2023-12-20 09:48Press release

Saint Martin byder på et kalejdoskop af kulturelle events i Caribien!

SXM Festival, St Martin

Den unikke kultur:

Saint Martin, også kendt som "den venlige ø," er ikke kun et rejsemål; det er en smeltedigel af over 120 nationaliteter, hvor mangfoldighed er kernen i charmen. Fra Caribien til Afrika, Europa, Amerika og Asien forenes folk på denne perle, hvilket skaber en unik og mangfoldig kultur, der ikke kun afspejles i maden, men også i musikkens pulserende rytmer.

Farverige begivenheder, der skaber glæde:

Når du planlægger din rejse til Saint Martin, bør du vælge det rette tidspunkt for at opleve de spektakulære events, festivaler og traditioner, der udfolder sig på øen. Det er her, den sande kulturelle diversitet kommer til live, når mennesker fra forskellige hjørner af verden forenes og skaber uforglemmelige øjeblikke i paradis.

Her er nogle af de årlige højdepunkter:

1. Heineken Regatta - Sejlsport og festlig atmosfære:

Heineken Regatta er en magnet for sejlentusiaster fra hele verden. Udfordrende sejladser, intense konkurrencer, og festlig atmosfære ved havet gør det til en begivenhed for alle. 

Med vind i sejlene og det azurblå hav som baggrund, kæmper deltagerne sig gennem udfordrende ruter. Samtidig står publikum inde på land og hepper på deres favoritter, og nyder en kold Heineken i varmen. 

I 2024 afholdes regattaen fra 29. februar til 3. marts. 

2. SXM Festival - Elektronisk eufori i tropiske rammer:

I marts forvandler Saint Martin sig til et mekka for elektronisk og house-musik under SXM Festivalen. Verdensklasses DJ's og musikere, solrige strande, og tropisk bjerglandskab danner rammen om en uforglemmelig oplevelse. 

Der er fuld skrue på paradisøen i denne ugelange festival, som finder sted på 10 smukke og unikke venues. Hvert år er der også eksklusive events på andre smukke lokationer, såsom store villaer oppe i bjergene, eller VIP fester på havet.

For dem der vil have det lille ekstra, kan man med fordel leje en luksusvilla til vennegruppen, så man får de perfekte rammer til at lade op og slappe af mellem festerne og koncerterne.

Næste fest finder sted fra 11. til 18. marts 2024, og "Wave 2" billetter er allerede tilgængelige på hjemmesiden. Oplev kunstnere som Cassy, DJ Three, Vintage Culture, og mange flere.

Læs mere her

3. Mardi Gras i Grand Case:

Mardi Gras, også kaldet Grand Case Tuesdays, byder på ti uger med lokal kultur, underholdning, og kulinariske lækkerier, hvilket gør det til en meget eftertragtet begivenhed for både turister og øboere.

  • Karnevalsparaderne på Grand Case-tirsdagene er et højdepunkt, hvor dansere i farverige kostumer og musikere skaber en rytmisk atmosfære. 
  • Folkedansertrupper fra hele øen bidrager til den festlige ånd og inviterer besøgende til at deltage i traditionelle danse til caribiske rytmer. 
  • Arrangementet er også en platform for lokale kunstnere og kunsthåndværkere, hvor de kan fremvise deres kreationer, herunder unikke smykker, håndlavede tasker, malerier og meget mere.

Skønne rammer i Grand Case

Boulevard de Grand Case, der er fyldt med fine spisesteder, forbliver åben under arrangementet, så gæsterne kan nyde Saint Martins fantastiske køkken under festlighederne. 

Grand Case ligger i den nordvestlige del af øen og er let tilgængelig, men besøgende rådes til at parkere uden for bymidten, da hovedgaden bliver en bilfri zone under Grand Case Tuesdays (Mardi Gras).

Arrangementet tiltrækker typisk mange mennesker fra kl. 18.00 til 22.00. Det er en uforglemmelig oplevelse som alle burde få med.

Læs mere her.

4. Festival de la Gastronomie

Saint Martin er ikke kun kendt for sit turkise vand, men også som en kulinarisk hovedstad. “Festival de la Gastronomie”, der finder sted fra 11. til 22. november hvert år, hylder øens kulinariske arv med konkurrencer, madlavningsworkshops, gourmetmenuer og meget mere.

I 2021 startede St. Martins Turistbureau “Festival de Gastronomie”, som en hyldest til destinationens kulinariske arv.

Den første udgave af begivenheden var en stor succes og tiltrak interesse fra lokale og internationale medier, herunder det berømte amerikanske rejsemagasin Travel + Leisure, som hyldede den kulinariske hovedstaden i Caribien.

Flere millioner følgere kunne følge festivalen på sociale medier, da influencerne som var inviteret delte sine oplevelser under festivalen, og  log sig imponere af den venlige ø.

Hvad går det ud på?

Det er så blevet en tradition, at øen hvert år fra  den 11. til den 22. november fremviser den kulinariske mangfoldighed og arv. Dette ry kommer fra en solidt forankret caribisk kulinarisk kultur og et imponerende antal kreative kokke fra mange forskellige lande, som alle har fundet en unik inspiration på denne ø.

Festival de la Gastronomie” er hvert år spækket med konkurrencer, madlavningsworkshops for besøgende i alle aldre. De er ledet af lokale og internationale kokke, og det er specielle festivalsmenuer på alle de restauranter som deltager.

Menuene er centreret omkring årets valgte ingrediens. I år var det Hibiscus. I 2022 var det Pisang og Plataner. Alle sammen nøgleingrediens i det caribiske køkken. Den særligt indrettede “Gourmet Village” er også åben for besøgende, og her kan man prøve specialiteter fra øen samt købe både  spiselige og drikkelige souvenirs med hjem.

Læs mere her.

Vil du vide mere? 

Så læs mere på turistkontorets hjemmeside. Disse var bare nogle af årets højdepunkter, men der er rigtig mange at vælge imellem hvert år. Følg vores St. Martin newsroom og følg os på instagram/facebook for at holde dig orienteret om hvad der rør sig på den venlige ø, St. Martin.

Planlæg Din Rejse:

Her er en oversigt over nogle af de vigtigste gengangere hvert år:

(Datoerne kan variere lidt fra år til år)



About Saint Martin

Saint Martin ligger i det nordlige Caribien. Christopher Columbus kom til øen, der har mere end 70 km kystlinje, i 1493. Øens natur består af en blanding af vulkaner, jungle og mangroveområder. Øens højeste punkt er Pic Paradis som er 424 meter højt. Ud over en fantastisk natur har Saint Martin hele 37 strande – uanset om du foretrækker uberørte, lange strande eller atmosfæriske, mere livlige strande, så finder du det her. Der er også en bred vifte af vandsport, med aktiviteter såsom dykning, surfing, wakeboarding, windsurfing og kitesurfing. Gennemsnitstemperaturen er 27 grader, med op til 32 grader om sommeren. Øen er mest populær i perioden fra december til april, hvor vejret er tørt og behageligt. Saint Martin er den franske del af øen Saint Martin/St. Maarten. Den anden del af øen, St. Maarten, er hollandsk. Hele øen er 88 km2 stor, hvilket er det mindste landareal i verden, der er delt mellem to nationer.


Contacts

Lotte Kühn Laugesen
PR Executive
Lotte Kühn Laugesen

Related links