Tobago
Cocoa Estate er kvalitetschokolade lavet af lokale råvarer fra Tobago og
produceret på øen, og med den fornemme pris ved London Guild of Fine Foods er
chokoladen nået meget længere end Tobagos grænser.
Ved London Guild of Fine Foods fik kvalitetschokoladen fra Tobago den højeste udmærkelse for dens gode smag – nemlig tre guldstjerner i kategorien ”great taste”. Kategorien er den største og mest anerkendte pris for specialiteter inden for mad og drikke.
”Det er første gang, et produkt med så stærke caribiske rødder vinder en sådan pris,” fortæller Duane Dove, grundlægger af Tobago Cocoa Estate.
Om chokoladen sagde dommerne, at den er af superb kvalitet med en dejlig intens og cremet smag.
På Tobago Cocoa Estates hjemmeside kan du læse mere om chokoladen, og på Guild of Fine Foods kan du læse mere om den eftertragtede pris Tobago Cocoa Estate modtog.
Har du selv lyst til at komme til Tobago og smage chokoladen og se hvordan den produceres, kan du rejse med Top Tours til Tobago fra København fra 8.998 kr. Til vinter kan du rejse med Apollo fra København fra 15.150 kr.
United Spirit Nordic er et nordisk GSA bureau med kunder som Trinidad & Tobago Tourism, Jordan Tourism og Star Clipper. Dere vil på vor newsdesk blive opdateret med information fra både Trinidad & Tobago, Jordan og om Star Clipper sejlskibskrydstogter
United Spirit Nordic er et uafhængig salgs-og marketing og pr selskab baseret i København der tilbyder tjenester i Skandinavien, Finland og Østersøen og gennem søsterorganisationer også i Europa og globalt. Innovative, pragmatisk, resultatdrevet og konsekvent, samt at vi er praktiske og venlige i vores tilgang. Vi arbejder med foretrukne partnere med en langsigtet succesrate. Med andre ord, arbejder vi som et lille selskab, men med enestående erfaring og evnen til at udføre en stærk kampagne og arbejder på en professionel måde. Vi tilbyder integritet, hårdt arbejde, pålidelighed, kontinuitet og motivation.