2026-04-08 09:17Pressrelease

“Klaphat”, “fejlcastet”, “helt uduelig” – Klaravik vil ændre tonen fra sidelinjen

“Klaphat”, “værdiløs”, “på bænken” – Klaravik vil ændre tonen fra sidelinjenKlaravik sætter fokus på tonen i børne- og ungdomsidrætten, med sponsoreringsinitiativet Klaravik Plan.

“Klaphat”. “Fejlcastet”. “Helt uduelig”. Ord, der alt for ofte bliver råbt fra sidelinjen i børne- og ungdomsidrætten. Nu vil Klaravik sætte fokus på tonen og støtte de foreninger, der går forrest.

Med sponsoreringsinitiativet Klaravik Plan vil auktionsvirksomheden få flere voksne til at coache og heppe ordentligt – og dermed bidrage til en tryggere og mere fair idrætsoplevelse for børn og unge.

I 2025 lancerede Klaravik Danmark initiativet Klaravik Plan for at styrke bæredygtige lokalsamfund gennem foreningsidrætten. Et sponsoreringsprogram, hvor foreninger og hold kan ansøge om støtte til projekter og aktiviteter, der styrker fællesskabet og udvikler børne- og ungdomsidrætten lokalt. Sidste år blev der sat fokus på parasport, hvor en række foreninger modtog støtte. Nu vender initiativet tilbage – denne gang med fokus på voksnes rolle på sidelinjen.

– Alt for mange børn og unge oplever voksne på sidelinjen, der lader følelserne løbe af med sig. Det går ud over både glæden og trygheden – og i værste fald lysten til overhovedet at være med, siger Pernille Aabo, marketingkoordinator hos Klaravik.

Når voksne råber fra sidelinjen

Klaravik Plan læner sig op ad en bredere dagsorden i dansk idræt. Danmarks Idrætsforbund har for nylig opfordret forældre til at reflektere over deres adfærd – et signal om, at tonen omkring banen har betydning.

– Hvis tonen bliver for hård, risikerer vi, at børn og unge stopper alt for tidligt. Derfor vil vi støtte de initiativer, der viser en bedre vej, siger Pernille Aabo.

Som en del af kampagnen visualiseres problemstillingen med foto og film af fiktive ungdomsspillere. Her er efternavnene på trøjerne erstattet af de ord, der nogle gange bliver råbt fra sidelinjen: “Klaphat”, “Skift ham ud”, “Fejlcastet” og “Bænk hende”.

– Ord fra sidelinjen sætter sig dybt. Hvis bare én voksen tænker sig om, før de råber, har vi gjort en forskel, siger Pernille Aabo.

Foreninger kan nu søge Klaravik Plan

Klaravik uddeler 30.000 kroner i sponsorstøtte til én forening, mens fire andre modtager 15.000 kroner hver. Idrætsforeninger og hold i hele landet kan ansøge om støtte til initiativer, der styrker fællesskabet og bidrager til en bedre kultur i børne- og ungdomsidrætten.

– Børn skal ikke præstere for voksne på sidelinjen. De skal have lov til at spille og have det sjovt. Derfor glæder vi os til at se, hvilke foreninger der vil gå forrest og skabe en bedre idrætskultur for børn og unge, afslutter Pernille Aabo.

Ansøgningsperioden åbner den 8. april og løber frem til 20. maj 2026.
Se mere på Klaravik.dk/plan



About Klaravik Denmark

Klaravik er markedspladsen for maskiner, værktøj og køretøjer. Vi giver virksomheder og private mulighed for at købe brugte maskiner, værktøj og køretøjer nemt, sikkert og til den rigtige pris. Vores mål er at levere vindere på alle niveauer. For vores sælgende kunder arbejder vi tæt sammen med lokal forankring for en ansvarlig forretning. For vores købere er vi markedspladsen, der aldrig stopper, altid med nye relevante auktioner. Og for samfundet er vores bæredygtige genbrug med til at gøre miljøet lidt gladere. Win-win-win, ganske enkelt. Klaravik Sverige, Finland & Danmark har næste 300 ansatte, mere end 43 milioner website besøg og tusindvis af nye genstande sættes på auktion hver uge. I 2024 var Klaravik Groups omsætning 4,9 milliarder SEK.


Contacts

Pernille Aabo
Marketing koordinator, Klaravik Danmark
Pernille Aabo

Related files