I Tværhøjgård i Greve åbnes der nu for udlejning af de sidste 95 rækkehuse i et og to plan i det attraktive nyetablerede boligområde. Rækkehusene til udlejning er en del af Ikano Boligs strategi om at skabe boliger til mennesker i alle livets faser.
De nybyggede rækkehuse i det attraktive boligkvarter Tværhøjgård i Greve er klar til indflytning i løbet af 2023. De nye rækkehuse udlejes for at imødekomme den stigende efterspørgsel på lejeboliger i Greve-området for mennesker i alle livets faser. De 95 rækkehuse er de sidste i rækken af Ikano Boligs store boligprojekt, som til sammen består af 230 rækkehuse til salg og leje.
”Vi er glade for, at de sidste af vores rækkehuse i Tværhøjgård i Greve snart står klar til nye beboere. Området har været under udvikling siden 2018, og vi glæder os til at kunne samle hele området til glæde for byens og områdets beboere. Tværhøjgård har en god beliggenhed og de helt rigtige rammer for et godt nabofællesskab. Og så er den flotte udsigt og naturen jo et kæmpe plus,” fortæller René Brandt, som er administrerende direktør i Ikano Bolig. ”Vi oplever en stor interesse for området, som vi er glade for at kunne imødekomme, og det glæder os, og at vi med både med rækkehuse til salg og leje kan tilbyde hjem til mennesker, der passer præcis til deres livssituationer.”
Nærvær og fællesskab i Tværhøjgård
Hos Ikano Bolig er kerneværdierne fællesskab og nærvær, og man fokuserer meget på at skabe trygge og sociale nabofællesskaber i boligområderne. Det gælder i høj grad for Tværhøjgård, hvor der sidste år blev holdt åbningsdag for områdets bydelshus, der er en del af Ikano Boligs fællesskabskoncept Nærvær. Bydelshuset er en del af rammerne for det gode nabofællesskab og fungerer som et samlingssted for områdets beboere. I Tværhøjgård er bydelshuset allerede taget i brug og huser bl.a. café, fællesspisning, strikkeklub og meget andet.
”Vores holdning er, at livet ikke kun foregår i husene men også imellem dem. Derfor skal rammerne være de rigtige, og vi gør os umage med at igangsætte initiativer, der kan sætte gode naboskaber i gang,” siger René Brandt.
Om Tværhøjgård
Boligprojektet ved Skovbo Allé kommer til at bestå af 230 1- og 2-plansrækkehuse på 90 til 124 m2. Indretningen sker i samarbejde med IKEA, som skal bidrage til, at alle kvadratmeter udnyttes bedst muligt. Der er i alt 96 ejerboliger og 134 rækkehuse til leje. De sidste rækkehuse står klar til indflytning i 2023
Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017 og er en del af Ikano Group. Ikano Group består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion, forsikring m.m. Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien. Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab. Læs mere på Ikanobolig.dk.