2026-10-19 08:35Pressrelease

MILWAUKEE® BOLT™ 200 SIKKERHEDSHJELM OPNÅR TOPPLACERING I VIRGINIA TECHS TEST

MILWAUKEE BOLT 200 SIKKERHEDSHJELM

I en uafhængig test udført af Virginia Tech Helmet Lab i september 2026 blev MILWAUKEE® BOLT™ 200 sikkerhedshjelmen kåret som den bedst præsterende hjelm, når det gælder beskyttelse mod hjernerystelser og kraniebrud. Hjelmen opnåede den højeste bedømmelse på 5 stjerner og placerede sig på første pladsen blandt alle testede hjelme.

MILWAUKEE® BOLT™ 200 SIKKERHEDSHJELM, TYPE 2, ER RANGERET SOM NUMMER ET I VIRGINIA TECHS UAFHÆNGIGE TEST AF SIKKERHEDSHJELME, NÅR DET GÆLDER BESKYTTELSE MOD HJERNERYSTELSER OG KRANIEBRUD.

Virginia Tech Helmet Lab er en uafhængig forskningsgruppe med mere end 20 års erfaring inden for forskning i hovedskader. Testmetoden simulerer alvorlige,
men ikke-dødelige faldulykker og bruges til at estimere antallet af skader pr. 100 ulykker.

Byggebranchen er fortsat en af de mest risikofyldte brancher at arbejde i, og et slag mod hovedet kan have alvorlige konsekvenser. Samtidig er det ikke alle sikkerhedshjelme, der yder den samme beskyttelse. Derfor er det afgørende at man er kritisk med valg af hjelm. Virginia Tech Helmet Lab anbefaler hjelme, der opnår minimum 4 ud af 5 stjerner. Sikkerhedshjelmen BOLT™ 200 opnåede det bedste resultat blandt samtlige hjelme i testen.

Mange sikkerhedshjelme er af type 1 og primært udviklet til at beskytte mod faldende genstande. BOLT™ 200 sikkerhedshjelm er af type 2 og er desuden udviklet til at beskytte mod skrå slag, som eksempelvis kan opstå ved faldulykker, hvor man glider eller snubler. Mere end halvdelen af både dødelige (57 %) og ikke-dødelige (54 %) traumatiske hjerneskader i byggebranchen er relateret til faldulykker¹.

L4_BOLTHL-0--Feat_1

Forskellen ligger i den ydre skal og den indvendige foring.

BOLT™ 200 sikkerhedshjelm er certificeret i henhold til relevante EN- og UKCA-krav. Hjelmens beskyttende egenskaber bygger på samspillet mellem dens to vigtigste komponenter. Den slidstærke ydre skal af lexan-polykarbonat udgør hjelmens første beskyttelsesbarriere. Materialet har en flydespænding, der er cirka 40 % højere end den ABS-plast, der anvendes i de sammenlignede konkurrerende hjelme. Det betyder, at skallen kan absorbere mere energi ved et slag, før materialet begynder at give efter.

Indvendigt er hjelmen udstyret med RHEON™ Impact Armour foring. Ved et slag bliver materialet gradvist stivere og hjælper med at fordele kraften over et større område af hovedet, så belastningen ikke koncentreres omkring selve slagpunktet.

Tilsammen absorberer skallen og den beskyttende foring 95 % af den overførte slagkraft. Ifølge testresultaterne svarer det til en beregnet risiko for hjernerystelse på 15 % sammenlignet med 30-32 % for standardhjelmene i sammenligningen. Ved slag mod områder af hovedet med højere risiko blev den beregnede risiko for hjernerystelse målt til 32 % for BOLT™ 200 sikkerhedshjelm sammenlignet med 53-63 % for de øvrige testede produkter.

– At leve op til en standard er udgangspunktet. Det er ydeevnen, der gør forskellen, siger Adrien Piriou, VP Product Management hos MILWAUKEE®. At opnå den højeste placering inden for sikkerhed i en test fra et uafhængigt laboratorium som Virginia Tech giver professionelle håndværkere en tydelig indikation af, hvilket beskyttelsesniveau hjelmen kan tilbyde. Og når hjelmen samtidig er komfortabel nok til at blive brugt hele arbejdsdagen, øger det muligheden for, at beskyttelsen bliver anvendt efter hensigten.

Komfort er afgørende for korrekt brug af sikkerhedsudstyr.

Komfort spiller en vigtig rolle for, at personlige værnemidler bliver brugt korrekt gennem hele arbejdsdagen. Undersøgelser viser, at professionelle håndværkere på byggepladser indimellem foretager ændringer på deres personlige værnemidler, eksempelvis ved at klippe remme af eller fjerne indlæg. Det skyldes ofte dårlig pasform eller manglende komfort. Sådanne ændringer kan betyde, at udstyret ikke længere lever op til betingelserne for sin certificering.

BOLT™ 200 sikkerhedshjelm kan tilpasses både brugeren og arbejdsopgaven. Hjelmen har et justeringssystem til hovedstørrelser fra 52 til 68 cm, farvekodede hageremme til forskellige arbejdsopgaver og til de varme dage kan man få BOLT™ kølende hjelmpolstring, der bidrager til øget komfort.


Vigtige fordele

•  Rangeret som nummer et blandt 38 testede sikkerhedshjelme til byggebranchen af Virginia Tech og tildelt den højeste bedømmelse på 5 stjerner

•  Type 2-beskyttelse mod både faldende genstande og skrå slag

•  Skal af Lexan-polykarbonat og RHEON™ Impact Armour foring, der tilsammen absorberer 95 % af den overførte slagkraft

•  BOLT™ kølende polstring for øget komfort ved arbejde under varme forhold

•  Farvekodede hageremme og justeringssystem til hovedstørrelser fra 52 til 68 cm, der sikrer en sikker og komfortabel pasform

•  Certificeret i henhold til relevante EN- og UKCA-krav, herunder EN 12492 og EN 397

BOLT™ 200 sikkerhedshjelm kombinerer dokumenterede beskyttende egenskaber med komfort gennem hele arbejdsdagen og fleksibilitet til forskellige arbejdsopgaver.
Resultatet er en sikkerhedshjelm, der er udviklet til at imødekomme de høje krav til professionel hovedbeskyttelse i byggebranchen.
_____

For mere information, besøg milwaukeetool.dk

For presseinformation, venligst kontakt:
Louise Gough på louiseg@thinktank.org.uk eller hos The
Think Tank, T: +44 (0) 20 7831 2225.

Redaktionelle oplysninger
1 Konda, Tiesman & Reichard (2016), “Fatal traumatic brain
injuries in the construction industry, 2003–2010



About Milwaukee DK

Konstant innovation i over 100 år. Milwaukee Tool er en førende producent af kraftigt elværktøj, tilbehør, opbevaringsløsninger, personlige værnemidler og håndværktøj til professionelle brugere over hele verden. Siden virksomhedens start i 1924 har Milwaukee Tool været førende i branchen inden for både holdbarhed og ydeevne. Med en urokkelig loyalitet over for fagene fører Milwaukee Tool stadig an med fokus på at levere innovative og fagspecifikke løsninger. Uanset, om det er gennem lederskabet inden for litium-ion-teknologi, som ses i M12™- og M18™-systemerne, det tidsbesparende tilbehør, de holdbare opbevaringsløsninger, de personlige værnemidler der øger sikkerheden på arbejdspladsen eller de innovative håndværktøjsprodukter, er Milwaukee Tool i stand til hele tiden at levere avancerede løsninger til fagene, som giver øget produktivitet og uovertruffen holdbarhed.


Contacts

Carina Hammer
Marketing Specialist
Carina Hammer
Frederik Falkesgaard
Nordic Junior Trade Product Manager, Milwaukee PPE
Frederik Falkesgaard