2026-04-09 12:24Pressrelease

SKANSKA VÆLGER BATTERIPLATFORMEN MILWAUKEE® MX FUEL™ I OVERGANGEN FRA BENZINDREVNE MASKINER

Milwaukee batteridrevet glittemaskine

Stor entreprenør vælger MILWAUKEE® MX FUEL™ batteriplatformen, som et strategisk led i at nå deres mål om at udfase benzindrevne maskiner inden 2027.

Stockholm, Sverige – April 2026 – MILWAUKEE® annoncerer, at Skanska AB i Sverige, en af verdens førende projektudviklings- og entreprenørvirksomheder, har valgt MX FUEL™ batteridrevne maskiner til at understøtte deres ambition om at udfase alt benzindrevet udstyr inden 2027.

Beslutningen blev truffet i forlængelse af, at man udførte grundige tests af MX FUEL™ maskinerne i forbindelse med vådbetonarbejde under en testfase hos Skanskas udlejningsafdeling, som har deres nordiske hovedkontor i Sverige.
Det testede udstyr omfattede:

  • MX FUEL™ 900 mm glittemaskine
  • MX FUEL™ 600 mm glittemaskine
  • MX FUEL™ pladevibrator
  • MX FUEL™ kapsav

Efter produkttræningen og test af maskiner afgav Skanska en større ordre på MX FUEL™-udstyr, efterfulgt af en genbestilling cirka et år senere. Det bekræftede, at MILWAUKEE®’s batteriteknologi kan matche ydeevnen fra benzindrevne løsninger, samtidig med at de leverer øget sikkerhed, ingen udledning og reduceret støjniveau.

MILWAUKEE®-teknologi løser kritiske sikkerhedsudfordringer
Skanskas beslutning om at anvende MILWAUKEE® MX FUEL™-platformen blev yderligere bakket op af, at entreprenøren identificerede væsentlige risici ved traditionelle benzindrevne løsninger, herunder skadelige emissioner, højt støjniveau og sikkerhedsrisici som følge af manglende øjeblikkelig stopfunktion på udstyret – problemstillinger, der er særligt kritiske ved indendørs arbejde.

MX FUEL™-platformen leverer centrale sikkerhedsfordele, som benzindrevne løsninger ikke kan matche:

•    AUTOSTOP™ – øjeblikkelig stopfunktion, der beskytter brugeren.
•    RAPIDSTOP™ – bremsesystem, der stopper klingen inden for tre sekunder.
•    Anti-kickback-teknologi –  der reducerer risikoen for personskade

Forbedret operationel effektivitet
MILWAUKEE® MX FUEL™-platformen har leveret markante driftsmæssige fordele for Skanskas teams. Det batteridrevne udstyr eliminerer behovet for startsnor, koldstart og håndtering af brændstof og erstatter dette med pålidelig opstart via tryk på en knap, der starter udstyret op på under tre sekunder.

Feedback fra medarbejderne har været overvældende positiv, hvor brugerne fremhæver følgende fordele: lavere vægt, nemmere håndtering og lavere støjniveau, hvilket tilsammen giver en generel højere effektivitet.

“Skanska står meget stærkt som brancheleder inden for sikkerhed og ergonomi. Derfor oplever vi, at batteridrevet værktøj og udstyr, som det fra MILWAUKEE®, er bedre for medarbejderne, bedre for byggepladsen, bedre til indendørs arbejde og bedre for miljøet,” udtaler Elif Wahlund, Climate and Sustainability Manager hos Skanska udlejning, Sverige. “I vores klimakøreplan siger vi, at batteridrevet værktøj vil spille en stor rolle i vores langsigtede miljømål. Vi har brug for emissionsfrie maskiner.”

Implementeringen er i tråd med en bredere udvikling i byggebranchen mod batteridrevet udstyr, drevet af øget fokus på CO2-reduktion og bæredygtighed. Med store entreprenører, der sætter ambitiøse mål for udfasning af benzindrevne værktøjer, viser Skanskas ordrer, at MILWAUKEE® MX FUEL™-platformen lever op til kravene fra den professionel bruger.

Vil du læse vores kundecase om Skanska og MILWAUKEE® klik her.

Vil du udforske platformen MX FUEL™ fra MILWAUKEE® klik her.

Læs mere om MILWAUKEE®, klik her.

Noter til redaktionen
Pressekontakt:

Meg Duncombe - megand@thinktank.org.uk eller Stella Irwin - stellai@thinktank.org.uk The Think Tank, T: +44 (0) 20 7831 2225.


Topics: MX FUEL

About Milwaukee DK

Konstant innovation i over 100 år. Milwaukee Tool er en førende producent af kraftigt elværktøj, tilbehør, opbevaringsløsninger, personlige værnemidler og håndværktøj til professionelle brugere over hele verden. Siden virksomhedens start i 1924 har Milwaukee Tool været førende i branchen inden for både holdbarhed og ydeevne. Med en urokkelig loyalitet over for fagene fører Milwaukee Tool stadig an med fokus på at levere innovative og fagspecifikke løsninger. Uanset, om det er gennem lederskabet inden for litium-ion-teknologi, som ses i M12™- og M18™-systemerne, det tidsbesparende tilbehør, de holdbare opbevaringsløsninger, de personlige værnemidler der øger sikkerheden på arbejdspladsen eller de innovative håndværktøjsprodukter, er Milwaukee Tool i stand til hele tiden at levere avancerede løsninger til fagene, som giver øget produktivitet og uovertruffen holdbarhed.


Contacts

Carina Hammer
Marketing Specialist
Carina Hammer