2021-03-25 10:01Pressemeddelelse

Ikano Bolig søger en Garanti- & Servicemedarbejder

Brænder du for at have direkte kontakt med kunder, og brænder du for at gøre dem glade? Er du den fødte ”lytter”, der kan sætte sig ind i andre menneskers behov og hjælpe dem med at få løst deres udfordringer? Kan du skabe tryghed ved hurtigt og effektivt at følge op på kundernes henvendelser? Og har du lyst til at være en del af et skandinavisk team med base i København?

Som Garanti- & Servicemedarbejder hos Ikano Bolig A/S får du ansvaret for kontakten til vores kunder, når vores boliger er afleveret. Det primære ansvar vil være behandling af eventuelle reklamationer samt afholdelse af 1 og 5 års gennemgange. Derudover vil du komme til at hjælpe til i afleveringsfasen, når der er behov for det. Endvidere vil du sammen med resten af teamet blive en vigtig del af den fortsatte opbygning og udvikling af Ikano Bolig A/S.


Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en virksomhed, der er i vækst, og med mange muligheder for at sætte dit eget præg på vores kundeservice. Vi har en målsætning om at have høj kundetilfredshed og hele tiden blive bedre, så vi kan udvikle både vores processer og produkter.

Du har tidligere med succes arbejdet med kundehåndtering, og vil gerne udvikle både dig selv og Ikano Bolig A/S i en positiv retning. Du har byggeteknisk forståelse, der gør, at du kan indgå i dialog med vores kunder om eventuelle udfordringer og reklamationer. Det er desuden vigtigt, at du har indsigt i de juridiske aspekter, som gør sig gældende over for både vores entreprenører og vores kunder.

Du kan lytte og skabe tryghed hos vores kunder, og du er struktureret og følger op på de aftaler, som er indgået. Det er en fordel, hvis du har godt humør, og at du trives i et uformelt miljø.

Du kommer fra en tilsvarende stilling eller fra en anden funktion i ejendoms- eller byggebranchen, hvor du har opnået en god forståelse for både de byggetekniske og de menneskelige behov, der er ved ejendomsudvikling.

Hvem er Ikano Bolig?
Ikano Bolig A/S er en udviklingsvirksomhed med rødder i Sverige. Vi er en del af Ikano Gruppen, som er startet af den samme grundlægger som IKEA. Vi deler de samme værdier om at være der for de mange mennesker. Vores forretning bygger på grundprincippet om at forenkle folks liv, så de kan have fokus på at leve livet.

Vi er på nuværende tidspunkt et mindre team i Danmark, der holder til i Stationsparken 21, st. i Glostrup. Vi er en blandet skare af forskellige faggrupper, som dagligt arbejder sammen på kryds og tværs af fagligheder for at skabe gode boliger og glade kunder. Du vil blive en del af projektudviklingsteamet med direkte reference til vores udviklingsdirektør.

Vi har desuden en god frokostordning, god kaffe og holder af at være sociale. Blandt andet sammen med vores søsterorganisation, Ikano Bank.

Nysgerrig?
Er du interesseret i jobbet, skal du sende en skriftlig ansøgning samt CV til følgende mail: rene.brandt@ikanobolig.dk

Vi afholder løbende samtaler, og vi ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Så send din ansøgning afsted med det samme.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte René Brandt, Adm. direktør i Ikano Bolig A/S på +45 5154 1155.

Du kan finde mere information om Ikano Bolig A/S på www.ikanobolig.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Ikano Bolig

Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber. Ikano Bolig er en del af Ikano-gruppen, som i Danmark også tæller Ikano Bank. Læs mere på www.ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Magdalena Misiak
Kommunikations- og marketingchef
Magdalena Misiak