2024-11-05 09:00Pressemeddelelse

Nordic Climate Group foretager 3 opkøb i Finland via MV-Jäähdytys.

From the left: Ilpo Mäkelä (MV), Jonni Moislahti (MV), Ville Sartiala (JV Jäähdytysvoima Oy - CEO), Juho HaikonenFrom the left: Ilpo Mäkelä (MV), Jonni Moislahti (MV), Ville Sartiala (JV Jäähdytysvoima Oy - CEO), Juho Haikonen

Finlands førende servicevirksomhed inden for køleteknik og storkøkkener MV-Jäähdytys Oy, som er datterselskab af Nordic Climate Groups, har opkøbt JV Jäähdytysvoima Oy, Karjalan Kylmähuolto Oy og CoolRef Oy. Alle virksomheder, som er beliggende i Villmanstrand (Lappeenranta) i det sydøstlige Finland, tilfører en ny region som hjemmemarked for MV-Jäähdytys. De nye virksomheder har i alt 12 ansatte. I Finland har koncernen nu 11 lokale virksomheder med mere end 350 ansatte. Gennem opkøbet slår Nordic Climate Group sin position fast som Nordens førende installatør af køle-, varme- og energiløsninger. Nordic Climate Group, som blev stiftet i 2021, har en omsætning på godt 4,6 mia. SEK og mere end 1.600 ansatte, som er fordelt på over 90 lokale virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Holland.

De nye virksomheder har alle hovedfokus på service inden for industri, dagligvarebutikker og aircondition. MV-Jäähdytys har haft et tæt samarbejde med JV Jäähdytysvoima Oy, Karjalan Kylmähuolto Oy og CoolRef Oy i flere år. At blive en del af koncernen giver muligheder for ekspansion for de nye virksomheder og styrker tilstedeværelsen markant for MV-Jäähdytys i det sydøstlige Finland.

Vi er virkelig glade for vores nye kollegaer. De er dynamiske, innovative og har et stærkt drive. De er de bedste lokale aktører i regionen, og sammen kan vi i højere grad imødekomme kundernes behov og samtidig gøre det mere fleksibelt. Derudover er vores erfaringer fra tidligere samarbejde meget positive. Pålidelige samarbejdspartnere af høj kvalitet hele vejen igennem, siger adm. direktør i MV-Jäähdytys Ilpo Mäkelä.

Sammenlægningen åbner for nye muligheder for, at MV-Jäähdytys kan udvide sit tjenesteudbud i det østlige Finland, hvilket især vil medføre forbedrede vagttjenester og udvikling af køleløsninger til detailhandlen. Der åbner sig også nye muligheder for de nye virksomheder.

- MV-Jäähdytys’ jordnære arbejdsmetoder og pålidelige arbejdsgang har gennem årene gjort et stort indtryk på os. Vi ser frem til en virksomhed med gode vækstmuligheder. Vi har selv gennemgået en udviklingsproces og forstår værdien af at have erfarne og dygtige kollegaer. Det giver stabilitet til at tage det næste skridt, forklarer adm. direktør i JV Jäähdytysvoima Oy Ville Sartiala.

- MV-Jäähdytys’ måde at tænke på passer med vores. MV og Nordic Climate Groups fokus på kølebranchen var vigtig for os, da vi overvejede samarbejdet, siger adm. direktør i Karjalan Kylmähuolto Oy Juho Haikonen.

Opkøbet følger Nordic Climate Groups model, hvor nye virksomheder fortsætter sin drift som tidligere med samme kundefokus og roller for de tidligere ejere Janne Iitiä, Ville Sartiala og Juho Haikonen.

Nordic Climate Groups fokus er på at hjælpe sine kunder med at minimere klimaaftrykket og maksimere energieffektiviteten. Målsætningen er at opbygge et førende selskab i Nordeuropa med stærk vækst både organisk og gennem yderligere opkøb. Modellen bygger på iværksætterånd, decentraliserede virksomhedsenheder med samarbejde inden for projekter, indkøb, medarbejderuddannelse og deling af tekniske færdigheder.

For yderligere oplysninger kontaktes:

Ilpo Mäkelä, adm. direktør, MV-Jäähdytys Oy
Telefon: +358 50 4088 308
ilpo.makela@mv-jaahdytys.fi

Fredrik Gren, adm. direktør, Nordic Climate Group

Telefon: +46 705 11 64 99
fredrik.gren@nordicclimategroup.se

 


Om Nordic Climate Group Denmark

Nordic Climate Group er en ledende aktør inden for køle- og varmeinstallationer samt energieffektive løsninger med målet om at være førende inden for bæredygtige klimaløsninger. Vi tager et overordnet ansvar fra idé, projektering, installation og levering til vedligeholdelse og service. Koncernen blev grundlagt i 2021 og består nu af godt 90 lokale virksomheder med over 1.600 ansatte. Nordic Climate Group ejes af en bred gruppe af entreprenører og medarbejdere sammen med Altor Fund V.


Kontaktpersoner

Fredrik Gren
CEO
Fredrik Gren
Tue Sjøntoft
Head of Denmark
Tue Sjøntoft

Relaterede medier