2025-07-01 05:30Pressrelease

Holdens Planteskole lukker - men driftsmidlerne får nyt liv på auktion

Traktor fra Holdens PlanteskoleTraktor fra Holdens Planteskole

Efter konkursen af den traditionsrige Holdens Planteskole i Vejen er virksomhedens driftsmidler og øvrige aktiver nu sat til salg på online auktion hos Auktionshuset DAB. Auktionen rummer omkring 350 lots og er åben frem til den 7. juli.

Blandt effekterne finder man en bred vifte af professionelt udstyr, herunder havetraktorer, minilæsser, redskaber, fræsere, vandingsudstyr, trailere og kontorinventar som skriveborde og IT-udstyr – alt sammen anvendt i den daglige drift af planteskolen og målrettet aktører i den grønne branche.

“Det er et stort udbud af driftsmidler vi har samlet på denne auktion. Auktionen henvender sig især til gartnerier, entreprenører og andre professionelle, som har brug for driftssikkert og velholdt udstyr,” siger Tom Christensen, ansvarlig for auktionen hos Auktionshuset DAB.

 

Onlineauktion med 350 lots

Alle effekterne sælges på onlineauktion hos Auktionshuset DAB A/S, hvor potentielle købere kan se billeder, beskrivelser og afgive bud direkte.

Auktionen lukker den 7. juli kl. 09.00.

Auktionen kan tilgås via dette link: https://shorturl.at/YZtgt 

 

Fra familiedrevet virksomhed til konkursauktion

Holdens Planteskole A/S var en familiedrevet virksomhed og har været drevet af tre generationer af Holden-familien. Men nu er planteskolen altså erklæret konkurs.

Planteskolen har været en kendt aktør i Vejen og omegn, og har gennem årene leveret kvalitetsplanter og løsninger til både det offentlige og private marked. Med auktionen får virksomhedens mange brugbare aktiver nu chancen for at skabe værdi i nye hænder.



About Nyheder

Auktionshuset dab er et 100% online auktionshus med domicil i Hasselager, syd for Aarhus. Vores online auktionsplatform er en af de førende i Danmark med fokus på konkurs- og overskudsauktioner i alle brancher. Med afdelinger i Nord- og Sønderjylland samt på Sjælland kan vi dække hele landet med spændende auktioner. Det hele startede i 1970 som Dansk Automobil Børs med auktioner over biler, landbrugsmaskiner og konkurser under ét tag. Det blev siden delt op, og deraf kom Auktionshuset dab. I dag huser Auktionshuset 15 medarbejdere, som varetager vurderinger, markedsføring, kundeservice, salg og lagerhåndtering. Hvad vi tror på Vi er et auktionshus, som hele tiden flytter sig i forhold til teknologiens udvikling og kundernes behov. Et stort kundefokus er derfor også noget, der ligger vores hjerter meget nært, og vi stræber hele tiden efter løsninger, der er skræddersyet til den enkelte kunde eller samarbejdspartner. Menneskerne bag Auktionshuset har indgående viden om auktionsbranchen, og vi er dermed i stand til at håndtere hele salgsprocessen fra start til slut topprofessionelt. Pakkeløsninger eller faste, firkantede aftaler ligger ikke i vores dna. Fra det øjeblik vi har kontakt med dig, udformer vi sammen den løsning, der passer allerbedst til lige præcis din situation. Vi kan varetage hele processen fra, at varerne bliver vurderet, til markedsføring og oprydning af udleveringsstedet. Det er dig, der bestemmer, hvor meget eller hvor lidt, vi skal involveres i dit salg, og hvis du foretrækker, at vi kommer og afhenter alle varerne og sælger dem fra vores adresse i Hasselager, Broager eller Sorø, står vi gerne til rådighed. Hos os er alle specialister inden for hvert sit område. Med teamwork sikrer vi at effektivisere og udvikle nye processer, så vi er på forkant med branchens udvikling, og kan tilbyde kunder og samarbejdspartnere konkurrencedygtige løsninger.