Torsdag den 2. maj tager Greves borgmester, Pernille Beckmann, første spadestik til 230 nye rækkehuse, som Ikano Bolig bygger ved Skovbo Allé i Greve. Det er Ikano Boligs første byggeri i Danmark. Boliger, som skal give rum og rammer for fællesskab og en bedre hverdag med nærvær. Pressen er velkommen.
Nu tager borgmester Pernille Beckmann det første spadestik til 230 nye rækkehuse i Greve, og hun glæder sig til at sætte gang i byggeriet:
”Greve Kommune har masser at byde på med natur, strand, et rigt kultur- og fritidsliv og kort afstand til København. Med de nye rækkehuse får vi mulighed for at invitere endnu flere til at bo i Greve og få glæde af de mange muligheder. Samtidig sætter jeg stor pris på det engagement, som Ikano Bolig allerede har vist i lokalområdet,” fortæller borgmester Pernille Beckmann (V).
Netop engagementet i lokalområdet er vigtigt for Ikano Bolig:
”Vi ønsker at bygge mere end ’bare’ kubiksmarte boliger til en fair pris. Vi ønsker at bygge fællesskaber. Derfor er vi her også, efter køberne har fået nøglerne. Som boligudvikler vil vi gerne hjælpe beboere og naboer med at skabe en bedre hverdag. Det kræver gode rammer og måske også en hjælpende hånd til at komme godt i gang,” siger René Brandt, adm. direktør i Ikano Bolig.
Cecilie Tarras Madsen, der er fællesskabsudvikler i Ikano Bolig, uddyber:
”Vi har været ude at møde naboer og kommende beboere, og vi begynder nu at indsamle input til, hvad der skaber fællesskab og en bedre hverdag. Vi bygger blandt andet et bydelshus, spisepladser og deleværksteder. Så købere og naboer får rammerne til at kunne dele ting, tid og interesser med hinanden. Det, tror vi, skaber godt naboskab og nærvær. Og i hele uge 18 har vi aktiviteter på grunden ved Skovbo Allé i Greve. Det kulminerer med indvielse af en pop-up-café søndag den 5. maj kl. 11-15, hvor købere, naboer og andre interesserede er velkomne.”
Første spadestik bliver taget ved et arrangement torsdag den 2. maj kl. 11-12.30. Adressen er Skovbo Allé (ved den sorte salgspavillon), 2670 Greve.
Journalister og fotografer er velkomne til at deltage i arrangementet. Tilmelding kan ske til Charlotte Lejre fra Ikano Bolig, på mail charlotte.lejre@ikanobolig.dk eller telefon +45 2288 3024.
René Brandt, adm. direktør hos Ikano Bolig, Rene.Brandt@ikanobolig.dk, +45 5154 1155.
Læs mere på www.ikanobolig.dk, hvor det også er muligt at blive skrevet op til en bolig.
Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber.