2020-04-06 07:00Pressemeddelelse

Ikano Bolig ansætter igen

null

Ikano Bolig fortsætter med at vokse i Danmark og har derfor ansat Mette Sook Høgel som seniorprojektleder og Magdalena Misiak som kommunikations- og marketingchef. Begge glæder sig til at blive en del af en virksomhed i udvikling og til at bidrage til Ikano Boligs arbejde med nærvær, naboskab og fællesskab.

”Jeg har arbejdet ti år i den almene boligsektor og er vant til at have fokus på socialt ansvar og social bæredygtighed. Det vil også være en del af mit kompas, når jeg skal styre projekterne igennem fra udvikling og projektering til udførelse og opfølgning,” siger Mette Sook Høgel, som både har det sorte bælte i projektledelse og karate.

Siden etableringen af Ikano Bolig i Danmark for lidt over to år siden har virksomheden været på en vækstrejse.

”Det er altid spændende at være med til at bygge noget nyt op. Samtidig glæder jeg mig til at bruge hele min faglige spændvidde inden for PR, kommunikation og markedsføring. Og til at blive en del af en virksomhed med en stærk kultur og gode værdier,” fortæller Magdalena Misiak, der som triatlet med ironman på CV’et er vant til at favne flere discipliner.

Mette Sook Høgel er uddannet arkitekt og kommer fra en stilling som projektleder hos KAB, mens Magdalena Misiak er cand. comm. fra RUC og senest har været med til at opbygge en PR-afdeling hos Brandhouse.


Om Ikano Bolig

Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber.


Kontaktpersoner

Magdalena Misiak
Kommunikations- og marketingchef
Magdalena Misiak
René Brandt
Adm. direktør
René Brandt