Nordic Climate Group ekspanderer yderligere i Danmark ved at opkøbe PVN Køleteknik med hovedkontor i Ringe på Fyn. Gennem dette opkøb styrker Nordic Climate Group sin position i Danmark samt som Nordens førende installationsvirksomhed inden for køle-, varme- og energiløsninger. Ambitionen er at udvide den danske forretning via flere opkøb. Nordic Climate Group, der blev grundlagt i 2021, har i dag med opkøbet af PVN Køleteknik en omsætning på 3,4 mia. svenske kroner, omkring 1.200 medarbejdere og 70 lokale afdelinger i Norden.
PVN Køleteknik, der blev grundlagt for over 60 år siden, er et af Danmarks mest traditionsrige kølefirmaer. Virksomheden, der drives af tredje generation, har en central markedsposition inden for køleteknik, leverer både installationer og service samt udvikler og fremstiller køleudstyr til flyindustrien. Virksomheden har en omsætning på omkring 65 mio. danske kroner og 30 medarbejdere.
– Efter flere års udviklingsarbejde tager vi nu det næste skridt ved at blive en del af Nordic Climate Group. Det gode teamwork i virksomheden er det, der gør, at vi nu er klar. Vi er stærkt forankret på Fyn og ser store muligheder for udvikling inden for koncernen, især sammen med SA-AL Køleteknik. PVN Køleteknik står stærkt med sine satsninger på naturlige kølemedier, digitalisering og kvalitetsprocesser. Takket være vores mangeårige erfaring inden for produktion og installation ser vi mulighed for at opnå klare synergier med de andre virksomheder i Nordic Climate Group. Nu får vi unikke muligheder for samarbejde både i Danmark og de øvrige nordiske lande. Det føles virkelig godt, at vi nu kan arbejde aktivt sammen med branchens førende virksomheder, fortæller Thomas Panum, adm. direktør, PVN Køleteknik.
– Der er stor efterspørgsel efter bæredygtighed og energieffektivisering, og det imødekommer vi med løbende udvikling. Vores erfaring med CO2 (kuldioxid) kombineret med stærke kunderelationer gør, at vi kan tilbyde vores kunder håndgribelige fordele. Det betyder også, at vi har gode muligheder for at sikre vores teknikere god udvikling og spændende arbejdsopgaver. At vi nu er en del af Nordic Climate Group, giver en fortsat sikker og stabil drift af virksomheden til fordel for både ansatte, kunder og leverandører, udtaler Martin Thirup, teknisk chef, PVN Køleteknik.
Grundlaget for Nordic Climate Groups aktiviteter er en stærk lokal markedsposition. Det betyder, at PVN Køleteknik lige som de andre selskaber i koncernen arbejder videre med sit lokale varemærke, at de tidligere ejere fortsætter i de samme roller, og at de nuværende aktiviteter inklusive eksisterende kundeopgaver prioriteres højest.
– Nu hvor vi tager vores andet skridt i Danmark, vil vi bygge videre på idéen om at få de bedste virksomheder i de lande, hvor vi opererer, med i koncernen. I dialogen med PVN Køleteknik har vi især værdsat deres fokus på bæredygtighed, interesse for kompetenceudvikling og deres brede kundeunderlag, fortæller Fredrik Gren, adm. direktør, Nordic Climate Group. Derudover sætter vi især pris på deres klare fokus på service, hvilket altid er afgørende for at udvikle gode kunderelationer.
Nordic Climate Group har fokus på at hjælpe sine kunder med at minimere deres klimaaftryk og maksimere deres energieffektivitet. Det er planen fortsat at opbygge en førende virksomhed i Nordeuropa med stærk vækst, både organisk og gennem yderligere opkøb. Modellen bygger på iværksætterånd, decentraliserede virksomhedsenheder med samarbejde inden for drift/opkøb, personaleuddannelse og deling af teknisk knowhow.
Nordic Climate Group er en førende aktør inden for køling, varme og energieffektive installationer med det formål at være en oplagt rollemodel inden for bæredygtige klimaløsninger. Vi tager det overordnede ansvar fra idé, planlægning, installation og levering til vedligeholdelse og service. Gruppen blev dannet i 2021 og er beliggende i Sverige, Norge. Danmark, Finland og Holland.