2019-08-07 07:17Pressemeddelelse

Fast-track til ferien på Maldiverne

Undgå unødigt tidsspild, og sæt skub under ferien. Dit maldiviske eventyr på Grand Park Kodhipparu begynder under 1 time fra flyet er landet.

Maldiverne er drømmenes feriedestination. Smukke ø-resorts og private villaer på pæle midt i det azurblå hav. Men transporten til paradis kan være trættende og tidskrævende, og rejser man som familie, er børnene ofte utålmodige.

Fra flyet til ferievillaen på under 1 time

Vi kender det alle sammen. Ferien er lige begyndt, og vi vil have mest muligt ud af fritiden. Kom hurtigt i gang med ferielivet på Grand Park Kodhipparu. Dette luksuriøse og familievenlige resort på Maldiverne ligger kun 20 min. i speedbåd fra Male Internationale Lufthavn. På under 1 time, fra man står af flyet i lufthavnen, træder man ind i sin private villa – klar til at tage fat på ferien. Den favorable tidshorisont og super lette transfer med speedbåd gør Grand Park Kodhipparu til et oplagt valg og perfekt til familier. Ingen unødvendig ventetid, og ingen ustadige børn.

Fast-track til ren afslapning

Grand Park Kodhipparu har 120 lyse og indbydende villaer, der både tæller strandvillaer med egen pool, villaer over vandet og rummelige toværelses villaer, hvor familier kan nyde pladsen sammen. Næsten samtlige af disse private villaer byder på store nethængekøjer over det klare vand; feriens måske mest oplagte sted at læse sin yndlingsbog, følge med i undervandslivet eller få sig den ultimative oplevelse, at sove under stjernerne.

Nethængekøjerne giver mulighed for solbadning med en behagelig brise både foroven og forneden. Slap af til lyden af bølgernes skvulpen, eller tag dyner og puder med dig og få en fortryllende eftermiddagslur midt i det Indiske Ocean.

Grand Park Kodhipparu dukkede op i 2017 som én-ø-ét-resort, der tilbyder alskens vandsportsaktiviteter og dykning, strandklub for de mindste, fitness, yoga og tre restauranter og barer med mere. En fuldendt ferieoplevelse på Maldiverne – kun 20 min. fra lufthavnen.

Et knips med fingrene og ferien er i gang.

Om Grand Park Kodhipparu

Grand Park Kodhipparu er en del af Grand Park Group og hotelkædens første luksusresort. Resortet åbnede i juni 2017 og ligger kun 20 min. i speedbåd fra Maldivernes internationale lufthavn. Dette ”én-ø-ét-resort”-koncept tilbyder sine gæster i alt 120 idylliske Strand- og Poolvillaer, ”Overwater Villas” samt ”Grand Residence Villas” med to soveværelser. Alt er designet af Hirsch Bedner Associates.

Resortet byder på tre spændende spisesteder, prisvindende spafaciliteter, infinity pool, strandklub, fitnesscenter og børneklub samt dykker- og vandsportsaktiviteter. Læs mere her



Om United Spirit Nordic

Som repræsentationsbureau er vores mål at inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå dette mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring, fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.