Er du fagligt optaget af undersøgelsesdesign, databehandling og social bæredygtighed i boligområder? Og vil du prøve dine kompetencer af i praksis på en spændende arbejdsplads i vækst?
Hos Ikano Bolig arbejder vi aktivt med at understøtte fællesskaber og forme boligområder, så de fremmer det gode naboskab. Et fællesskabskoncept vi kalder Nærvær. Vi har brug for hjælp til at undersøge og dokumentere vores indsatser, og det er her, du kommer ind i billedet.
Dine arbejdsopgaver:
Du kommer til at indgå i afdelingen for forretningsudvikling og bæredygtighed men vil også skulle hjælpe til med analyse og dataarbejde på tværs af afdelinger. Du får et unikt indblik i muligheder, metoder og udfordringer, når vi udvikler og bygger nye boligområder. Du bliver en del af et team med fokus på udvikling og bæredygtighed, men du vil også skulle samarbejde med andre fagligheder i vores forretning.
Hvem er du?
Hvem er Ikano Bolig?
Ikano Bolig er en boligudvikler med rødder i Sverige. Vi er en del af Ikano Group, som er startet af den samme grundlægger som IKEA. Vi deler de samme værdier, og vores forretning bygger på grundprincippet om at forenkle folks hverdag, så de kan fokusere på at leve livet.
Vi er på nuværende tidspunkt et mindre team i Danmark, der holder til i Stationsparken i Glostrup. Vi er en blandet skare af forskellige faggrupper, som dagligt arbejder sammen på kryds og tværs for at skabe gode boliger, trygge boligområder og glade kunder.
Sund fornuft, samarbejde og at turde være anderledes er nogle af Ikano Boligs kerneværdier, og du vil opleve et arbejdsmiljø, som er nede på jorden med plads til forskellighed og fokus på at skabe glade og engagerede medarbejdere. Vi ønsker en mangfoldig arbejdsplads med forskellige mennesker og perspektiver, og vi er nysgerrige på dig, og hvad du kan bidrage med.
Praktiske forhold
Din arbejdsuge er på ca. 15 timer/ugen med mulighed for flere timer, når du kan. Vi er fleksible i dine eksamensperioder. Du får gratis morgenmad og frokost fra kantinen. Arbejdet foregår både på vores kontor i Glostrup og i de områder, vi udvikler. Din transport til og fra vores boligområder godtgøres og ligger i arbejdstiden.
Interesseret?
Er du interesseret i jobbet, så send en skriftlig ansøgning samt CV senest den 15. januar til e-mail: michael.hedegaard@ikanobolig.dk.
Vi ønsker, at du starter hos os den 1. februar eller snarest muligt derefter.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Hedegaard, chef for social bæredygtighed i Ikano Bolig på tlf. 2215 9220.
Du kan finde mere information om Ikano Bolig på www.ikanobolig.dk.
Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017 og er en del af Ikano Group. Ikano Group består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion, forsikring m.m. Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien. Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab. Læs mere på Ikanobolig.dk.