2024-12-19 09:00Pressemeddelelse

IJskoud B.V. - Nordic Climate Group fortsætter sin vækst i Holland

Fra venstre: Henk Komin & José Komin, ejere af IJskoudFra venstre: Henk Komin & José Komin, ejere af IJskoud

Nordic Climate Group ekspanderer yderligere i Holland gennem opkøbet af IJskoud B.V. med hovedkontor i Amsterdam. Gennem aftalen styrker Nordic Climate Group sin position i Holland som en førende aktør i Nordeuropa inden for køle-, varme- og energiløsninger. Målsætningen er at ekspandere den hollandske virksomhed gennem flere opkøb. Nordic Climate Group, som blev grundlagt i 2021, har efter opkøbet af IJskoud en omsætning på næsten 5 mia. SEK og omkring 1.800 ansatte på mere end 100 lokale arbejdssteder.

IJskoud B.V. blev grundlagt i 1935 og er et velrenommeret selskab i Amsterdam og Randstad-regionen. Virksomhedens fokus ligger inden for køling, klimateknologi og energieffektivisering til hoteller, hospitaler, laboratorier og offentlige bygninger. Gennem langsigtede kunderelationer er service og vedligeholdelse blevet en betydelig del af virksomheden. IJskoud B.V. har siden 2003 været drevet og ejet af José og Henk Komin. Efter opkøbet tilføres Nordic Climate Group 24 medarbejdere og en omsætning på 4,6 mio. EUR, svarende til ca. 53 mio. SEK. Nordic Climate Group Netherlands B.V. omfatter 9 selskaber på 9 arbejdssteder med 190 ansatte, som tilsammen har en omsætning på ca. 50 mio. EUR.

– Vi er virkelig stolte over, at IJskoud bliver en del af koncernen. Dels fordi, at det er en virksomhed, som gennem længere tid har opbygget en stærk tilstedeværelse i Amsterdam med fokus på det så vigtige servicemarked, og dels fordi, at de satser stærkt på udviklingen af deres medarbejdere. Derigennem bidrager de til et betydeligt skridt for udviklingen af den hollandske virksomhed, siger Joseph Kuling, bestyrelsesformand i Nordic Climate Groep Netherlands B.V.

Fremgangen i IJskoud B.V. bygger på service og en proaktiv tilgang. Nærhed til kunderne og løbende dialog om deres behov er fundamentet i tjenester, som indeholder forebyggende vedligeholdelse.

– Vores drivkraft er at udvikle os og blive bedre. Ganske enkelt at ligge langt fremme i branchens udvikling. Det indebærer, at vi har investeret i både teknologisk udvikling og medarbejdernes kompetencer. Da vi fik kontakt til Nordic Climate Group, mærkede vi med det samme en fælles forståelse. At vi både kan fortsætte vores iværksætteri og tilhøre en større koncern passer os perfekt. Nu får vi styrke fra andre selskaber, siger José og Henk Komin, hhv. adm. direktør og udviklingschef i IJskoud B.V.

Både José og Henk Komin fortsætter i deres nuværende rolle med fortsat fokus på kunder og målsætning om at drive selskabet videre ifølge tidligere planer. Forskellen er, at de nu kan udnytte mulighederne fra samarbejdet med kollegerne i Nordic Climate Group, både i Holland og de øvrige lande med søsterselskaberne.

José Komin, adm. direktør, IJskoud

José Komin, adm. direktør, IJskoud

Nordic Climate Groups fokus er på at hjælpe sine kunder med at minimere klimaaftrykket og maksimere energieffektiviteten. Målsætningen er at opbygge et førende selskab i Nordeuropa med stærk vækst både organisk og gennem yderligere opkøb. Modellen bygger på iværksætterånd, decentraliserede virksomhedsenheder med samarbejde inden for forretning/indkøb, medarbejderuddannelse og deling af tekniske færdigheder.

For yderligere oplysninger kontaktes:

Joseph M. Kuling, bestyrelsesformand, Holland
Joseph.Kuling@nordicclimategroup.se
Tlf.: +31 652 026 716

Fredrik Gren, adm. direktør, Nordic Climate Group
Fredrik.Gren@nordicclimategroup.se
Tlf.: +46 705 11 64 99

José Komin, CEO, IJskoud B.V.

jose@ijskoud.nl

Tlf.: +31 (0)20 2443942

 

 


Om Nordic Climate Group Denmark

Nordic Climate Group er en ledende aktør inden for køle- og varmeinstallationer samt energieffektive løsninger med målet om at være førende inden for bæredygtige klimaløsninger. Vi tager et overordnet ansvar fra idé, projektering, installation og levering til vedligeholdelse og service. Koncernen blev grundlagt i 2021 og består nu af godt 100 lokale arbejdssteder med over 1.800 ansatte. Nordic Climate Group ejes af en bred gruppe af entreprenører og medarbejdere sammen med Altor Fund V.


Kontaktpersoner

Fredrik Gren
CEO
Fredrik Gren
Tue Sjøntoft
Head of Denmark
Tue Sjøntoft