Grand Park Kodhipparu, Maldives er navnet på Maldivernes nyeste luksusresort, kun 20 min. fra Malé International Airport. Dette ”én-ø-ét-resort”-koncept giver sine gæster alt i ét.
Er du klar til at opleve paradis?
Maldivernes nyeste øperle hedder Grand Park Kodhipparu, Maldives og ligger idyllisk i det Indiske Ocean, på Nord Male Atoll. Resortet er kun en 20 minutters speedbådtur fra Malé International Airport, der gør destinationen attraktiv for især familier, der straks kan tage hul på ferielivet. Men resortet er også ideelt til parrejser, romantiske honeymoons og wellnessferier.
Grand Park Kodhipparu, Maldives er sin egen, selvstændige ø med et overdådigt alt-i-ét-koncept for det kræsne rejsepublikum. Et paradis på jord.
Drømmende og roligt privat fristed
Dette fristende drømmeresort åbnede for gæster i juni 2017. Når man lander på øen, bliver man transporteret i buggy direkte til sin private villa, hvor der er check-in. Som gæst kan man vælge mellem seks forskellige typer af overdådige vand- eller strandvillaer, der alle har et spektakulært vue over det azurblå hav.
Man kan lade sig indhylle af lagunens fredfyldte atmosfære, med udsigt over den nordlige del af øen, i en af de 27 Lagoon Water Villaer, hvor man bl.a. har egen solterrasse og direkte adgang til lagunen. Eller man kan svælge i det spejlblanke hav og korallernes farver i en af de 31 Ocean Pool Villaer, med privat pool, indbygget hængekøje og meget andet.
Derudover tilbyder Grand Park Kodhipparu, Maldives et uforglemmeligt ferieophold i enten;
Endeligt brillerer resortet med sine fem eksklusive Grand Residence Villaer, der indbyder til frirum og afslapning. Disse villaer er unikt indrettede med to soveværelser, to udsøgte badeværelser, en lys og indbydende opholdsstue, gulve lavet af glas, der giver indblik i havverdenen under ens fødder samt, naturligvis, et panoramisk udsyn over Det Indiske Ocean.
Villaerne varierer fra 78 til 210 m2 med plads til familien, såvel som det forelskede par.
Et paradis af oplevelser
Grand Park Kodhipparu, Maldives er et paradisisk åndehul, som byder sine gæster på alt, hvad hjertet begærer. Der er bl.a. udendørs og indendørs legeplads til familiens mindste, hvor det venlige personale lærer børnene sjove, nye ting.
Det frodige koralrev, som omgiver øen, er perfekt til snorkling, dukkerter eller aktiv vandsport.
Resortet er rigt på oplevelser i motionens tegn, med mulighed for parasailing, kajakroning, jetski, paddle board, og man kan også lære at dykke med certificerede undervisere.
Vil man i stedet opnå mediterende ro er daglige yogalektioner en gratis fristelse, som altid er inklusiv. Resortets spa og wellness flyder stilfærdigt ud for øens kystlinje, som en oase i verdensklasse. Her kan man lade sig opvarte med spa- og skønhedsbehandlinger i terapeutiske rammer.
Der er desuden fitnesscenter, dampbad, afslapningslounges og meget andet.
De gastronomiske madoplevelser findes hele tre steder på resortet; The Edge, byder på spisning morgen, middag og aften. FireDOOR er øens ”fine dining”-aftenrestaurant, med et moderne menukort, europæiske og oversøiske vine og et fabelagtigt showkøkken, hvor der tilberedes friske retter fra havet og kødudskæringer. Breeze Poolside Dining & Bar åbner op til et asiatisk/middelhavsinspireret cuisine og kulørte cocktails til kl. 23.
Alle spisestederne nyder en 360 graders uspoleret udsigt til lagunen og havets frie bølger.
Grand Park Kodhipparu, Maldives er meget konkurrencedygtige på priser i forhold til andre resorts på Maldiverne. Og endnu bedre, forskellen i pris fra højsæson til lavsæson er næsten ubemærket, så man kan gæste øen hele året rundt. Resortets filosofi bygger på lette og gennemskuelige pakketilbud, der giver tryghed og ro til at nyde lige netop dén ferie, man har lyst til.
For yderligere information kontakt
Maria Pedersen
United Spirit Nordic
maria@unitedspiritnordic.com
+45 31402279
United Spirit Nordic er et uafhængig salgs-og marketing og pr selskab baseret i København der tilbyder tjenester i Skandinavien, Finland og Østersøen og gennem søsterorganisationer også i Europa og globalt. Innovative, pragmatisk, resultatdrevet og konsekvent, samt at vi er praktiske og venlige i vores tilgang. Vi arbejder med foretrukne partnere med en langsigtet succesrate. Med andre ord, arbejder vi som et lille selskab, men med enestående erfaring og evnen til at udføre en stærk kampagne og arbejder på en professionel måde. Vi tilbyder integritet, hårdt arbejde, pålidelighed, kontinuitet og motivation. For mere information læs mer på www.unitedspiritnordic.com
United Spirit Nordic er et uafhængig salgs-og marketing og pr selskab baseret i København der tilbyder tjenester i Skandinavien, Finland og Østersøen og gennem søsterorganisationer også i Europa og globalt. Innovative, pragmatisk, resultatdrevet og konsekvent, samt at vi er praktiske og venlige i vores tilgang. Vi arbejder med foretrukne partnere med en langsigtet succesrate. Med andre ord, arbejder vi som et lille selskab, men med enestående erfaring og evnen til at udføre en stærk kampagne og arbejder på en professionel måde. Vi tilbyder integritet, hårdt arbejde, pålidelighed, kontinuitet og motivation.