2022-06-27 05:00Pressemeddelelse

Ikano Bolig ansætter ny senior projektudvikler

 

Lennon Andersen skal som Ikano Boligs nye senior projektudvikler fremover være med til at sikre, at Ikano Boligs mange projekter bliver styret sikkert i havn. Med en baggrund som projektchef i OK Fonden har Lennon Andersen omfattende erfaring med udvikling af særligt bofællesskaber og plejehjem. Lennon Andersens speciale indenfor fællesskabsorienteret byggeri hilses velkommen hos Ikano Bolig, der har et særligt fokus på nærvær og social bæredygtighed i sine boligprojekter.

 

Ikano Bolig har travlt og ansætter Lennon Andersen som ny senior projektudvikler til at varetage udvikling og eksekvering af boligudviklerens mange projekter. I første omgang skal Lennon Andersen være med til opførslen af Ikano Boligs udviklingsområde i Valby.

 

Lennon Andersen har en baggrund som projektchef i OK Fonden, hvor han har fokuseret på fællesskabsorienteret boligbyggeri med alt fra bofællesskaber til plejehjem. Det er lige netop det alsidige og fællesskabsorienterede aspekt, der har tiltrukket ham til Ikano Bolig:

 

”Ikano Bolig har et helt særligt værdisæt, der handler om at dyrke det nære og det trygge, og det stemmer overens med mine værdier. Jeg nyder at være et sted, hvor der bliver sat handling bag ordene. Ikano Bolig kan med deres boliger gøre en rigtig stor forskel, da de udvikler boliger til alle typer mennesker i alle faser af livet. Det er boliger for alle, og det glæder jeg mig over at være en del af,” fortæller Lennon Andersen.

 

Forståelse for alle faser af byggeprocessen

Lennon Andersen har i sit karrieforløb været igennem alle typer jobs indenfor byggebranchen. Han startede som håndværker, inden han blev uddannet bygningskonstruktør i 1989, og siden da har han opført boliger i alle afskygninger som bygherre og projektudvikler. I det daglige arbejde glæder Lennon sig over at have en stor forståelse for alle faser af byggeprocessen:

 

”Det giver mig en værdifuld forståelse for mit arbejde at have arbejdet i alle leder af byggeprocessen – også på byggepladsen. Det er en særlig type sammenhold, de har derude, og det sammenhold er værdifuldt for mig at kende, når jeg lægger planer på deres vegne,” afslutter Lennon Andersen.

 

Hos Ikano Bolig er man glad for, at Lennon Andersen har valgt at lægge sine kræfter i virksomheden og glæder sig til samarbejdet:

 

”Vi glæder os over at byde Lennon velkommen her hos i Ikano Bolig. Vi har travlt og har brug for ekstra hænder og hoveder til vores mange igangværende og nye projekter, og glæder os til at få Lennons engagement og indsats med,” fortæller Ulrik Steen Jensen, der er udviklingsdirektør i Ikano Bolig.

 

Privat bor Lennon Andersen i Kirkelte i Nordsjælland sammen med sin kone.


Om Ikano Bolig

Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017, og er en del af Ikano Group. Ikano Group, består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion, forsikring m.m. Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien. Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab. www.ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Magdalena Misiak
Kommunikations- og marketingchef
Magdalena Misiak