Nu kan man opleve Danmarks magiske hovedstad på en ganske anden måde. I 2026 introducerer VIVA Cruises en ny rute med skibet VIVA RUBY, som for første gang sejler fra Berlin – og med et eksklusivt tre-dages ophold i København. Man oplever både Europas fantastiske floder og Danmarks hovedstad.
Det stilfulde, nyrenoverede skib VIVA RUBY sejler på fire afgange i juli og august 2026. Den 10 dage lange rejse går via Oranienburg, Szczecin, Usedom og Wolgast til den historiske hansestad Stralsund – optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Gæsterne transporteres til København, hvor tre dages storbyferie og ophold på et 4-stjernet designhotel venter.
Opholdet i København inkluderer bl.a., ”kørekort” med ubegrænset adgang til bus, tog og metro – og entré til nogle af hovedstadens mest populære attraktioner som Tivoli.
Efter en omfattende renovering fremstår VIVA RUBY som et flydende boutiquehotel med plads til 80 gæster. Otte nye suiter med franske altaner er blandt nyhederne, og skibet er nu et designikon i VIVA Cruises flåde. Cruiset er naturligvis, og som altid, All-Inclusive.
Afgange fra Berlin: 4. juli, 18. juli, 1. august og 15. august 2026.
VIVA RIVERSIDE tilbyder anderledes og innovative MICE-løsninger ved kajkanten på VIVA CRUISES smukke flodskibe. De internationale markedsledere Regis Hotelschiff og Crossgates er stærke partnere, under navnet VIVA RIVERSIDE og 40 års erfaring er garanti for løsninger af høj kvalitet – hver gang.
Messer, seminarer, konferencer og events – også private – VIVA RIVERSIDEs skibe er lige så individuelle som kundernes behov – dvs. skræddersyet koncepter, som giver de bedste betingelser med maksimal fleksibilitet.
VIVA RIVERSIDE tilbyder alt fra mødepakker og sceneopsætning til skræddersyede løsninger med gourmetmiddage, buffeter og specialdesignet underholdning – på flere dæk, med panoramaudsigt og byens puls som bagtæppe.
Med base i DACH-regionen (Tyskland, Østrig og Schweiz) og udbredelse i hele Europa, er VIVA RIVERSIDE klar til at byde velkommen ombord – uanset om det er til et strategisk kickoff, en julefest med stil, en produktlancering eller den private begivenhed, der skiller sig ud.
Sæsonfinalen i Abu Dhabi fra 4.–7. december 2025 markerer kulminationen på endnu en hæsblæsende Formel 1-sæson. Yas Marina Circuit forvandles til et vaskeægte motorsportsmekka, når verdenseliten kæmper om de sidste, afgørende point.
Forestil dig spændingen ved at se bilerne suse forbi under projektørlyset, lyden af brølende motorerne, og stemningen på tribunerne, når verdensmesterskabet skal afgøres i et enestående natløb.
Men Abu Dhabi handler ikke kun om fart og adrenalin. På Yas Island venter femstjernede hoteller, Michelin-restauranter, shopping i verdensklasse og nogle af Mellemøstens mest ikoniske forlystelsesparker som Ferrari World, Yas Waterworld og Warner Bros. World™. Læg dertil events, koncerter og beach clubs, der sørger for, at underholdningen fortsætter længe efter det ternede flag er pakket væk.
Formel 1-sæsonfinalen i Abu Dhabi er ikke bare et løb – det er en oplevelse i verdensklasse.
St. Regis Le Morne Mauritius er indbegrebet af luksus og forkælelse. Hotellet, der ligger ved foden af det majestætiske Le Morne bjerg på halvøen af samme navn, som er en del af UNESCO Verdensarv, tilbyder oplevelser i særklasse og en række eksklusive faciliteter.
En af de mere mindeværdige, er den daglige champagne-sabling, som udføres hver eftermiddag. Gæsterne samles for at overvære den elegante tradition, hvor en flaske champagne åbnes med et sværd – en spektakulær start på aftenen.
Det der gør St. Regis Le Morne helt ekstraordinær, er deres butler-service, som er tilgængelig for alle værelseskategorier. Den personlige service sikrer, at alle gæstens behov bliver opfyldt med største opmærksomhed.
Butleren kan assistere med alt fra reservationer og rejseplanlægning til at imødekomme specifikke ønsker. En særlig luksus, der understreger hotellets engagement i at give gæsterne den bedste oplevelse, er at butleren kan pakke bagagen; både ud ved ankomst og ned igen ved afrejse. Gæsterne kan bruge den dyrebare ferietid på at nyde den paradisiske ø, fri for alt det praktiske i forbindelse med afrejse. Det er denne sans for detaljer, der gør et ophold på St. Regis Le Morne til en ret enestående oplevelse.
Dhofar-regionen om sommeren er helt for sig. Mens det meste af Den Arabiske Halvø oplever bagende sommervarme, forvandles Dhofar, især omkring Salalah, til en frodig, tåget oase takket være Khareef-monsunen. Temperaturerne ligger typisk mellem 20-25°C, hvilket er markant køligere end andre steder i regionen. Det er fugtigt og tåget, med hyppig let regn, der dækker landskabet i grønne nuancer og skaber imponerende vandfald.
Denne årlige transformation gør Dhofar til et yndet rejsemål for både lokale og gæster ude fra, der søger et grønt pusterum fra sommervarmen. Regionens bjergrige terræn og kyststrækninger dækkes af tågeslør og grønt, og duften af frankincense også kendt som røgelse – som har været en vigtig handelsvare her i årtusinder – blander sig med den friske luft. Salalah, Dhofars hovedby, er kendt som “Arabien’s have” og byder på palmelunde, bananplantager og en afslappet kyststemning.
Aktiviteter omfatter udforskning af de grønne bjerge, besøg ved vandfald som Ayn Khor og Wadi Darbat, kamelridning på stranden og kulturelle oplevelser i Salalah. Man kan også besøge Al Baleed Archaeological Park, udforske gamle frankincense-ruter, tage på bådtur i Khawr al-Mughsayl lagunen, eller nyde de dramatiske klippeformationer ved Marneef Cave.
Det er en fascinerende kontrast til det ørkenlandskab, mange forbinder med Mellemøsten – og et levende bevis på Omans naturmæssige mangfoldighed.
Når Saudi-Arabien åbner dørene for verden, handler det ikke kun om at byde rejsende velkommen – det handler om at omfavne regenerativ turisme i tråd med Vision 2030.
Denne strategi rækker videre end bæredygtighed og har som mål at efterlade destinationer i bedre stand end før, ved at genoprette naturen, styrke lokalsamfundene og ære kulturarven.
Flere nøgleprojekter viser vejen:
AlUla genopliver oldtidsarv med miljøvenligt design og turisme ledet af lokalsamfundet.
The Red Sea Project skaber en luksuriøs, miljøvenlig kystdestination, der drives af 100 % vedvarende energi og har et stærkt fokus på biodiversitet.
Diriyah Gate genskaber Saudi-Arabiens historiske hovedstad med medrivende kulturelle oplevelser og ansvarlig byturisme.
For besøgende betyder det autentisk kulturarv, eventyr med lav miljøpåvirkning, bevidst luksus og meningsfuld lokal interaktion. Saudi-Arabiens regenerative turisme inviterer dig til at rejse med formål og blive en del af fremtidens rejseoplevelse.
Kosovo er stadig ukendt på mange rejsendes landkort – og netop derfor en oplagt destination at introducere for kunder, der søger nye oplevelser. Et lille, frodigt og bjergrigt land på Balkan, hvor man hurtigt mærker gæstfriheden og kommer tæt på både kultur og natur.
Hovedstaden Pristina summer af god energi og storbypuls, mens Prizren charmerer med brostensbelagte gader, smukke gamle huse, den brusende flod og en udsigt til de grønne bjerge. Prizren er et perfekt mix af historie, Kosovos udgave af ”alpeidyl” og masser af liv.
Historien er allestedsnærværende – både den ældgamle og den nyere, der stadig mærkes. Kulturen er levende, køkkenet enkelt og velsmagende, og gæstfriheden ægte. Dertil kommer et væld af muligheder for aktive oplevelser: vandring, cykling og udflugter i bjergene til alle niveauer og temperamenter – uden at sprænge rejsebudgettet. Med andre ord, man får rigtigt meget for pengene.
Kosovo er ægte, upoleret og stadig lidt hemmeligt. En destination for dem, der gerne vil først – og som tør vælge noget andet. Ovenikøbet tæt på og let at rejse til.
United Spirit Nordic vil som repræsentationsbureau inspirere folk til at rejse. Gennem PR, salgsaktiviteter og markedsføring hjælper vi globale brands inden for bl.a. turisme, livsstil, luftfart og hoteller med at nå vort mål. Via proaktive metoder, baseret på flere års praktisk erfaring fremhæver vi kundernes fordele, styrker deres omdømme og øger forretningen. Den nordiske rejsebranche er vores speciale. Vi skaber forbindelserne mellem vores kunder og den nordiske rejseindustri, rejsemedier og influencere. Vores hovedkvarter ligger i København, Norden er vores hjem, og verden er vores legeplads.