske markeder.
Blandt kunderne er VIVA Cruises, som tilbyder premium flodkrydstogter i Europa, Destination Asia - paraplyorganisation for 11 lande i Fjernøsten, Oman Tourism, Visit Saudi m.fl.
Karen siger: ”Jeg er meget glad for at være ”hjemme igen” i rejsebranchen, som jeg kender så godt, og stortrives i, og jeg ved jeg kan bidrage til at få budskaberne endnu mere ud over rampen. Jeg glæder mig til at vi sammen, gør det vi er allerbedst til, nemlig inspirerer, vækker nysgerrighed med vores destinationer og oplevelser, og ikke mindst gør rejsedrømme til virkelighed”.
Christine Engen, CEO hos United Spirit Nordic fortsætter: “Med Karens store og relevante erfaring, og stærke lederskab, er vi overbevist om at hun er den helt rigtige til at varetage kommunikationen, og tage den til næste niveau, på vegne af vores kunder”.
Karen afslutter: "Jeg glæder mig til at genoptage kontakten med mine gamle bekendtskaber, og selvfølgelig også til at opbygge nye og gode relationer i tiden der kommer".
United Spirit Nordic vil som repræsentationsbureau inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå vort mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.