2019-08-15 09:06Pressrelease

Elektriske løbehjul er årets hit 2019

Elektriske løbehjul er årets hit 2019Elektriske løbehjul er årets hit 2019

Elektriske løbehjul er 2019s helt store sommerhit. De bliver revet væk i butikkerne, og mange butikker melder udsolgt af de mest populære modeller.

”Vi har set en kæmpe interesse fra danskerne på at finde priser på de elektriske løbehjul. Interessen er nærmest eksploderet her i juli – hvor de daglige søgninger ligger mere end dobbelt så højt som i maj/juni måned. Hvor det endda var pænt højt, så der er ingen tvivl om at det elektriske løbehjul er årets topsællert og sommerhit,” siger Martin Andersen, direktør for prissammenligningstjenesten PriceRunner.

Data fra de daglige målinger af hvilke produkter danskerne søger mest efter viser at det elektriske løbehjul er ekstremt populært blandt især de yngre forbrugere. Gennem det meste af sommeren har Xiaomi M 365 løbehjulet ligget i top 5 over de mest søgte produkter i Danmark, og det er meget usædvanligt.

Det er primært mænd (80 %) i alderen 25 til 44 år, der er mest vilde med at anskaffe sig et løbehjul, viser data fra Google Analytics.

Størst interesse for løbehjulet har der været i København, Aarhus og Aalborg. Så snart vi kommer udenfor de helt store byer falder interessen for årets sommerhit betydeligt.

”Tallene viser, at de helt unge har det fint med at leje et løbehjul, når de skal bruge det. De lidt mere modne mænd i alderen fra 25 år og op til 44 år vil hellere eje løbehjulet, og det er sandsynligvis udtryk for at de bruger løbehjulet fast som transportmiddel til og fra jobbet i byen, ” siger Martin Andersen.

Se listen over mest populære produkter på PriceRunner https://www.pricerunner.dk/bo/ugens-mest-populaere-produkter  

”Normalt er det mobiltelefoner, der dominerer toplisten over mest søgte produkter. Men elektriske løbehjul har ændret på det og lagt sig til rette som denne sommers mest populære produkt. Det ser vi meget sjældent, og viser at der er stor interesse for at eje sit eget løbehjul,” siger Martin Andersen.

De elektriske løbehjul blev lovlige at bruge i Danmark tilbage i januar, da en forsøgsordning trådte i kraft. I de store byer blev løbehjulet hurtigt en del af bybilledet via udlejningstjenesterne, men mange har fået lyst til mere og vil have deres eget løbehjul.

”Løbehjulet er et praktisk og alternativt transportmiddel til og fra skole eller arbejde, hvis du bor i byen. Det har mange fået øjnene op for her i sommermånederne, ”siger Martin Andersen.

Top ti listen over de mest populære elektriske løbehjul ser sådan ud

  1. Xiaomi M365
  2. Xiaomi MI M365 pro
  3. Segway-Ninebot Kickscooter ES2
  4. Segway-Ninebot Kickscooter ES1
  5. Segway -Ninebot ES4
  6. Innovagoods Pro-Foldable Electric Scooter
  7. Denver SCO-65210
  8. Megaleg EL-Løbehjul Plus 250W 24V
  9. SPC 9800N
  10. Razor Power Core E90

Det er Xiaomi M365 løbehjulet  der er mest efterspurgt og har været det længe. Flere butikker melder udsolgt, og en aktuel opgørelse viser at 11 ud af 39 butikker ikke har den på lager. Tidligere på sommeren var løbehjulet udsolgt i langt flere butikker.

Stor besparelse ved prissammenligning

Priserne er stabile og let stigende på grund af den store efterspørgsel. Billigste Xiaomi M365 koster 2849 kroner mens det i den dyreste butik koster 4403 kroner. (15. august 2019) Det er en prisforskel på 1554 kroner, og du sparer hele 35 procent ved at handle i den billigste butik.


About Pricerunner DK

PriceRunner er den største uafhængige pris og produkt sammenligningstjeneste i Danmark med mere 1,1 millioner produkter. Vi sammenligner priser fra 7.000 butikker i 27 lande, der alle leverer til Danmark. PriceRunner har samlet mere end 10 millioner besøg om måneden i de fire lande, som vi opererer i. Vi hjælper millioner af forbrugere til at finde bedre produkter og samtidigt spare penge gennem køb til billigste pris. På PriceRunner kan du sammenligne produkter, priser, specifikationer, læse professionelle produkttest og brugeranmeldelser af produkter og butikker. Virksomheden har 117 ansatte på kontorerne i Stockholm, Sverige og Nykøbing Falster, Danmark.


Contacts

Martin Andersen
Direktør
Martin Andersen