TBAuctions rekrutterer Carsten Rysgaard til en nye rolle som Country Manager i Danmark. En vigtig brik i puslespillet i den strategiske satsning på at styrke samarbejdet mellem og udviklingen af de nordiske brands, der består af Auksjonen, PS Auction, Klaravik og Auktionshuset dab.
Carsten Rysgaard kommer til at arbejde med Klaravik Danmark og Auktionshuset dab, hvor han kommer med stor erfaring fra ledende roller i virksomheder med et stærkt digitalt fokus, og med et klart mål om at udvikle forretningen i Danmark og være med til at styrke det nordiske samarbejde yderligere.
"Det er et spændende tidspunkt at blive en del af TBAuctions. Klaravik Danmark og Auktionshuset dab har allerede opbygget stærke nationale positioner, og jeg ser frem til at hjælpe med at styrke dette ved at udnytte teknologi, brancheekspertise og innovative tilgange," siger Carsten Rysgaard.
Øget samarbejde i Norden
Auktionshuset dab startede 1970 som Dansk Automobilbørs med auktioner over biler, landbrugsmaskiner og konkurser. I foråret 2023 blev Auktionshuset dab så opkøbt af den hollandske TBAuctions Group, hvor Klaravik også indgår.
Ved årsskiftet tiltræder Carita Nero som ny Nordic Regional General Manager, hvor samme rolle allerede findes for TBAuctions' øvrige europæiske områder - Benelux og Kontinentaleuropa. Det er en del af et større strategisk initiativ for at øge samarbejdet mellem landene i hver region.
"Dette er et vigtigt skridt i opbygningen af et endnu stærkere partnerskab mellem Klaravik og Auktionshuset dab. Vi ønsker at udnytte vores fælles viden og erfaring til at nå det næste niveau sammen - og med Carsten som Country Manager tager vi endnu et skridt i den rigtige retning på den rejse," siger Carita Nero.
Som Country Manager får Carsten Rysgaard ansvaret for Klaravik Danmark og Auktionshuset dab, mens han arbejder tæt sammen med Carita Nero, som ud over sin nye rolle som ansvarlig for Norden fortsætter som CEO for Klaravik Sverige.
"Sammen har vi potentialet til at forbedre og udvide auktionslandskabet i Danmark og tilbyde en værdi til vores kunder, som gør os til et oplagt valg. Samtidig driver vi den cirkulære forretning fremad," siger Carsten Rysgaard.
Med Carsten Rysgaard ved roret og et stærkt fokus på samarbejde og innovation er Klaravik Danmark og Auktionshuset dab klar til at tage næste skridt i udviklingen af det nordiske auktionsmarked.
Auktionshuset er et 100% online auktionshus med hovedkontor i Hasselager, syd for Aarhus. Med fokus på konkurs- og overskudsauktioner er vores online auktionsplatform førende i Danmark. Med afdelinger i store dele af Jylland samt på Sjælland kan vi dække hele landet med spændende auktioner.
Auktionshuset dab blev grundlagt i 1970 som Dansk Automobil Børs med auktioner over biler, landbrugsmaskiner og konkurser. Senere blev virksomheden delt op i to afdelinger med Auktionshuset dab som den ene. I dag har virksomheden 23 medarbejdere, der arbejder med vurderinger, auktioner, marketing, salg, kundeservice og lagerstyring i hele Danmark.
I foråret 2023 blev Auktionshuset dab en del af TBAuctions, en af Europas største B2B-auktionsplatforme, der tilbyder end-to-end auktionsservices til industri- og erhvervskunder, så brugte varer og udstyr kan få et nyt liv.
Hvad vi tror på
Vi er et auktionshus, som hele tiden flytter sig i forhold til teknologiens udvikling og kundernes behov. Et stort kundefokus er derfor også noget, der ligger vores hjerter meget nært, og vi stræber hele tiden efter løsninger, der er skræddersyet til den enkelte kunde eller samarbejdspartner.
Menneskerne bag Auktionshuset har indgående viden om auktionsbranchen, og vi er dermed i stand til at håndtere hele salgsprocessen fra start til slut topprofessionelt.
Pakkeløsninger eller faste, firkantede aftaler ligger ikke i vores dna. Fra det øjeblik vi har kontakt med dig, udformer vi sammen den løsning, der passer allerbedst til lige præcis din situation.
Vi kan varetage hele processen fra, at varerne bliver vurderet, til markedsføring og oprydning af udleveringsstedet. Det er dig, der bestemmer, hvor meget eller hvor lidt, vi skal involveres i dit salg, og hvis du foretrækker, at vi kommer og afhenter alle varerne og sælger dem fra vores adresse i Hasselager, Broager eller Sorø, står vi gerne til rådighed.
Hos os er alle specialister inden for hvert sit område. Med teamwork sikrer vi at effektivisere og udvikle nye processer, så vi er på forkant med branchens udvikling, og kan tilbyde kunder og samarbejdspartnere konkurrencedygtige løsninger.