2022-10-11 05:00Pressemeddelelse

Ikano Bolig ansætter Anne Yde Eriksen som Digital Copywriter

Anne Yde Eriksen er ansat i en ny stilling som Digital Copywriter hos Ikano Bolig. Ikano Bolig udvikler boligområder med fokus på fællesskaber, hvor værdier som nærvær er i fokus. Det skal Anne Yde Eriksen bidrage til at formidle gennem Ikano Boligs digitale kommunikation 

 

Ikano Bolig har ansat Anne Yde Eriksen som Digital Copywriter. Her skal hun sørge for, at Ikano Boligs vision om boliger til mennesker i alle livets faser tydeliggøres på digitale kanaler.  

 

Anne Yde Eriksen har en kandidatgrad i kommunikation og kommer fra en stilling som tekstforfatter i Coop. Hun ved derfor, hvordan man finder ind til kernen og værdierne af en virksomhed, og det er lige netop Ikano Boligs værdier, som har tiltrukket hende:  

 

”Som copywriter kan du i princippet sidde i alle typer virksomheder. Men det er jo mest inspirerende og givende at være i en virksomhed, hvor man kan se sig selv i værdierne, og det kan jeg med Ikano Bolig. Ikano Bolig har et stærkt koncept med at tænke boligudvikling i et større perspektiv og et helt særligt og sympatisk værdisæt med at inkorporere de sociale aspekter. Det glæder jeg mig til at være en del af,fortæller Anne Yde Eriksen.  

 

Hos Ikano Bolig er man glad for, at Anne Yde Eriksen har valgt at lægge sine kræfter i virksomheden og glæder sig til samarbejdet: 

 

”Vi glæder os over at kunne byde Anne velkommen her hos Ikano Bolig. Vi er en travl virksomhed i høj fart og stor udvikling, og i Anne har vi fundet en passioneret og kompetent ny kollega,” fortæller Magdalena Misiak, som er kommunikations- og marketingchef i Ikano Bolig. 

 

Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab.  


Om Ikano Bolig

Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017, og er en del af Ikano Group. Ikano Group består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion, forsikring m.m. Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien. Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab. www.ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Magdalena Misiak
Kommunikations- og marketingchef
Magdalena Misiak