2025-09-15 09:20Press release

Fra sprøde kyllinger til konkursauktion – KFC i Danmark under hammeren

KFC Indgang HorsenIndgangen til KFC i Horsens

En af verdens mest ikoniske fastfoodkæder, Kentucky Fried Chicken (KFC), har drejet nøglen om i Danmark. Efter flere års kamp for at slå igennem på det danske marked er de danske restauranter nu erklæret konkurs. Det betyder, at alt inventar, maskiner og udstyr fra kædens restauranter skal sælges på onlineauktion hos Auktionshuset dab A/S.

Fra køkken til auktion
På auktionen finder man et stort udvalg af professionelt køkkenudstyr, herunder frituremaskiner, køle- og fryseanlæg, rustfri arbejdsborde samt restaurantinventar som borde, stole og diskindretning.

”Det er en helt særlig auktion, fordi KFC er et globalt brand, som mange kender. Det giver købere en unik mulighed for at sikre sig både driftsklart udstyr og dele af den karakteristiske indretning,” fortæller Asbjørn Korsholm, ansvarlig for auktionen hos Auktionshuset dab.

Onlineauktion med stor bredde
Alle effekterne sælges på onlineauktion via www.auktionshuset.dk, hvor potentielle købere kan se billeder, beskrivelser og afgive bud direkte. Hver restaurant får sin egen auktion, hvor der vil være datoer og tidspunkter for eftersyn, hvornår auktionerne slutter og udlevering.

Fakta om auktionen over KFC Danmark:

  • Onlineauktion afholdes på: https://bit.ly/4654KN5
  • Varer: professionelt køkkenudstyr, inventar, møbler m.m.
  • Eftersyn: Datoen er afhængig af lokation
  • Afhentning: Datoen er afhængig af lokation

Om Auktionshuset dab
Hos Auktionshuset dab A/S har vi gjort auktioner til vores speciale. Med en passion for at forbinde købere og sælgere på en effektiv og transparent måde har vi siden 1970 hjulpet virksomheder og offentlige institutioner med at sælge alt fra nicheprodukter til store maskiner. Vi tror på, at alt har værdi. Uanset om det drejer sig om overskudslagre, konkursboer, specialudstyr eller andet, sørger vi for, at det finder nye ejere og nyt liv til den rette pris via vores auktionsplatform.

Siden 2023 har vi været en del af Europas førende digitale B2B-auktionsplatform, TBAuctions. Tilsammen er vi over 1200 ansatte i hele Europa og inkluderer brands som Troostwijk, Klaravik, Vavato, Auksjonen, Auktionshuset dab, PS Auctions, BMA og Surplex.



About Auktionshuset dab

Auktionshuset dab er et 100% online auktionshus med domicil i Hasselager, syd for Aarhus. Vores online auktionsplatform er en af de førende i Danmark med fokus på konkurs- og overskudsauktioner i alle brancher. Med afdelinger i Nord- og Sønderjylland samt på Sjælland kan vi dække hele landet med spændende auktioner. Det hele startede i 1970 som Dansk Automobil Børs med auktioner over biler, landbrugsmaskiner og konkurser under ét tag. Det blev siden delt op, og deraf kom Auktionshuset dab. I dag huser Auktionshuset 15 medarbejdere, som varetager vurderinger, markedsføring, kundeservice, salg og lagerhåndtering. Hvad vi tror på Vi er et auktionshus, som hele tiden flytter sig i forhold til teknologiens udvikling og kundernes behov. Et stort kundefokus er derfor også noget, der ligger vores hjerter meget nært, og vi stræber hele tiden efter løsninger, der er skræddersyet til den enkelte kunde eller samarbejdspartner. Menneskerne bag Auktionshuset har indgående viden om auktionsbranchen, og vi er dermed i stand til at håndtere hele salgsprocessen fra start til slut topprofessionelt. Pakkeløsninger eller faste, firkantede aftaler ligger ikke i vores dna. Fra det øjeblik vi har kontakt med dig, udformer vi sammen den løsning, der passer allerbedst til lige præcis din situation. Vi kan varetage hele processen fra, at varerne bliver vurderet, til markedsføring og oprydning af udleveringsstedet. Det er dig, der bestemmer, hvor meget eller hvor lidt, vi skal involveres i dit salg, og hvis du foretrækker, at vi kommer og afhenter alle varerne og sælger dem fra vores adresse i Hasselager, Broager eller Sorø, står vi gerne til rådighed. Hos os er alle specialister inden for hvert sit område. Med teamwork sikrer vi at effektivisere og udvikle nye processer, så vi er på forkant med branchens udvikling, og kan tilbyde kunder og samarbejdspartnere konkurrencedygtige løsninger.


Contacts

Anders Jørgensen
Marketing
Anders Jørgensen
Jesper Bøgelund Brandborg
Marketing
Jesper Bøgelund Brandborg