2026-08-20 05:15Pressemeddelelse

Strategisk byttehandel styrker Ikano Boligs position i Danmark

Ikano Bolig, der er det danske ben af Ikano Bostad, køber 445 nybyggede, fuldt udlejede lejeboliger i Herlev.Ikano Bolig køber 445 nybyggede og fuldt udlejede lejeboliger i Herlev.

Ikano Bolig, der er det danske ben af Ikano Bostad, køber 445 nybyggede, fuldt udlejede lejeboliger i Herlev og sælger samtidig sin grund ved Retortvej i Valby til et konsortium bestående af Catella, Nordkranen og en international investor. Byttehandlen er et vigtigt skridt i Ikano Boligs strategi om at opbygge en langsigtet portefølje af attraktive udlejningsboliger i hovedstadsområdet. 
 
Ikano Bolig har indgået aftale om en strategisk byttehandel med et konsortium bestående af Catella, Nordkranen og en international investor. Som led i handlen køber Ikano Bolig 445 nybyggede og fuldt udlejede lejeboliger i Herlev, mens selskabet samtidig sælger sin grund ved Retortvej tæt på Grønttorvet i Valby. 
 
Handlen er et konkret resultat af den strategiske retning, Ikano Bolig lancerede ved udgangen af 2025. Her lagde selskabet en ny kurs for den danske forretning med fokus på at opbygge en større, langsigtet portefølje af lejeboliger i Københavnsregionen. Det skal ske gennem en kombination af opkøb af eksisterende ejendomme, køb af byggeretter og udvikling på grunde, som selskabet allerede ejer. 

Det her er en vigtig handel for Ikano Bolig i Danmark. Med købet i Herlev får vi 445 moderne og fuldt udlejede lejeboliger, som passer direkte ind i vores strategi om at opbygge en stærk og langsigtet portefølje i hovedstadsområdet. Samtidig sælger vi en attraktiv grund ved Retortvej, som ikke længere passer til vores strategiske fokus i Danmark, siger René Brandt, administrerende direktør i Ikano Bolig. 

Fra udviklingsgrund til langsigtet boligportefølje 
Ejendommene er beliggende i Marielund-området i Herlev og består af moderne lejeboliger med fællesfaciliteter, der understøtter Ikano Boligs ambition om at skabe levende boligmiljøer med plads til fællesskab og relationer mellem beboerne. Projektet omfatter blandt andet et fælleshus på 425 kvm samt fælles tagterrasser. Ejendommene er desuden DGNB Platin-certificeret. 
 
Ikano Bolig, der er det danske ben af Ikano Bostad, køber 445 nybyggede, fuldt udlejede lejeboliger i Herlev.

Herlev-ejendommene er moderne, fuldt udlejede boliger i et område med god infrastruktur og langsigtet efterspørgsel. De fælles faciliteter passer godt til vores ambition om at skabe attraktive boligmiljøer, hvor der er plads til fællesskab og relationer. Det er præcis den type ejendomme, vi ønsker at eje og drive langsigtet, siger René Brandt og fastslår, at Ikano Bolig er klar til mere: 

Denne handel kommer ikke til at stå alene. Vi har både kapitalen, organisationen og beslutningskraften til at vokse. Vi vil fortsat se på attraktive muligheder i områder med stærk efterspørgsel, god infrastruktur og langsigtet driftspotentiale, siger René Brandt. 

Strategien for Danmark bliver omsat til handling 
Ved udgangen af 2025 lagde Ikano Bolig strategien om for den danske forretning. Målet er at opbygge en langsigtet portefølje af lejeboliger i Københavnsregionen, hvor Ikano Bolig kan være en aktiv og ansvarlig ejer over tid. Hos Ikano Bostad i Sverige anser man Danmark som et vigtigt marked: 

Denne byttehandel er strategisk vigtig for Ikano Bostad, fordi den både styrker vores portefølje af lejeboliger i Københavnsregionen og understøtter den retning, vi har lagt for Danmark. Vi ser Danmark som et attraktivt marked med høj efterspørgsel, stabilitet og gode langsigtede vilkår, og vi har et klart fokus på at vokse som en aktiv og ansvarlig boligejer i regionen, siger Carola Lavén, CEO for Ikano Bostad. 

Catella, Nordkranen og international investor overtager attraktiv udviklingsgrund i København 
Byttehandlen omfatter også salget af grunden ved Retortvej i Valby, som Ikano Bolig erhvervede i 2021. Grunden overtages nu af et konsortium bestående af Catella, Nordkranen og en international investor, som planlægger at udvikle boliger på stedet: 

Herlev-ejendommene er et stærkt boligprojekt, som nu er fuldt udlejet og færdiggjort. Derfor er tidspunktet rigtigt for os til at sende ejendommene videre til en langsigtet ejer som Ikano Bolig. Samtidig får vi med Retortvej adgang til en meget attraktiv grund i København, som passer godt til vores videre arbejde med boligudvikling, siger Morten Gustafson, administrerende direktør i Catella Investment Management Danmark. 

Handlen er betinget af de sædvanlige closing-forhold. Parterne forventer, at overdragelsen gennemføres i januar 2027.  
 
Ikano Bolig takker de rådgivere, der har bidraget til at gennemføre handlen. Nordanö har været kommerciel rådgiver, mens Gorrissen Federspiel, PwC, Niras og Landinspektørkontoret har bidraget med juridisk, finansiel, teknisk og matrikulær rådgivning. 
 
Pressekontakt 
René Brandt, administrerende direktør, Ikano Bolig 
rene.brandt@ikanobolig.dk/ +45 51 54 11 55 
 
Carola Laven, CEO, Ikano Bostad 
carola.laven@ikanobostad.se / +46 70 177 16 74 
 
Thomas Schmidt Jørgensen, pressekoordinator 
thomas@schmidtjorgensen.dk/ +45 26 70 77 14 
 
Om Ikano Bolig 
Ikano Bolig er det danske ben af Ikano Bostad. I Danmark ejer og driver Ikano Bolig lejeboliger med fokus på gode, trygge og moderne rammer for hverdagslivet. Selskabet er en del af Ikano Gruppen, der har rødder i IKEA og arbejder ud fra ambitionen om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. 
www.ikanobolig.dk 
 
Om Catella og Nordkranen 
Konsortiet bestående af Catella, Nordkranen og en international investor er køber af grunden ved Retortvej og sælger af ejendommene i Herlev. Parterne har forskellige roller og kompetencer inden for ejendomsinvestering, projektudvikling og kapitalforvaltning. 
www.catella.com/en/denmark 


Om Ikano Bolig

Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017 og er en del af Ikano Bostad i Sverige, der er en del af Ikano Group, en international virksomhedsgruppe startet af grundlæggeren af ​​IKEA. Med omsorg og engagement, ejer og udvikler vi mere bæredygtige kvarterer og boliger i Danmark. Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab. Læs mere på Ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

René Brandt
Adm. direktør
René Brandt