2024-07-29 06:23Pressemeddelelse

Polarkøl overtages af SA-AL Køleteknik

Polar

SA-AL Køleteknik ApS, en del af Nordic Climate Group, overtager Polarkøl ApS i Hjørring og styrker sin position inden for detailhandelsområdet med fokus på naturlige kølemidler. Virksomheden ligger helt i tråd med målet om at levere anlæg med maksimal energieffektivitet og minimalt klimaaftryk. Gennem handlen udvider Nordic Climate Group, som ejer SA-AL Køleteknik, sin tilstedeværelse i Danmark. Opkøbet komplementerer gruppens danske selskaber SA-AL Køleteknik, PVN Køleteknik, JF Køleteknik, Buus Køleteknik, Buus Køle-Service, Findan Køle og Elteknik, Nordfrost Køleservice og Nordkøl. Selskaberne kan tilbyde danske kunder komplette køle-, varme- og energiløsninger og er sammen med søsterselskaberne i Nordic Climate Group Nordens førende brancheaktør.

Polarkøl, med 6 ansatte, har inden for en kort periode etableret en stærk position inden for detailhandelsområdet med stor kompetence inden for naturlige kølemidler, særligt CO2. Virksomheden har opbygget en national kundebase og er kendt for sin fleksibilitet og hurtige respons. Udover hovedkontoret i Hjørring har virksomheden også en afdeling i Sorø.

"Opkøbet af Polarkøl er strategisk vigtigt, da vi sammen styrker vores position kompetencemæssigt og øger den geografiske tilstedeværelse. Vi byder Polarkøls medarbejdere og kunder velkommen og ser frem til et godt samarbejde," siger Rune Høyer, administrerende direktør for SA-AL Køleteknik.

Polarkøl og SA-AL Køleteknik kender hinanden godt og har tidligere samarbejdet med fælles kunder.

"Vi er på kort tid vokset til en national virksomhed med en fast kundekreds. At tage det næste skridt er en stor opgave for en mindre organisation, men sammen med SA-AL ser vi betydelige muligheder for udvikling af både forretning og medarbejdere. Vi har fulgt SA-AL og deres tilknytning til Nordic Climate Group. At vi nu også bliver en del af SA-AL og Nordic Climate Group føles virkelig stimulerende," siger Alexander Weesgaard, ejer og administrerende direktør for Polarkøl.

Nordic Climate Group er siden starten i 2021 vokset til at blive den førende aktør inden for køleinstallationer med fokus på energieffektivitet og bæredygtighed i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Nederlandene. Sammen har Nordic Climate Group over 1.600 ansatte på cirka 80 lokale etableringer og omsætter for 4,5 milliarder SEK.

"På lidt over et år har vi trin for trin etableret Nordic Climate Group i Danmark. At endnu et selskab nu tilslutter sig viser, at vores model er attraktiv. At samle lokalt stærke selskaber, der fortsætter under eget brand og med samme ledelse, men med fælles og større ressourcer, skaber udviklingsmuligheder. Det er særligt vigtigt i omstillingen til naturlige kølemidler," siger Tue Sjøntoft, landechef for Nordic Climate Group Danmark.


Om Nordic Climate Group Denmark

Nordic Climate Group er en førende aktør inden for køling, varme og energieffektive installationer med det formål at være en oplagt rollemodel inden for bæredygtige klimaløsninger. Vi tager det overordnede ansvar fra idé, planlægning, installation og levering til vedligeholdelse og service. Gruppen blev dannet i 2021 og er beliggende i Sverige, Norge. Danmark, Finland og Holland.